Galilæas Sø, eller Tiberias Sø: Galilæas Sø blev nogle gange kaldt Tiberias Sø efter byen på den vestlige søbred som var opkaldt efter den romerske kejser Tiberius. (Joh 6:23) Navnet Tiberias Sø forekommer her og i Joh 21:1. – Se studienote til Mt 4:18.

påsken: Hentyder åbenbart til påsken år 32 e.v.t., den tredje påske i løbet af Jesus’ tjeneste på jorden. – Se studienoter til Joh 2:13; 5:1; 11:55 og Tillæg A7.

Hvor kan vi købe brød så de kan få noget at spise?: Dette er det eneste af Jesus’ mirakler som er omtalt i alle fire evangelier. – Mt 14:15-21; Mr 6:35-44; Lu 9:10-17; Joh 6:1-13.

denarer: Se Ordforklaring: “Denar” og Tillæg B14.

Lad folk sætte sig ned: Ordet “folk” er her en oversættelse af en form af det græske ord anthropos, der ofte omfatter både mænd og kvinder. Ordet “mændene” i dette vers er en oversættelse af en form af det græske ord aner, som set i lyset af Mt 14:21 kun omfattede voksne mænd i denne sammenhæng. – Se studienote til Mt 14:21.

mændene satte sig – omkring 5.000: Det er kun i Matthæus’ beretning at der også omtales “kvinder og børn” i forbindelse med dette mirakel. (Mt 14:21) Muligvis var der langt over 15.000 der mirakuløst fik mad ved denne lejlighed.

Profeten: I det første århundrede e.v.t. var mange jøder i forventning om at den profet der skulle være som Moses, og som er omtalt i 5Mo 18:15, 18, ville være Messias. I denne sammenhæng ser det ud til at udtrykket komme til verden hentyder til at Messias som ventet skulle fremstå. Det er kun Johannes der omtaler begivenhederne i dette vers. – Se studienote til Joh 1:9.

gøre ham til konge: Det er kun Johannes der omtaler denne episode. Jesus nægtede konsekvent at involvere sig i sit hjemlands politik. Han ønskede kun at modtage kongemagt på Guds måde og når Guds tid var inde. Senere understregede han at hans disciple skulle have den samme indstilling. – Joh 15:19; 17:14, 16; 18:36.

søen: Dvs. Galilæas Sø. – Se studienoter til Mt 4:18; Joh 6:1.

fem eller seks kilometer: Bogst.: “omkring 25 eller 30 stadier”. Det græske ord stadion (ental) betegner et længdemål på 185 m, svarende til en ottendedel af en romersk mil. Eftersom Galilæas Sø er omkring 12 km bred, kan disciplene have befundet sig ca. midt på søen. – Mr 6:47; se studienote til Mt 4:18 og Tillæg A7 og B14.

Tiberias: En by der ligger på den vestlige bred af Galilæas Sø, omkring 15 km S for Kapernaum og umiddelbart N for nogle varme kilder der var berømte i oldtiden. Den blev bygget af Herodes Antipas på et tidspunkt mellem år 18 og år 26 e.v.t. som hans hovedstad og residens. Han opkaldte byen efter den daværende romerske kejser, Tiberius, og den dag i dag hedder byen Tiberias (hebraisk: Tiveria). Selvom det var den største by i regionen, er dette det eneste sted den omtales i Bibelen. Der nævnes intet sted at Jesus besøgte Tiberias, og måske skyldtes det at den primært var beboet af fremmede. (Se også Mt 10:5-7). Ifølge Josefus var byen Tiberias blevet bygget oven på en gravplads, og mange jøder ønskede derfor ikke at flytte dertil. (4Mo 19:11-14) Efter det jødiske oprør i det andet århundrede e.v.t. blev Tiberias erklæret for renset, og den blev herefter en førende by for jødisk uddannelse og sæde for Sanhedrinet. Mishnah og Den Palæstinensiske (Jerusalemske) Talmud blev samlet i denne by, og det samme gjorde den masoretiske tekst, der senere dannede grundlag for oversættelse af De Hebraiske Skrifter. – Se Tillæg B10.

mad der forgår ... mad der består og giver evigt liv: Jesus var klar over at nogle mennesker kun var sammen med ham og hans disciple fordi de fik noget materielt ud af det. Bogstavelig mad holder mennesker i live dag for dag, men “mad” fra Guds ord vil gøre det muligt for mennesker at leve evigt. Jesus tilskyndede de mange mennesker til at arbejde for “den mad der består og giver evigt liv”, dvs. gøre en indsats for at få dækket deres åndelige behov og opdyrke tro på det de lærte. – Mt 4:4; 5:3; Joh 6:28-39.

