Ifølge Matthæus 16:1-28

16  Her kom farisæerne og saddukæerne hen til ham. For at udfordre ham bad de ham om at vise dem et tegn fra himlen.+  Som svar sagde han til dem: “Når det bliver aften, siger I: ‘Det bliver godt vejr, for himlen er ildrød’,+  og om morgenen siger I: ‘Det bliver koldt og regnfuldt vejr i dag, for himlen er ildrød og dyster.’ I ved hvordan I skal tyde himlens udseende, men tidernes tegn kan I ikke tyde.  En ond og utro generation bliver ved med at kræve et tegn,* men den vil ikke få noget andet tegn+ end Jonas’ tegn.”+ Så forlod han dem og gik sin vej.  Nu tog disciplene over til den anden bred og glemte at tage brød med.+  Jesus sagde til dem: “Hold øjnene åbne, og pas på farisæernes og saddukæernes surdej.”+  Så begyndte de at diskutere med hinanden og sige: “Vi har ikke taget noget brød med.”  Jesus blev klar over det og sagde: “Hvorfor taler I om at I ikke har noget brød? I har for lidt tro.  Forstår I stadig ikke hvad det drejer sig om, eller kan I ikke huske de fem brød til de 5.000 og hvor mange kurve I fyldte?+ 10  Eller de syv brød til de 4.000 og hvor mange store kurve I fyldte?+ 11  Jeg talte ikke til jer om brød. Hvorfor forstår I ikke det? Jeg sagde at I skulle passe på farisæernes og saddukæernes surdej.”+ 12  Så forstod de at det han sagde de skulle passe på, ikke var surdejen i brød, men farisæernes og saddukæernes lære. 13  Da Jesus var kommet til området omkring Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: “Hvem siger folk at Menneskesønnen er?”+ 14  De sagde: “Nogle siger Johannes Døber,+ andre Elias,+ og andre igen Jeremias eller en af profeterne.” 15  Han sagde til dem: “Hvad med jer, hvem siger I jeg er?” 16  Simon Peter svarede: “Du er Kristus,+ den levende Guds Søn.”+ 17  Jesus sagde som svar til ham: “Lykkelig er du, Simon, Jonas’ søn, for det er ikke et menneske der har åbenbaret det for dig, men min Far i himlene.+ 18  Og jeg siger til dig: Du er Peter,+ og på denne klippe+ vil jeg bygge min menighed, og Gravens porte skal ikke få magt over den.+ 19  Jeg vil give dig himlenes riges nøgler, og hvad du end binder på jorden, vil allerede være bundet i himlene, og hvad du end løser på jorden, vil allerede være løst i himlene.”+ 20  Så forbød han disciplene at fortælle nogen at han var Kristus.+ 21  Fra da af begyndte Jesus at forklare sine disciple at han var nødt til at tage til Jerusalem, hvor han skulle lide meget ondt på grund af de ældste og de øverste præster og de skriftlærde, og at han ville blive dræbt og på den tredje dag oprejst fra de døde.+ 22  Så tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham: “Vær god mod dig selv, Herre. Det vil slet ikke gå dig sådan.”+ 23  Men Jesus vendte ryggen til Peter og sagde: “Forsvind om bag mig, Satan! Du er en hindring for mig, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.”*+ 24  Så sagde Jesus til sine disciple: “Hvis nogen vil følge mig, så lad ham sige nej til sig selv og bære sin torturpæl og blive ved med at følge mig.+ 25  For enhver der ønsker at redde sit liv, vil miste det, men enhver der mister sit liv for min skyld, vil få det tilbage.+ 26  Hvad gavn har et menneske af at opnå alt det verden har at tilbyde, hvis han mister livet?+ Eller hvad vil et menneske give i bytte for sit liv?+ 27  For Menneskesønnen skal komme i sin Fars herlighed sammen med sine engle,+ og så vil han give enhver løn* efter hvad han har gjort.+ 28  Det siger jeg jer: Nogle af dem der står her, skal slet ikke dø før de har set Menneskesønnen komme i sit rige.”+

Fodnoter

Eller “mirakuløst vidnesbyrd”.
Eller “du har ikke Guds sind, men menneskers”.
Eller “gengælde enhver”.

