Apostlenes Gerninger 5:1-42

5  Nu solgte en mand der hed Ananias, og hans kone, Safira, en ejendom. 2  Han tilbageholdt dog hemmeligt noget af beløbet, og hans kone var klar over det, og han kom kun med nogle af pengene og lagde dem for apostlenes fødder.+ 3  Men Peter sagde: “Ananias, hvordan kan det være at Satan har givet dig mod til at lyve+ for den hellige ånd+ og hemmeligt tilbageholde noget af beløbet for marken? 4  Var den ikke din så længe du havde den? Og efter at den var solgt, kunne du så ikke stadig selv bestemme hvad du ville gøre? Hvorfor fandt du på sådan noget i dit hjerte? Det er ikke mennesker du har løjet over for, men Gud.” 5  Da Ananias hørte de ord, faldt han om og døde. Og alle der hørte om det, blev grebet af frygt. 6  Så rejste de yngre mænd sig, svøbte ham ind, bar ham ud og begravede ham. 7  Omkring tre timer senere kom hans kone ind, og hun vidste ikke hvad der var sket. 8  Peter sagde til hende: “Sig mig, er det beløbet I solgte marken for?” Hun sagde: “Ja, det er det.” 9  Så sagde Peter til hende: “Hvorfor blev I enige om at udfordre Jehovas ånd? Kan du høre fodtrinnene uden for døren? Det er lyden af de mænd der har begravet din mand. De vil også bære dig ud.” 10  Øjeblikkeligt faldt hun om foran ham og døde. Da de unge mænd kom ind, fandt de hende død, og de bar hende ud og begravede hende ved siden af hendes mand. 11  Så blev hele menigheden og alle der hørte om det, grebet af frygt. 12  Apostlene fortsatte med at gøre mange tegn og undere blandt folket,+ og de mødtes alle jævnligt i Salomons Søjlegang.+ 13  Ingen af de andre havde dog mod til at slutte sig til dem. Ikke desto mindre talte folket positivt om dem. 14  Og mere end det: Flere og flere fik tro på Herren og blev føjet til, et stort antal af både mænd og kvinder.+ 15  Man bar endda de syge ud på gaderne og lagde dem på små senge og måtter for at i det mindste Peters skygge kunne falde på nogle af dem når han gik forbi.+ 16  Og folkeskarer fra byerne omkring Jerusalem blev ved med at komme, og med sig havde de syge og folk der var plaget af urene ånder, og de blev alle helbredt. 17  Men ypperstepræsten og alle hans tilhængere, som tilhørte saddukæernes sekt,+ blev vrede og fyldt med jalousi. 18  Og de arresterede apostlene og satte dem i byens fængsel.+ 19  Men om natten åbnede Jehovas engel fængslets døre,+ førte dem ud og sagde: 20  “Gå hen og stil jer i templet, og bliv ved med at fortælle folk hele budskabet om det kommende liv.” 21  Efter at de havde hørt det, gik de tidligt om morgenen ind i templet og begyndte at undervise. Da ypperstepræsten og hans tilhængere kom, sammenkaldte de Sanhedrinet og Israels folks forsamling af ældste, og de sendte bud til fængslet for at få hentet apostlene. 22  Men da betjentene kom derhen, fandt de dem ikke i fængslet. De vendte så tilbage, aflagde rapport 23  og sagde: “Fængslet var forsvarligt aflåst, og vagterne stod ved dørene, men da vi fik lukket op, var der ikke nogen derinde.” 24  Da tempelkommandanten og de øverste præster hørte det, blev de forvirrede med hensyn til hvad der nu skulle ske. 25  Men der kom en og meddelte dem: “Hør! De mænd I satte i fængsel, er i templet, og de står og underviser folk.” 26  Så gik kommandanten og hans betjente hen og hentede dem, men uden at bruge magt, for de var bange for at blive stenet af folk.+ 27  Da de havde hentet dem, stillede de dem for Sanhedrinet. Ypperstepræsten udspurgte dem 28  og sagde: “Vi har udtrykkeligt forbudt jer at fortsætte med at undervise i dette navn,+ og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære, og I er besluttet på at give os skylden for det menneskes død.”*+ 29  Som svar sagde Peter og de andre apostle: “Man skal adlyde Gud som hersker mere end mennesker.+ 30  Vores forfædres Gud har oprejst Jesus, som I slog ihjel ved at hænge ham på en pæl.+ 31  Ham har Gud ophøjet til sin højre hånd+ som Hovedformidler+ og Frelser+ så Israel kunne angre og få tilgivelse for synder.+ 32  Det er vi vidner om,+ og det samme er den hellige ånd,+ som Gud har givet dem der adlyder ham som hersker.” 33  Da de hørte det, blev de rasende og ville gøre det af med dem.+ 34  Men en farisæer der hed Gamaliel,+ rejste sig i Sanhedrinet. Han var en lovlærer som hele folket havde respekt for, og han gav ordre til at mændene skulle føres udenfor et øjeblik. 35  Så sagde han: “Israelitiske mænd, pas på med det I har tænkt jer at gøre ved disse mennesker. 36  I sin tid stod Theudas frem og sagde at han var noget, og omkring 400 mænd sluttede sig til ham. Men han blev ryddet af vejen, og alle der fulgte ham, blev spredt, og deres planer faldt til jorden. 37  Efter ham, i de dage hvor der var folketælling, stod Judas fra Galilæa frem, og han fik folk til at følge sig. Også den mand omkom, og alle der fulgte ham, blev spredt. 38  Så under de nuværende omstændigheder siger jeg til jer: Hold jer fra de mennesker, og lad dem være. Hvis det er mennesker der står bag denne idé eller denne aktivitet, vil den blive gjort til intet, 39  men hvis det er Gud der står bag den, vil I ikke kunne gøre dem til intet.+ Ellers viser det sig måske at I kæmper mod Gud.”+ 40  De fulgte så hans råd, og de kaldte apostlene ind, piskede dem+ og forbød dem at tale i Jesus’ navn, og så lod de dem gå. 41  De forlod så Sanhedrinet og glædede sig+ over at de var blevet regnet for værdige til at lide* for hans navns skyld. 42  Hver dag blev de ved med at undervise og at forkynde den gode nyhed om Kristus, Jesus,+ både i templet og fra hus til hus.+

