Nikodemus: En farisæer og en af jødernes ledere, hvilket betyder at han var medlem af Sanhedrinet. (Se Ordforklaring: “Sanhedrinet”). Navnet Nikodemus, som betyder “folkebesejrer”, var almindeligt blandt grækerne, og nogle jøder havde også taget det til sig. Nikodemus bliver kun nævnt i Johannesevangeliet (Joh 3:4, 9; 7:50; 19:39), og i Joh 3:10 kalder Jesus ham “en af Israels lærere”. – Se studienote til Joh 19:39.

født igen: Jesus fortæller Nikodemus at et menneske skal fødes igen for at kunne se Guds rige. Nikodemus’ svar i vers 4 viser at han tog Jesus’ ord bogstaveligt og troede at man rent faktisk skulle fødes endnu en gang som menneske. Jesus fortsætter dog med at sige at denne fødsel indebærer at man “bliver født som følge af ... ånd”. (Joh 3:5) Alle der skulle “blive Guds børn”, “blev ikke født som følge af kød og blod eller som følge af en mands vilje, men som følge af Gud”. (Joh 1:12, 13) I 1Pe 1:3, 23 bruger Peter et lignende bibelsk udtryk og siger at salvede kristne skal “blive født igen”. De fleste bibler bruger udtrykket “født igen”, men der er også nogle oversættelser der bruger udtrykket “født ovenfra”, hvilket også er en mulig gengivelse, for det græske ord anothen betyder som regel “ovenfra”. (Joh 3:31; 19:11; Jak 1:17; 3:15, 17) Begge gengivelser stemmer med den tanke at de der skal ind i Guds rige, vil opleve en ny fødsel fra Gud, altså ovenfra. (1Jo 3:9) Når man ser på Nikodemus’ svar, kan det græske ord i denne sammenhæng også betyde “igen; på ny”.

Guds rige: Dette udtryk forekommer kun to gange i Johannes’ evangelium. – Joh 3:5; se studienoter til Mt 3:2; Mr 1:15.

født som følge af vand og ånd: Nikodemus var højst sandsynligt kendt med de dåbshandlinger Johannes Døber udførte. (Mr 1:4-8; Lu 3:16; Joh 1:31-34) Så det virker fornuftigt at tro at Nikodemus var klar over at Jesus talte om det vand man bruger i forbindelse med dåb. Nikodemus har også været kendt med De Hebraiske Skrifters brug af udtrykket “Guds ånd”, dvs. Guds aktive kraft. (1Mo 41:38; 2Mo 31:3; 4Mo 11:17; Dom 3:10; 1Sa 10:6; Esa 63:11) Så da Jesus brugte ordet “ånd”, har Nikodemus forstået at han mente hellig ånd. Det Jesus selv oplevede i forbindelse med sin dåb, viser meget godt hvad han mente med det han sagde til Nikodemus. Da han blev døbt i vand, kom den hellige ånd over ham. Han blev altså “født som følge af vand og ånd”. (Mt 3:16, 17; Lu 3:21, 22) På den måde bekendtgjorde Gud at Jesus var hans Søn, og at han havde frembragt Jesus som en åndelig søn med udsigt til at komme ind i det himmelske rige. En discipel af Jesus som er “født som følge af vand”, er en der har vendt sig væk fra sit tidligere liv, angret sine synder og er blevet døbt i vand. De der er født som følge af både “vand og ånd”, er avlet, eller frembragt, af Gud som hans sønner med løfte om et liv som åndeskabninger i himlen og udsigt til at herske i Guds rige. – Lu 22:30; Ro 8:14-17, 23; Tit 3:5; He 6:4, 5.

ånd: Eller “aktive kraft”. Det græske ord pneuma henviser her til Guds aktive kraft. – Se Ordforklaring.

Det der er født som følge af kødet, er kød: Det græske ord for “kød” (sarx) henviser her til et levende væsen med kødelige eller menneskelige træk samt de begrænsninger der følger med. – Se studienote til Joh 17:2.

er ånd: Henviser åbenbart til en åndelig søn af Gud, en der er salvet med Guds ånd.

