Galatere: Paulus taler åbenbart her til de kristne i menighederne der lå i den sydlige del af Galatien hvor han havde forkyndt. – Se studienote til Ga 1:2.

Galatere, I har ikke tænkt jer om!: Det græske ord der er oversat med “I har ikke tænkt jer om” (anoetos), betyder ikke nødvendigvis at de kristne i Galatien manglede forstand. I denne sammenhæng betyder det at man er “uvillig til at bruge sin tænkeevne til at forstå”, står der i et leksikon. Paulus havde lige mindet de kristne i Galatien om at de ikke var blevet erklæret retfærdige fordi de havde holdt Moseloven, men fordi de havde tro på Jesus Kristus. (Ga 2:15-21) Jesus havde løst dem fra Moselovens fordømmelse. (Se studienote til Ga 2:21). Tåbeligt nok havde nogle galatere vendt sig væk fra den værdifulde frihed og var vendt tilbage til en forældet Lov der ikke kunne andet end fordømme dem. (Ga 1:6) Ved at sige “I har ikke tænkt jer om!” irettesætter Paulus galaterne for dette tilbageskridt.

har haft sådan en dårlig indflydelse på jer: Udtrykket er oversat fra det græske udsagnsord baskaino, der kun bliver brugt denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter. Udtrykket blev også nogle gange brugt i betydningen “at forhekse”, og det er også sådan det er oversat i flere danske bibler. Men på oldgræsk blev udsagnsordet også nogle gange brugt i overført betydning, så det betød ikke altid at det var en magisk kraft der havde vildledt nogen. Paulus bruger udtrykket i en bredere betydning, nemlig at lede andre på afveje og at have en dårlig indflydelse på dem. Han beskriver på en levende måde den negative indflydelse fra dem der prøvede at vildlede galaterne.

begyndt at leve efter den hellige ånd: Bogst.: “begyndt i ånden”. De kristne i Galatien var begyndt på vejen til åndelig modenhed. I begyndelsen levede de i harmoni med Guds hellige ånd og fulgte dens ledelse.

vil I så ende med at leve efter kødet?: Bogst.: “vil I så fuldendes i kødet?” Efter at være “begyndt at leve efter den hellige ånd” blev de kristne galatere nu påvirket af nogle der ikke var ledet af Guds hellige ånd, især dem der talte for omskærelsen og at man strengt skulle holde sig til Moseloven. (Ga 3:1; 5:2-6) Hvis de på denne måde ‘levede efter kødet’, kunne det ende med at de ikke blev åndeligt modne, og de kunne risikere at miste det evige liv. – Ga 6:8.

Jehova: I dette citat fra 1Mo 15:6 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. (Se Tillæg C1 og C2). Eksisterende græske håndskrifter bruger her ordet Theos (Gud), måske som følge af at ordet bruges i 1Mo 15:6 i afskrifter af Septuaginta. Det kan forklare hvorfor der i de fleste oversættelser står “Gud” her. Den originale hebraiske tekst som dette citat kommer fra, indeholder imidlertid tetragrammet, og derfor bruges Guds navn her i hovedteksten. Hele formuleringen i 1Mo 15:6 bliver også citeret i Ro 4:3 og Jak 2:23.

Abrahams sønner: Omskærelsespagten blev indgået med Abraham. “De falske brødre” påstod åbenbart at kristne kun kunne være “Abrahams sønner” hvis de overholdt Loven. (Ga 2:4; 3:1, 2; 1Mo 17:10; se Ordforklaring: “Omskærelse”). Men Paulus forklarer at Abrahams sande sønner er dem der lever efter tro, dvs. dem der har en tro ligesom Abrahams. – Ga 3:9; se studienote til Ga 3:29.

der havde tro: I det her vers betegner det græske ord pistos, der er oversat med “der havde tro”, en der viser tillid til, eller tro på, nogen eller noget. Det kan også indeholde betydningen “trofast”. – Se studienote til 2Kt 6:15.

der står skrevet: “Forbandet er enhver der”: Paulus citerer her 5Mo 27:26, der viser at hvis jøderne overtrådte den Lov de havde sagt ja til at følge (2Mo 24:3), ville de blive ramt af de forbandelser der stod skrevet i den. Ordet “forbandet” (græsk: epikataratos) henviser til det at blive fordømt af Gud. (Se Ordforklaring: “Forbande; forbandelse”). Paulus viste at jøderne havde brug for at blive løskøbt, ikke kun fra Adams synd, men også fra Lovens forbandelse. – Ro 5:12; Ga 3:10-13; se studienote til Ga 3:13.