Fodnoter

^ Bogst.: “bringe dette menneskes blod over os”.
^ Eller “blive vanæret”.

Studienoter

har givet dig mod: Bogst.: “har fyldt dit hjerte”. I denne sammenhæng indeholder det græske udtryk tanken om “at turde gøre noget; at indgive mod”. Det kan afspejle et hebraisk idiom der har samme betydning. For eksempel bliver det hebraiske udtryk “har fyldt sit hjerte” gengivet med “har vovet” i Est 7:5. Og i Præ 8:11 er dette idiom oversat med ‘hjertet får mod til at gøre det onde’.

Jehovas ånd: Udtrykket “Jehovas ånd” forekommer mange gange i De Hebraiske Skrifter. (Eksempler på det findes i Dom 3:10; 6:34; 11:29; 13:25; 14:6; 15:14; 1Sa 10:6; 16:13; 2Sa 23:2; 1Kg 18:12; 2Kg 2:16; 2Kr 20:14; Esa 11:2; 40:13; 63:14; Eze 11:5; Mik 2:7; 3:8). Udtrykket “Jehovas ånd” findes i Lu 4:18 og er en del af et citat fra Esa 61:1. Dér og andre steder i De Hebraiske Skrifter står tetragrammet sammen med ordet for “ånd” i den originale hebraiske tekst. Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger udtrykket “Jehovas ånd” i hovedteksten selvom der i eksisterende græske håndskrifter står “Herrens ånd” i dette vers, bliver forklaret i Tillæg C1 og C3 introduktion; ApG 5:9.