Studienoter

sagde han til dem: I nogle få vigtige gamle håndskrifter findes resten af vers 2 såvel som hele vers 3 ikke. Selvom der hersker nogen usikkerhed om hvorvidt ordene er autentiske eller ej, taler mange autoriteter for at have dem med på baggrund af det store antal ældre og senere håndskrifter hvor de findes.

utro: Henviser til åndelig utroskab, eller troløshed mod Gud. – Se studienote til Mr 8:38.

Jonas’ tegn: Se studienote til Mt 12:39.

til den anden bred: Dvs. til den anden side af Galilæas Sø, øjensynligt i retning mod Betsajda, der lå på den nordøstlige bred af søen.

surdej: Eller “gær”. Surdej bruges ofte i Bibelen som et billede på synd og fordærv, og her henviser det til falske læresætninger. – Mt 16:12; 1Kt 5:6-8; se også studienote til Mt 13:33.

kurve: I beretningerne om de to tilfælde hvor Jesus mirakuløst bespiser folkemængden (se studienoter til Mt 14:20; 15:37; 16:10 og parallelberetningerne i Mr 6:43; 8:8, 19, 20), skelnes der konsekvent mellem de typer af kurve der blev brugt til at indsamle det der blev tilovers. Da Jesus bespiste omkring 5.000, anvendes det græske ord kofinos (gengivet med “kurv”), og da han bespiste de 4.000, anvendes det græske ord sfyris (gengivet med “store kurve”). Dette tyder på at skribenterne enten selv var til stede eller havde fået oplysningerne fra pålidelige øjenvidner.

store kurve: Eller “proviantkurve”. – Se studienoter til Mt 15:37; 16:9.

Cæsarea Filippi: En by som lå ved Jordanflodens udspring 350 m over havets overflade. Byen lå ca. 40 km N for Galilæas Sø og tæt ved foden af Hermonbjerget på den sydvestlige side. Det var tetrarken Filip, søn af Herodes den Store, der gav byen navnet Cæsarea til ære for den romerske kejser. For at man kunne skelne den fra havnebyen af samme navn, blev den kaldt Cæsarea Filippi, som betyder “Filips Cæsarea”. – Se Tillæg B10.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

Johannes Døber: Se studienote til Mt 3:1.

Elias: Se studienote til Mt 11:14.

Simon Peter: Se studienote til Mt 10:2.

Kristus: Peter identificerer Jesus som “Kristus” (græsk: ho Christos), en titel der svarer til “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. Her er den bestemte artikel på græsk sat foran titlen “Kristus”, tydeligvis for at vise Jesus’ stilling som Messias. – Se studienoter til Mt 1:1; 2:4.

den levende Guds: Et udtryk der understreger at Jehova er levende og aktiv i kontrast til nationernes livløse guder (ApG 14:15), som for eksempel de guder der blev tilbedt i egnen ved Cæsarea Filippi (Mt 16:13). Udtrykket forekommer også i De Hebraiske Skrifter. – 5Mo 5:26; Jer 10:10.

Jonas’ søn: Eller “Barjonas”. Mange hebraiske navne indeholdt det hebraiske ord ben eller det aramæiske ord bar, der begge betyder “søn”, efterfulgt af farens navn som et efternavn. Brugen af det aramæiske låneord bar i mange egennavne, som for eksempel Bartholomæus, Bartimæus, Barnabas og Barjesus, viser hvilken indflydelse aramæisk havde på det hebraisk man talte på Jesus’ tid.

et menneske: Bogst.: “kød og blod”, et almindeligt jødisk udtryk. I denne sammenhæng henviser det tydeligvis til en kødelig eller menneskelig tankegang. – Ga 1:16, fdn.