den retfærdige vil leve som følge af sin tro: Paulus citerer fra Hab 2:4 for at understrege at det er tro på Jesus Kristus, ikke det at følge Moseloven, der er det virkelige grundlag for at man kan blive erklæret retfærdig. – Ro 10:3, 4; se studienoter til Ro 1:17.

blev en forbandelse i stedet for os: Moseloven slog fast at de der var underlagt pagten, og som overtrådte dens love, var forbandet. (Se studienote til Ga 3:10). I dette vers citerer Paulus fra 5Mo 21:22, 23, der viser at de der var forbandet af Gud, blev hængt på pæle. Så Jesus måtte hænges op på en pæl som en forbryder til gavn for det jødiske folk. Han påtog sig hele Lovens forbandelse. Hans død gjorde det derfor muligt for de jøder der valgte at få tro på ham som Messias, at blive befriet for forbandelsen. Paulus’ ord minder om det Jesus sagde til farisæeren Nikodemus. – Se studienote til Joh 3:14.

en pæl: Se studienote til ApG 5:30.

en pagt: Det græske ord diatheke er brugt 33 gange i De Kristne Græske Skrifter. Det bliver altid brugt i betydningen “en pagt” eller “en aftale”. (Mt 26:28; Lu 22:20; 1Kt 11:25; Ga 3:17; 4:24; He 8:6, 8; 10:16, 29; 12:24) Nogle bibeloversættere gengiver i dette vers det græske ord diatheke med en persons “testamente”. Men eftersom det er Guds pagt med Abraham der omtales her (Ga 3:16-18), virker det mest rigtigt at det bliver oversat med “pagt” i dette vers. – Se studienote til Ga 3:17.

blev løfterne givet til Abraham og til hans afkom: Under inspiration forklarer Paulus at Jesus Kristus er den primære del af Abrahams afkom. (Det græske ord sperma, bogstaveligt: “sæd”, bliver ofte oversat med “afkom” i forbindelse med Jehovas løfte om Messias. Se Tillæg A2). Efter oprøret i Eden lovede Jehova at en kvinde ville få et “afkom” der ville knuse hovedet på slangen, Satan. (1Mo 3:15) Jehovas pagt med Abraham viste at det var gennem hans afkom at mennesker skulle velsignes. (1Mo 12:1-3, 7; 13:14, 15; 17:7; 22:15-18; 24:7; Ga 3:8) Gud afslørede også at afkommet ville være en efterkommer af kong David af Judas stamme, hvilket passede på Jesus. (1Mo 49:10; Sl 89:3, 4; Lu 1:30-33; se studienote til dine efterkommere ... dit afkom i dette vers). I Ga 3:26-29 viser Paulus at i den åndelige opfyldelse af løftet til Abraham ville der også være en sekundær del af Abrahams afkom. – Se studienote til Ga 3:29.

Der blev ikke sagt: Eller muligvis: “Han sagde ikke.” På græsk kan udtrykket “der blev ikke sagt” henvise til det skriftsted Paulus citerer fra, men det kan også forstås sådan at Paulus henviser til noget Gud har sagt.

dine efterkommere ... dit afkom: Bogst.: “din sæd ... din sæd”. Paulus henviser til Guds løfter til Abraham og hans “afkom”. (1Mo 12:7; 13:14, 15; 17:7; 22:17, 18; 24:7) I løfterne angående Abrahams “afkom” (bogst.: “sæd”) står de hebraiske og græske udtryk i ental. Men de henviser ofte til afkommet som gruppe betragtet. Her stiller Paulus en kontrast op mellem det græske ord sperma i flertal og ental, der er oversat med henholdsvis “efterkommere” og “afkom”. Han trækker den forskel frem for at vise at når Gud talte om de velsignelser der ville komme gennem Abrahams afkom, henviste han primært til én person, nemlig Kristus. Løftet om at hele jorden ville blive velsignet gennem Abrahams “afkom” kan ikke have inkluderet alle hans efterkommere, for afkommet gennem hans søn Ismael og de sønner han fik med Ketura, blev ikke brugt til at velsigne menneskeheden. Det lovede afkom skulle komme gennem Isak. (1Mo 21:12; He 11:18) Derefter blev det indsnævret til Isaks søn Jakob. (1Mo 28:13, 14) Så blev det afsløret at afkommet skulle fremstå i Judas stamme (1Mo 49:10), og derefter at det skulle være en af Davids efterkommere (2Sa 7:12-16). Det var netop igennem denne slægtslinje at Jesus var efterkommer af Abraham. (Mt 1:1-16; Lu 3:23-34) Derfor var jøderne i det første århundrede e.v.t. faktisk på udkig efter én person som skulle komme som Messias, eller Kristus, som frelseren. (Lu 3:15; Joh 1:25; 7:41, 42) De mente også at de som Abrahams bogstavelige afkom var Guds udvalgte folk og derfor hans børn. – Joh 8:39-41.