menigheden: Dette er første gang det græske ord ekklesia forekommer i Apostlenes Gerninger. Ordet kommer af to græske ord, ek, der betyder “ud (af)”, og kaleo, der betyder “at kalde”. Det henviser til en gruppe mennesker der er kaldt sammen i en bestemt hensigt, så ordet beskriver meget godt den nyoprettede kristne menighed. (Se Ordforklaring). Ordet ekklesia anvendes i Mt 16:18 (se studienote), hvor Jesus forudsiger dannelsen af den kristne menighed bestående af salvede kristne. De er “levende sten” der bliver “bygget op til at være et åndeligt hus”. (1Pe 2:4, 5) I De Kristne Græske Skrifter sigter udtrykket ikke kun til den kollektive gruppe af salvede kristne, men til alle kristne der lever i et bestemt geografisk område, eller kristne der udgør en lokal menighed. Ud fra sammenhængen kan man se at udtrykket i ApG 5:11 refererer til den kristne menighed i Jerusalem. – Se studienote til ApG 7:38.

undere: Eller “give varsler”. – Se studienote til ApG 2:19.

Jehovas engel: I 1Mo 16:7 støder vi for første gang på dette udtryk, som ofte forekommer i De Hebraiske Skrifter, og som er en kombination af det hebraiske ord for “engel” og tetragrammet. Når det står i Zak 3:5, 6 i et tidligt eksemplar af Septuaginta, efterfølges det græske ord aggelos (engel; budbringer) af Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Dette fragment, der er fundet i en hule i Nahal Hever, Israel, i Judæas ørken, er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger udtrykket “Jehovas engel” i hovedteksten, selvom der i eksisterende græske håndskrifter står “Herrens engel” i dette vers, bliver forklaret i Tillæg C1 og C3 introduktion; ApG 5:19.

forsamling af ældste: Eller “ældsteråd”. Det græske ord gerousia som er brugt her i verset, er beslægtet med ordet geron (bogst.: “gammel mand”), som findes i Joh 3:4. Begge udtryk forekommer kun én gang i De Kristne Græske Skrifter. Nogle mener at udtrykket “forsamling af ældste” er synonymt med Sanhedrinet, den jødiske højesteret i Jerusalem, som bestod af de øverste præster, de skriftlærde og de ældste. (Se studienote til Lu 22:66). Men i denne sammenhæng skal de to udtryk, “Sanhedrinet” og “forsamling af ældste”, åbenbart ses som to grupper der ikke er skarpt adskilt. Nogle medlemmer af ‘forsamlingen af ældste’ kan officielt have været medlemmer af Sanhedrinet, mens andre måske har fungeret som rådgivere for Sanhedrinet.

Israels folks: Bogst.: “Israels sønners”. Eller “israelitternes”. – Se Ordforklaring: “Israel”.

tempelkommandanten: Se studienote til ApG 4:1.

en pæl: Eller “et træ”. Det græske ord xylon (bogst.: “træ”) bliver her brugt som et synonym til det græske ord stauros (der gengives med “torturpæl”) og bruges som en betegnelse for det henrettelsesredskab Jesus blev naglet til. I De Kristne Græske Skrifter anvendte Lukas, Paulus og Peter ordet xylon i denne betydning fem gange tilsammen. (ApG 5:30; 10:39; 13:29; Ga 3:13; 1Pe 2:24) I 5Mo 21:22, 23 ifølge Septuaginta bliver det tilsvarende hebraiske ord ets (der betyder “træ; et stykke træ”) oversat med xylon i sætningen “og I hænger ham på en pæl”. Da Paulus i Ga 3:13 citerer dette skriftsted, bliver xylon brugt i sætningen: “Forbandet er enhver der er hængt op på en pæl.” Det græske ord forekommer også i Septuaginta i Ezr 6:11 (1 Esdras 6:31, LXX) som en oversættelse af det aramæiske ord a, der svarer til det hebraiske ord ets. I det vers står der hvad straffen ville være hvis man overtrådte den persiske konges dekret: “Der [skal] rives en bjælke ud af hans hus, og han skal selv hænges op på den.” Det faktum at bibelskribenterne brugte xylon synonymt med stauros, underbygger også den opfattelse at Jesus blev henrettet på en opretstående pæl uden tværbjælke, for det er dét xylon betyder i denne sammenhæng.