Du er Peter, og på denne klippe: Det græske ord petros (hankøn) betyder “et klippestykke; en sten”. Her bruges det som et egennavn (Peter), som er den græske form af det navn Jesus gav Simon. (Joh 1:42) Hunkønsformen af ordet, petra, gengives med “klippe” og kan hentyde til klippegrund eller en massiv klippe. Det græske ord forekommer også i hunkønsform i Mt 7:24, 25; 27:60; Lu 6:48; 8:6; Ro 9:33; 1Kt 10:4; 1Pe 2:8. Peter betragtede ikke sig selv som den klippe Jesus ville bygge menigheden på. Det ses tydeligt af det han skrev i 1Pe 2:4-8, hvor han nævner at Jesus var den forudsagte “hjørnegrundsten” som Gud selv havde udvalgt. Og apostlen Paulus omtaler Jesus som et “fundament” og “den åndelige klippe”. (1Kt 3:11; 10:4) Jesus gjorde altså brug af et ordspil og sagde i realiteten: ‘Du, som jeg har givet navnet Peter, klippestykke, har forstået hvem Kristus, “denne klippe”, som den kristne menighed skal bygges på, i virkeligheden er.’

menighed: Dette er første gang det græske ord ekklesia forekommer. Ordet kommer af to græske ord, ek, der betyder “ud (af)”, og kaleo, der betyder “at kalde”. Det henviser til en gruppe mennesker der er samlet eller kaldt sammen i en bestemt hensigt. (Se Ordforklaring). Jesus forudsiger her dannelsen af den kristne menighed, som består af salvede kristne der som “levende sten” bliver “bygget op til at være et åndeligt hus”. (1Pe 2:4, 5) Det græske ord bruges mange gange i Septuaginta som en oversættelse af det hebraiske ord for “menighed”, der ofte henviser til hele Israels nation. (5Mo 23:3; 31:30) I ApG 7:38 bruges ordet ‘menighed’ om de israelitter der blev kaldt ud af Egypten. Og kristne der er ‘kaldt ud af mørket’ og ‘valgt ud af verden’, udgør “Guds menighed”. – 1Pe 2:9; Joh 15:19; 1Kt 1:2.

Gravens: Eller “Hades’”. “Hades” er hele menneskehedens grav. (Se Ordforklaring: “Graven”). Bibelen taler om at de døde er bag “dødens porte” (Sl 107:18) og “Gravens porte” (Esa 38:10), dvs. underlagt dødens magt. Jesus’ løfte om sejr over Graven betyder at Gravens “porte” vil blive åbnet så de døde kan blive udfriet derfra ved en opstandelse. Hans egen opstandelse bekræftede troværdigheden af løftet. (Mt 16:21) Fordi menigheden er bygget på Jesus, den der kan befri dens medlemmer fra døden, kan Graven ikke have magt over menigheden eller tilbageholde den for altid. – ApG 2:31; Åb 1:18; 20:13, 14.

himlenes riges nøgler: De der fik overdraget visse nøgler, hvad enten det var bogstaveligt eller i overført betydning, blev betroet en vis myndighed. (1Kr 9:26, 27; Esa 22:20-22) Ordet “nøgle” blev derfor et symbol på myndighed og ansvar. Peter brugte de “nøgler” han fik betroet, til at give jøder (ApG 2:22-41), samaritanere (ApG 8:14-17) og ikkejøder (ApG 10:34-38) mulighed for at modtage Guds hellige ånd og få adgang til himlenes rige.

binder ... løser: Eller “låser ... låser op”. Henviser tydeligvis til beslutninger der forbyder eller tillader visse handlinger eller en bestemt udvikling. – Se også studienote til Mt 18:18.

vil allerede være bundet ... vil allerede være løst: Den usædvanlige kombination af de græske udsagnsord (fremtidsformen af “at være” sat sammen med den korte tillægsform, her i passiv, af ordene “binde” og “løse”) viser at enhver afgørelse Peter måtte træffe (“hvad du end binder”; “hvad du end løser”), ville være en afgørelse der allerede var truffet i himlen. – Se også studienote til Mt 18:18.