430 år: Paulus henviser her til den tid der gik fra Abrahamspagten blev indgået til Lovpagten blev indgået. Det ser ud til at pagten mellem Jehova og Abraham trådte i kraft i 1943 f.v.t. da Abraham og hans familie gik over Eufratfloden på deres vej til Kanaan, det land Gud havde lovet deres efterkommere. (1Mo 12:4, 5, 7) Det skete åbenbart på den 14. dag i den måned der senere fik navnet nisan. Denne konklusion er baseret på 2Mo 12:41, hvor der står at Jehova udfriede sit folk fra fangenskab i Egypten “430 år” senere, i 1513 f.v.t., “på netop den dag”.

den pagt: Eller “den aftale”. (Se studienote til Ga 3:15 og Ordforklaring: “Pagt”). De kristne i det første århundrede læste det græske ord for “pagt” i Septuaginta, hvor det var oversat fra det hebraiske ord berith. Udtrykket forekommer mere end 250 gange i De Hebraiske Skrifter i betydningen en “pagt” eller en “aftale”. – 2Mo 24:7, 8; Sl 25:10; 83:5, fdn.; se studienote til 2Kt 3:14.

den pagt Gud havde indgået tidligere: Det henviser til den pagt Gud indgik med Abraham. Den pagt trådte åbenbart i kraft i 1943 f.v.t. da Abraham gik over Eufratfloden. (1Mo 12:1-7) Lovpagten, der blev oprettet 430 år senere, i 1513 f.v.t., gjorde ikke Abrahamspagten ugyldig, eller ophævede den, men blev føjet til den. Den førte folket til Abrahams afkom, Jesus Kristus. – Ga 3:15, 16; se studienote til Ga 3:24.

blev føjet til: Det græske der er oversat med “blev føjet til”, bliver åbenbart brugt af Paulus for at forklare at Moseloven var midlertidig, især i sammenligning med den mere varige Abrahamspagt og dens opfyldelse angående det lovede “afkom”. – 1Mo 3:15; 22:18; Ga 3:29.

at gøre overtrædelserne tydelige: Paulus nævner at et af Lovens vigtige formål var “at gøre overtrædelserne tydelige” for at vise at israelitterne, ja, alle mennesker, er ufuldkomne syndere. (Se studienote til Ro 4:15 for en kommentar til det græske ord for “overtrædelse”). Loven viste dem tydeligt syndens fulde betydning og omfang. Paulus kunne derfor sige at overtrædelsen og synden blev større fordi mange handlinger og endda holdninger nu viste sig at være syndige. (Ro 5:20; 7:7-11; se studienote til 1Kt 15:56; se også Sl 40:12). De der prøvede at følge Loven, blev dømt af den fordi den viste at de var syndere. De ofre der blev bragt, skulle minde dem om deres syndige tilstand. (He 10:1-4, 11) Alle mennesker havde brug for et fuldkomment offer der fuldstændigt kunne opveje deres synder. – Ro 10:4; se studienote til det afkom i dette vers.

indtil: At Paulus bruger ordet “indtil”, viser at Loven ikke skulle gælde for evigt. Når Lovpagten havde tjent sit formål, ophørte den. – Ro 7:6; Ga 3:24, 25.

det afkom: Bogst.: “sæden”. (Se Tillæg A2). I denne sammenhæng henviser “det afkom” til Jesus Kristus. – Se studienoter til Ga 3:16.