Vinden ... ånden: Det græske ord pneuma, der almindeligvis oversættes med “ånd”, forekommer to gange i dette vers. Den første forekomst i verset er det eneste sted i De Kristne Græske Skrifter hvor ordet gengives med “vinden”, selvom det tilsvarende hebraiske ord ruach gengives med “vind” omkring 100 gange. (1Mo 8:1; 2Mo 10:13; 1Kg 18:45; Job 21:18; Zak 2:6; se Ordforklaring: “Ånd”). Begge ord sigter til noget der er usynligt for mennesker, og som vidner om en kraft i bevægelse. Jesus bruger dette ord for at fortælle en dyb åndelig sandhed. Sidst i verset bruges pneuma i udtrykket enhver der er blevet født som følge af ånden, dvs. blevet salvet med Guds hellige ånd, eller aktive kraft. (Se studienote til Joh 3:5). Han fortæller Nikodemus at det at blive “født som følge af ånden” kan illustreres med det at vinden blæser. Nikodemus kunne høre, mærke og se vindens virkninger, men han forstod ikke hvor den kom fra, eller hvor den var på vej hen. Sådan er det også med dem der mangler åndelig indsigt. De vil have svært ved at forstå hvordan Jehova, gennem sin hellige ånd, kan få en person til at blive født igen, og de vil heller ikke kunne forstå den fremtid der venter dem der bliver født igen.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

sådan må Menneskesønnen nødvendigvis hæves op: Jesus sammenligner her sin død på pælen med slangen af kobber der blev hængt op på en pæl i ørkenen. De israelitter der blev bidt af de giftige slanger, skulle se på den kobberslange Moses havde sat op. Ufuldkomne mennesker der ønsker at opnå evigt liv, må også holde blikket rettet mod Jesus ved at vise at de tror på ham. (4Mo 21:4-9; He 12:2) For mange fik det at Jesus blev dræbt på en pæl, ham til at se ud som om han havde gjort noget forkert og var en synder; ifølge Moseloven anså man en som blev henrettet på en pæl, for at være forbandet. (5Mo 21:22, 23) Ved at citere fra denne del af Loven forklarer Paulus at Jesus skulle hænges op på en pæl for at befri jøderne “for Lovens forbandelse ved at han selv blev en forbandelse i stedet for [dem]”. – Ga 3:13; 1Pe 2:24.

elskede: Dette er den første forekomst af det græske udsagnsord agapao (“at elske”) i Johannesevangeliet. Dette græske udsagnsord og det beslægtede navneord agape (kærlighed) bliver brugt i alt 44 gange i dette evangelium – det er oftere end i de tre andre evangelier tilsammen. I Bibelen henviser agapao og agape ofte til en kærlighed der bygger på, eller lader sig lede af, principper. Det fremgår af den måde ordet bruges på i dette vers, fordi der siges at Gud elsker verden, dvs. verden af mennesker som har brug for at blive løskøbt fra synden. (Joh 1:29) Navneordet bliver brugt i 1Jo 4:8, hvor Johannes siger at “Gud er kærlighed”. Kærlighed (agape) er det første der nævnes som en del af “åndens frugt” (Ga 5:22), og den beskrives nærmere i 1Kt 13:4-7. Den måde som ordet beskrives på i Bibelen, viser at kærlighed ofte involverer mere end bare en følelsesmæssig reaktion over for et andet menneske. I mange sammenhænge er der tale om en bredere betydning; måden denne type kærlighed vises på, er ofte mere gennemtænkt og bevidst. (Mt 5:44; Ef 5:25) Derfor indbefatter den kærlighed som kristne skal opdyrke, også en moralsk sans, og pligt, principper og anstændighed forbindes med denne form for kærlighed. Men den er ikke uden følelser, for den indbefatter ofte varm personlig hengivenhed. (1Pe 1:22) Det fremgår af den måde ordet bruges på i Johannesevangeliet. Da Johannes skrev “Faren elsker Sønnen” (Joh 3:35), brugte han en form af ordet agapao, men da han nedskrev de ord Jesus brugte om det samme forhold, brugte han en form af det græske udsagnsord fileo (“at holde af”). – Joh 5:20.