Jesus: I nogle få ældre håndskrifter står der “Jesus Kristus”.

ældste: Bogst.: “ældre mænd”. I Bibelen bruges det græske ord presbyteros hovedsageligt om dem der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. Selvom udtrykket nogle gange henviser til alder i bogstavelig forstand (som i Lu 15:25; ApG 2:17), anvendes det ikke udelukkende om dem der er højt oppe i årene. Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. Sanhedrinet bestod af mænd fra disse tre grupper. – Mt 21:23; 26:3, 47, 57; 27:1, 41; 28:12; se Ordforklaring: “Ældste; ældre mand”.

øverste præster: Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Øverste præster”.

skriftlærde: Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Skriftlærd”.

Forsvind om bag mig: Her “irettesatte” Jesus Peter kraftigt. (Mr 8:33) Jesus ville ikke lade noget som helst hindre ham i at gennemføre sin Fars vilje. Ifølge nogle ordbøger svarer udtrykket til at han sagde: “Gå væk fra mine øjne!” I nogle bibeloversættelser bliver det gengivet med: “Gå væk fra mig.” Ordene kan også have mindet Peter om hans rette plads – han var en discipel der skulle være til støtte for Jesus; han skulle ikke være en hindring, eller snublesten, på Jesus’ vej.

Satan: Jesus identificerede ikke Peter som Satan Djævelen, men omtalte ham som en modstander, hvilket er betydningen af det hebraiske ord satan. Jesus antydede måske at Peter, ved det han gjorde i denne situation, havde ladet sig påvirke af Satan.

hindring: Eller “snublesten”. Se studienote til Mt 18:7.

lad ham sige nej til sig selv: Eller “lad ham opgive retten til at bestemme over sig selv”. Det beskriver en person der er villig til at fornægte sig selv fuldstændigt, eller frasige sig ejendomsretten til sig selv og overlade den til Gud. Det græske udtryk kan oversættes med “skal han sige nej til sig selv”, og det er meget passende, for det kan indebære at man må give afkald på personlige ønsker, ambitioner eller bekvemmeligheder. (2Kt 5:14, 15) Matthæus bruger det samme græske udtryk da han beskriver hvordan Peter nægter at kendes ved Jesus. – Mt 26:34, 35, 75.

torturpæl: Eller “henrettelsespæl”. På klassisk græsk henviste ordet stauros primært til en opretstående pæl eller stolpe. I billedlig forstand kunne det stå for de lidelser og den skam, tortur og endda død en person kunne blive udsat for fordi han var en discipel af Jesus. – Se Ordforklaring.

liv: Eller “sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

liv: Se studienote til Mt 16:25 og Ordforklaring: “Sjæl”.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. Se studienote til Mt 5:18.

Medieindhold

Kurve
Kurve

I Bibelen bliver forskellige ord brugt til at beskrive forskellige former for kurve. For eksempel indikerer det græske ord der bruges i forbindelse med at Jesus mirakuløst sørgede for mad til omkring 5.000 mænd, at de 12 kurve har været relativt små fletkurve som man kunne bære i hænderne. Men et andet græsk ord bruges til at beskrive de syv kurve der blev brugt til at indsamle det der var tilovers da Jesus sørgede for mad til 4.000 mænd. (Mr 8:8, 9) Det ord beskriver en stor kurv, og det er det samme ord der bruges til at beskrive den kurv der blev brugt da Paulus blev firet ned til jorden gennem en åbning i muren i Damaskus. – ApG 9:25.

Fra Galilæas Sø til området ved Cæsarea Filippi
Fra Galilæas Sø til området ved Cæsarea Filippi

Jesus og hans disciple sejlede fra Magadan til Betsajda, som ligger ved den nordøstlige bred af Galilæas Sø. (Mr 8:22) Denne sø ligger 210 m under havets overflade. Det tog dem tilsyneladende nogle dage at gå den 40 km lange tur op til Cæsarea Filippi, som lå 350 m over havet. – Detaljerede kort over Jesus’ tjeneste findes i Tillæg A7-E.