Hovedformidler: Det græske ord der bruges her (archegos), kan gengives med “anfører; en der går i spidsen”. Det bruges fire gange i Bibelen og refererer hver gang til Jesus. (ApG 3:15; 5:31; He 2:10; 12:2) Her står det sammen med titlen “Frelser”. – Se studienote til ApG 3:15.

blev de rasende: Eller “følte de sig ramt i deres inderste”. Det græske udtryk forekommer kun her og i ApG 7:54. Det betyder bogstaveligt “at blive gennemsavet”, men begge gange anvendes det i overført betydning til at beskrive en stærk følelsesmæssig reaktion.

Gamaliel: En lovlærer der omtales to gange i Apostlenes Gerninger, her og i ApG 22:3. Man mener at han er den samme som Gamaliel den Ældre, der er kendt fra ikkebibelske kilder. Gamaliel var sønnesøn, eller måske søn, af Hillel den Ældre, som tilskrives æren for grundlæggelsen af en mere liberal anskuelse inden for farisæisme. Folk havde så stor respekt for Gamaliel at han siges at være den første der fik ærestitlen “rabban”. Han fik stor indflydelse på datidens jødiske samfund fordi han oplærte mange sønner af farisæere, som for eksempel Saulus fra Tarsus. (ApG 22:3; 23:6; 26:4, 5; Ga 1:13, 14) Han fortolkede ofte Loven og traditionerne på en forholdsvis tolerant måde. Han siges for eksempel at have vedtaget love der beskyttede kvinder mod hensynsløse ægtemænd og enker mod hensynsløse børn. Man mener også at han argumenterede for at fattige ikkejøder skulle have samme rettigheder til at sanke afgrøder som fattige jøder. Denne tolerante holdning skinner også igennem i den måde Gamaliel behandlede Peter og de andre apostle på. (ApG 5:35-39) Rabbinske optegnelser viser imidlertid at Gamaliel lagde mere vægt på den rabbinske overlevering end på De Hellige Skrifter. Så samlet set var hans lære meget lig den som hans rabbinske forfædre og datidens religiøse ledere førte. – Mt 15:3-9; 2Ti 3:16, 17; se Ordforklaring: “Farisæere”; “Sanhedrinet”.

piskede: Eller “slog”. Disse slag refererer sikkert til den jødiske straf der bestod af “40 slag på nær ét”. – 2Kt 11:24; 5Mo 25:2, 3.

forkynde den gode nyhed: Det græske udsagnsord euaggelizomai, der anvendes her, er beslægtet med navneordet euaggelion, “god nyhed”. I De Kristne Græske Skrifter er et vigtigt aspekt af den gode nyhed tæt forbundet med Guds rige, som var det gennemgående tema i Jesus’ forkyndelses- og undervisningsarbejde, og med frelsen gennem tro på Jesus Kristus. I Apostlenes Gerninger forekommer det græske udsagnsord euaggelizomai mange gange, og det understreger vigtigheden af forkyndelsesarbejdet. – ApG 8:4, 12, 25, 35, 40; 10:36; 11:20; 13:32; 14:7, 15, 21; 15:35; 16:10; 17:18; se studienoter til Mt 4:23; 24:14.