formidlet gennem engle: De Hebraiske Skrifter siger ikke specifikt at det var engle der formidlede Lovpagten. Men den inspirerede udtalelse der er her – samt de udtalelser der er i ApG 7:53 (se studienote) og He 2:2, 3 – gør det tydeligt. Jehova brugte åbenbart engle som repræsentanter til at tale med Moses og til at give Moses Vidnesbyrdets to tavler. (2Mo 19:9, 11, 18-20; 24:12; 31:18) Men Jehova var stadig Lovgiveren, og Moses var den han havde udvalgt som mellemmand for pagten mellem Gud og Israel.

en mellemmand: Den unavngivne mellemmand var Moses. Han var mellemmand mellem Jehova og Israels nation da pagten, eller den bindende aftale, mellem Gud og nationen blev oprettet. (Se Ordforklaring: “Mellemmand”). Det græske ord mesites, der oversættes med “mellemmand”, forekommer seks gange i De Kristne Græske Skrifter. (Ga 3:19, 20; 1Ti 2:5; He 8:6; 9:15; 12:24) Det er et juridisk udtryk. Ifølge et leksikon betyder det “en der mægler mellem to, enten for at skabe eller bevare fred og venskab eller for at oprette en pagt [dvs. en aftale] eller for at stadfæste en pagt”. Som mellemmand for Lovpagten hjalp Moses Israels nation til at holde pagten og få gavn af den. For eksempel var det Moses der forestod ceremonien da pagten blev indgået. (2Mo 24:3-8; He 9:18-22) Han indsatte præsterne og satte dem i gang med deres arbejde. (3Mo 8:1-36; He 7:11) Han overbragte også mere end 600 love til israelitterne og bad Jehova om at skåne dem for straf. – 4Mo 16:20-22; 21:7; 5Mo 9:18-20, 25-29.

Når der kun er én part der afgiver et løfte, er der ingen mellemmand: Paulus taler om den pagt Jehova oprettede med Abraham. Det var Jehova der oprettede denne pagt, eller gav dette løfte, og det var op til ham at holde den. Han gav ikke nogen betingelser Abraham skulle leve op til. (Ga 3:18) Derimod var der to parter der afgav et løfte i forbindelse med Lovpagten. Den blev oprettet mellem Jehova og nationen Israel med Moses som mellemmand. (Se studienote til Ga 3:19). Israelitterne gik med til Lovpagtens betingelser og lovede højtideligt at overholde Loven. – 2Mo 24:3-8; Ga 3:17, 19; se Ordforklaring: “Pagt”.

Gud er kun én part: I græske håndskrifter står der “Gud” her, men i nogle få oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk og andre sprog bruges Guds navn her. Paulus udtalelse minder om ordene i 5Mo 6:4, hvor der står: “Jehova vores Gud er én Jehova.” Jesus citerer fra 5Mo 6:4 i Mr 12:29. (Se studienoter). Paulus henviser til det samme vers i Ro 3:30 og 1Kt 8:4.

fanger af synd: Det græske udsagnsord der oversættes med “gjort ... til fanger af” betyder “at indespærre; at omringe”, hvilket antyder at der kun er lidt eller ingen mulighed for at flygte. Bogstaveligt kunne det hentyde til det at fange fisk ved hjælp af et net. (Lu 5:6) Ordet indeholder tanken at ufuldkomne mennesker er fanget i deres syndige tilstand. Paulus siger at “Skriften har gjort alle”, dvs. alle efterkommere af Adam og Eva, “til fanger af synd”. Skriften, der indeholdt Loven, viste tydeligt hvor syndige mennesker er i Guds øjne. (Se studienote til Ga 3:19). Kun Kristus’ offer kunne give håb om at slippe fri fra dette forfærdelige fangenskab.

Før troen kom: Dvs. troen på Jesus Kristus.

overgivet til fangenskab: Paulus har lige sagt at mennesker er “fanger af synd”. (Se studienote til Ga 3:22). I det her vers bruger han det samme græske ord (der er oversat med “overgivet til fangenskab”) for at understrege en anden pointe. Israelitterne blev bevogtet af Moseloven, og den lov ledte dem til “den tro [på Kristus] som skulle blive åbenbaret”.