verden: I den ikkereligiøse græske litteratur er det græske ord kosmos nært forbundet med menneskeheden, og det gælder også i høj grad i Bibelen. (Se studienote til Joh 1:10). I denne sammenhæng refererer kosmos til hele verden af mennesker der kan løskøbes, og som i Joh 1:29 beskrives som værende skyldig i “synd”, dvs. synden der er nedarvet fra Adam.

enestefødte Søn: Det græske ord monogenes, der ofte bliver oversat med “enestefødt”, er blevet defineret som “den eneste af sin art eller slags; noget der er unikt”. I apostlen Johannes’ skrifter bliver dette udtryk kun anvendt om Jesus. (Joh 1:14; 3:18; 1Jo 4:9; se studienote til Joh 1:14). De andre åndeskabninger der er frembragt af Gud, bliver også kaldt sønner, men det er udelukkende Jesus der kaldes den “enestefødte Søn”. (1Mo 6:2, 4; Job 1:6; 2:1; 38:4-7) Som Farens eneste direkte skaberværk er Jesus, den førstefødte Søn, noget helt særligt og adskiller sig derved fra alle Guds andre sønner. De blev alle skabt eller født af Jehova ved hjælp af denne førstefødte Søn. Det græske ord monogenes anvendes på lignende måde da Paulus skriver at Isak var Abrahams “eneste søn”. (He 11:17) Selvom Abraham havde fået Ismael med Hagar og flere sønner med Ketura (1Mo 16:15; 25:1, 2; 1Kr 1:28, 32), var Isak den “eneste” i særlig forstand. Han var den eneste søn Abraham fik som følge af Guds løfte, og den eneste søn der blev født af Sara. – 1Mo 17:16-19.

tror på ham: Det græske udsagnsord pisteuo (beslægtet med navneordet pistis, der normalt oversættes med “tro”) har grundbetydningen “at tro”, men det kan udtrykke forskellige betydningsnuancer alt efter sammenhængen og den grammatiske opbygning. Der ligger mere i betydningen af dette udtryk end blot det at tro på eller anerkende at nogen eksisterer. (Jak 2:19) Det indbefatter en tro og tillid der fører til at man handler i lydighed. I Joh 3:16 bruges det græske udsagnsord pisteuo sammen med forholdsordet eis, “mod”. En bibelkommentator har sagt følgende om det græske udtryk: “Tro opfattes som noget aktivt, som noget man gør; man retter sin tro mod nogen.” (An Introductory Grammar of New Testament Greek, Paul L. Kaufman, 1982, s. 46) Jesus henviser tydeligvis til et liv karakteriseret af tro, ikke bare en enkelt handling i tro. I Joh 3:36 står det lignende udtryk “den der tror på Sønnen” som en kontrast til “den der ikke adlyder Sønnen”. “At tro” indbefatter altså i den sammenhæng at man viser sin stærke tro ved at være lydig.

dømme: Eller “fordømme”. Jehova sendte ikke sin Søn til menneskehedens verden for at dømme den ugunstigt, eller fordømme den, men af kærlighed sendte han Jesus på den opgave at redde dem der viste tro. – Joh 3:16; 2Pe 3:9.

dømt: Eller “fordømt”. – Se studienote til Joh 3:17.

Lyset: Den første gang ordet “lyset” forekommer i dette vers, viser at Jesus personificerede lys i hans liv og undervisning, og at han reflekterede den forståelse og oplysning der kom fra Jehova Gud. I overført betydning omtales Jesus også som “lyset” i Joh 1:7-9. – En forklaring af udtrykket kommet til verden findes i studienote til Joh 1:9.

han ... døbte: Det lader til at dåben foregik under ledelse af Jesus, for i Joh 4:2 siges der at “det ikke var Jesus selv der døbte, men hans disciple”.

døbte: Eller “nedsænkede”. Det græske ord baptizo betyder “at dyppe; at neddykke”. Bibelen viser at dåb indebærer fuldstændig nedsænkning. Denne beretning fortæller os at Johannes døbte på dette sted fordi “der var meget vand”. (Se studienote til Ænon i dette vers). Da Filip døbte den etiopiske eunuk, gik de begge “ned i vandet”. (ApG 8:38) Det samme græske ord bruges i Septuaginta i 2Kg 5:14, hvor det beskrives at Naaman “dyppede sig syv gange i Jordan”.