fra hus til hus: Dette udtryk er en oversættelse af de græske ord kat oikon, der bogstaveligt betyder “[hus] efter hus (husvis)”. Ifølge adskillige leksika og bibelkommentatorer kan forholdsordet kata forstås distributivt. For eksempel står der i ét leksikon at sætningen refererer til “steder i række, distributiv brug ... fra hus til hus”. (A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature, tredje udgave) Et andet opslagsværk siger at forholdsordet kata står “distributivt (Apostlenes Gerninger 2:46; 5:42: ... hus til hus/i de [enkelte] huse”. (Exegetical Dictionary of the New Testament, redigeret af Horst Balz og Gerhard Schneider) Bibelforsker R.C.H. Lenski har følgende kommentar: “Ikke et øjeblik ophørte apostlene med deres velsignede gerning. ‘Hver dag’ fortsatte de, og gjorde det åbent ‘i templet’, hvor Sanhedrinet og tempelpolitiet kunne se og høre dem, og naturligvis også κατ’ οἴκον, som er distributivt, ‘fra hus til hus’, og ikke blot adverbielt, ‘hjemme’.” (The Interpretation of The Acts of the Apostles, 1961) Disse opslagsværker støtter tanken om at disciplenes forkyndelse foregik fra hus til hus. Ordet kata bruges på lignende måde i Lu 8:1, hvor der er tale om at Jesus forkynder “fra by til by og fra landsby til landsby”. Denne måde at kontakte folk på – at besøge dem i deres hjem – gav enestående resultater. – ApG 6:7; se også ApG 4:16, 17; 5:28.

Medieindhold

Tidligt håndskrift af De Kristne Græske Skrifter på pergament
Tidligt håndskrift af De Kristne Græske Skrifter på pergament

Det pergamenthåndskrift der vises her, indeholder ApG 5:3-21. Dette ark, der er kendt som Uncial 0189, var engang en del af en kodeks der indeholdt bogen Apostlenes Gerninger. På forsiden (til venstre) ses ApG 5:3-12, og på bagsiden (til højre) ses ApG 5:12-21. Nogle bibelforskere daterer dette håndskrift til slutningen af det andet eller begyndelsen af det tredje århundrede e.v.t., men andre daterer det til det tredje eller fjerde århundrede e.v.t. Der findes ganske vist ældre papyrusfragmenter af De Kristne Græske Skrifter, men dette er et af de ældste pergamenthåndskrifter man kender til. Det tilhører Staatliche Museen i Berlin.

Salomons Søjlegang
Salomons Søjlegang

Denne 3D-animation viser hvordan Salomons Søjlegang kan have set ud i templet i det første århundrede. Salomons søjlegang var en overdækket gang på den østlige side af templets ydre forgård. Bibelen nævner dette sted tre gange. Johannes fortæller at Jesus gik igennem denne gang, og at det var her en gruppe jøder omringede ham og krævede at han fortalte dem om han var Kristus. (Joh 10:22-24) Senere samledes en forundret gruppe ved Salomons Søjlegang for at høre Peter forklare hvordan han havde helbredt en mand der havde været lam fra fødslen. (ApG 3:1-7, 11) De første kristne mødtes desuden offentligt i Salomons Søjlegang. – ApG 5:12, 13; se Ordforklaring:“Salomons Søjlegang.”

Forkyndelse fra hus til hus
Forkyndelse fra hus til hus

I dagene efter pinsedagen år 33 fortsatte Jesus’ disciple med at forkynde den gode nyhed for folk der hvor de boede. Selvom man “forbød [apostlene] at tale”, “blev de ved med [hver dag] at undervise og at forkynde den gode nyhed om Kristus, Jesus, både i templet og fra hus til hus.” (ApG 5:40-42) Omkring 56 e.v.t. sagde apostlen Paulus til de ældste i Efesos: “Jeg [har] ikke ... holdt mig tilbage fra ... at undervise jer offentligt og fra hus til hus.” (ApG 20:20) Paulus talte om sin forkyndelse for disse mænd der dengang stadig var ikketroende og havde brug for at “angre, vende sig til Gud og tro på vores Herre Jesus”. (ApG 20:21) Når han mødte nogle der var åndeligt interesserede, kom han uden tvivl tilbage til deres hjem for at undervise dem mere, og når de var blevet kristne, for at styrke deres tro. – Se studienoter til ApG 5:42; 20:20.

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)
Apostlenes Gerninger 5
Dansk
Læs Bibelen online
https://cms-imgp.jw-cdn.org/img/p/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg
nwtsty