vores opdrager der førte os til Kristus: Det græske ord for “opdrager” (paidagogos) som Paulus bruger i denne illustration, betyder bogstaveligt “børneleder” og kan også oversættes med “pædagog”. Ordet bliver kun brugt i Ga 3:24, 25 og i 1Kt 4:15, hvor Paulus sammenligner kristne tjenere med sådanne opdragere. (Se studienote til 1Kt 4:15). Med denne metafor sidestiller Paulus Moseloven med en opdrager, eller pædagog, som dagligt fulgte et barn i skole. Opdrageren var ikke lærer, men han var ansvarlig for at beskytte barnet, for at hjælpe det til at følge familiens normer og for opdragelsen. På samme måde opretholdt Moseloven Guds normer og hjalp israelitterne til at se at de var syndige og ude af stand til at følge Loven til fuldkommenhed. De ydmyge der tog imod vejledning fra denne “opdrager”, forstod at de havde brug for Messias, eller Kristus, den som Gud ville bruge til at frelse mennesker. – ApG 4:12.

nu hvor troen er kommet: Jesus er den eneste der overholdt Loven til fuldkommenhed. Så derfor kunne Paulus sige at troen – dvs. fuldendt tro – var kommet. Ved at opfylde Loven gav Jesus sine disciple mulighed for at have et godkendt forhold til Jehova Gud. På denne måde blev han “ham der gør [vores tro] fuldendt”. (He 12:2) Jesus ville være med sine disciple “alle dage indtil afslutningen på denne verdensordning” (Mt 28:20), så der var ikke nogen grund til at vende tilbage til opdrageren. (Se studienote til Ga 3:24). Ved at bruge dette ræsonnement gør Paulus det klart at Moseloven var blevet forældet fordi den fuldendte tro, der var grundlagt på Jesus Kristus, nu var kommet.

døbt til Kristus: Dette udtryk viser at salvede kristne får et særligt forhold til deres Herre når de er salvede, eller døbt med hellig ånd. De bliver en del af “én krop”, menigheden af salvede; Jesus Kristus er hoved for denne krop. (1Kt 12:13; Mr 1:8; ApG 1:5; Åb 20:6; se studienote til Ro 6:3). I 1Kt 10:2 bruger Paulus en lignende illustration ved at sige at et folk kan blive “døbt til” en leder eller befrier. – Se studienote til 1Kt 10:2.

iført jer Kristus: Eller “iklædt jer Kristus”. Det græske udsagnsord bruges også i Kol 3:10, 12. Et leksikon siger at udtrykket betyder “at være fuldstændigt optaget af at have Kristus indstilling i tanke, følelse, og handling; at efterligne ham og at leve som han gjorde”. I sit brev til romerne bruger Paulus det samme græske udsagnsord i et lignende udtryk. – Se studienote til Ro 13:14.

om man er jøde eller græker: Udtrykket “jøde” henviser til dem der var af jødisk afstamning, israelitterne. (Se Ordforklaring: “Jøde”). Udtrykket “græker” bliver åbenbart brugt her i en bredere betydning om alle ikkejøder. (Se studienote til Ro 1:16). I Guds øjne er det ikke længere en kødelig afstamning fra Abraham der afgør om man er “Abrahams afkom”. Der er ikke nogen forskel på race eller nationalitet, for Guds folk er alle ét. (Ga 3:26-29; Kol 3:11) Gud viser at han er upartisk, ved at udvælge en ny nation, “Guds Israel”, der består af både jøder og ikkejøder. (Ef 2:11-18; se studienote til Ga 6:16). Paulus understreger denne sandhed for de kristne i Galatien, hvor der både var jøder, grækere, romere og lokale folkeslag.

træl eller fri: En “træl” var en person der var ejet af en anden. En person der var “fri”, var en der var født fri, og som havde fuld borgerret. (Se Ordforklaring: “Fri; købt fri”). I Guds øjne var der ingen forskel på en kristen der var træl, og en kristen der var fri. Alle kristne er blevet købt med Jesus’ dyrebare blod og er trælle for Gud og Kristus Jesus. – 1Kt 7:22 (se studienote), 23; 1Pe 1:18, 19; 2:16.

er I ... Abrahams afkom: Den primære del af Abrahams afkom er Kristus. (1Mo 22:17; se studienote til Ga 3:16). Paulus viser her at andre der “tilhører Kristus”, bliver en sekundær del af “Abrahams afkom” (bogst.: “Abrahams sæd”). (Mr 9:41; 1Kt 15:23) Denne sekundære del kommer til at bestå af 144.000 salvede kristne. (Åb 5:9, 10; 14:1, 4) Nogle af dem vil være jøder, men de fleste vil være ikkejøder. – ApG 3:25, 26; Ga 3:8, 9, 28.