Ænon: Et sted hvor der var meget vand. Det lå tæt på det sted som åbenbart var bedre kendt, nemlig Salem. Den nøjagtige beliggenhed er ukendt; men Eusebios giver udtryk for at det må være et sted i Jordandalen omkring otte romerske mil (12 km) S for Skythopolis (Bet-Shan). Nogle mener at Tell Ridgha (Tel Shalem) i dette område kan være identisk med Salem. I nærheden er der flere kilder, hvilket kan stemme med Eusebios’ beskrivelse af Ænon. Det er det eneste bibelvers der nævner de to steder, Ænon og Salem.

på den anden side af Jordanfloden: Stederne Ænon og Salem som nævnes i Joh 3:23, var på den vestlige side af Jordanfloden, men Johannes døbte Jesus “i Betania på den anden side af Jordanfloden”, dvs. den østlige side. – Se studienote til Joh 1:28 og Tillæg B10.

brudgommens ven: På Bibelens tid fungerede en mand blandt brudgommens nære venner som hans juridiske repræsentant, og han havde den vigtige opgave at foretage de nødvendige forberedelser i forbindelse med det ægteskab der skulle indgås. Han blev betragtet som den der førte bruden og brudgommen sammen. På dagen for brylluppet ville bryllupsoptoget gå hen til brudgommens fars hus eller til brudgommens eget hus, hvor bryllupsfesten blev holdt. Ved bryllupsfesten ville brudgommens ven glæde sig over at høre brudgommens stemme når han talte med sin brud, for det ville betyde at han som brudgommens ven havde udført sin opgave på en vellykket måde. Johannes Døber sammenlignede sig selv med “brudgommens ven”. I dette tilfælde var Jesus brudgommen, og disciplene udgjorde som gruppe betragtet hans symbolske brud. Johannes Døber, som beredte vejen for Messias, førte de første medlemmer af “bruden” til Jesus Kristus. (Joh 1:29, 35; 2Kt 11:2; Ef 5:22-27; Åb 21:2, 9) Når “brudgommens ven” havde ført de to parter sammen, havde han fuldført sin opgave og var ikke længere en nøglefigur. I tråd med dette sagde Johannes om sig selv i forhold til Jesus: “Han vil blive større, men jeg vil blive mindre.” – Joh 3:30.

Den der kommer ovenfra: Ordene i Joh 3:31-36 lader til at være evangelieskribenten apostlen Johannes’ egne ord, ikke en fortsættelse af Johannes Døbers ord eller et direkte citat af Jesus. Sammenhængen viser at Jesus’ ord til Nikodemus slutter i Joh 3:21 og efterfølges af apostlen Johannes’ egne ord frem til Joh 3:25. Fra Joh 3:26 er der nedskrevet en samtale mellem Johannes Døber og hans disciple, og hans ord til dem slutter i Joh 3:30. Selvom ordene i Joh 3:31-36 ikke bliver fremholdt som om det er Jesus der siger dem, gengiver de uden tvivl sandheder som Jesus lærte apostlen Johannes.

har bekræftet: Bogst.: “har sat sit segl på”. Det græske ord for “at forsegle; at sætte sit segl på” bruges her symbolsk og gengiver tanken om at man bekræfter at en udtalelse er sand, ligesom et segl på et dokument bekræfter dets gyldighed. En person der accepterer Messias’ vidnesbyrd, anerkender at Gud taler sandt – i dette tilfælde angående sit profetiske ord om Messias. – Se også Ro 3:4.

tror på ... ikke adlyder: Se studienote til Joh 3:16.