Vores forfædre spiste manna: Jøderne ønskede sig en messiansk konge der kunne sørge for bogstavelig mad til dem. Som en begrundelse mindede de Jesus om at Gud mirakuløst havde givet deres forfædre manna i ørkenen, dvs. Sinajs ørken. Med et citat fra Sl 78:24 omtalte de mannaen som brød [eller “korn”] fra himlen. Da de bad om et “tegn” fra Jesus (Joh 6:30), er det muligt at de har tænkt på det mirakel han havde udført dagen før, hvor han forvandlede fem bygbrød og to små fisk til en mængde mad der mættede tusinder af mennesker. – Joh 6:9-12.

verden: I De Kristne Græske Skrifter bruges det græske ord kosmos generelt om menneskehedens verden eller en del af den. (Se studienote til Joh 1:10). I Joh 1:29 siges der at Jesus som Guds Lam tager “verdens synd” bort. I Joh 6:33 omtales Jesus som Guds brød fordi det er ved hjælp af ham Jehova sørger for liv og velsignelser til menneskeheden.

livets brød: Dette udtryk forekommer kun to gange i Bibelen. (Joh 6:35, 48) I denne sammenhæng henviser ordet ‘liv’ til evigt liv. (Joh 6:40, 47, 54) I løbet af denne samtale omtaler Jesus sig selv som “det sande brød fra himlen” (Joh 6:32), “Guds brød” (Joh 6:33) og “det levende brød” (Joh 6:51). Han gør opmærksom på at israelitterne godt nok fik manna i ørkenen (Ne 9:20), men at denne mad fra Gud ikke opretholdt deres liv for evigt (Joh 6:49). Kristus’ trofaste disciple har derimod adgang til himmelsk manna, eller “livets brød” (Joh 6:48-51, 58), som gør det muligt for dem at leve evigt. De ‘spiser’ dette brød ved at tro på værdien af Jesus’ kød og blod, som han ofrede som en løsesum.

jeg skal oprejse dem på den yderste dag: Jesus siger fire gange at han vil oprejse mennesker på den yderste dag. (Joh 6:40, 44, 54) I Joh 11:24 taler Martha også om “opstandelsen på den yderste dag”. (Se også Da 12:13; se studienote til Joh 11:24). I Joh 12:48 forbindes “den yderste dag” med en domstid, som åbenbart svarer til Kristus’ tusindårsrige, hvor han vil dømme menneskeheden, deriblandt dem der bliver oprejst fra døden. – Åb 20:4-6.

evigt liv: Ved denne lejlighed bruges udtrykket “evigt liv” fire gange (Joh 6:27, 40, 47, 54) af Jesus, og en af hans disciple omtaler det én gang (Joh 6:68). I den græske tekst forekommer udtrykket “evigt liv” hele 17 gange i Johannesevangeliet. Til sammenligning forekommer det sammenlagt 8 gange i de tre andre evangelier.

drager ham: Selvom det græske udsagnsord der er oversat med “drager”, også kan bruges om det at hale fisk ind i et net (Joh 21:6, 11), antyder det ikke at Gud trækker mennesker til sig mod deres vilje. Ordet kan også oversættes med “tiltrækker”, og Jesus’ udtalelse kan hentyde til Jer 31:3, hvor Jehova sagde til sit folk: “Jeg [har] draget dig til mig med loyal kærlighed.” (Septuaginta bruger her det samme græske udsagnsord). Joh 12:32 (se studienote) viser at Jesus på en lignende måde drager alle slags mennesker til sig. Det fremgår af Bibelen at Jehova har givet mennesker en fri vilje. Enhver kan selv vælge om han vil tjene Ham. (5Mo 30:19, 20) Gud drager nænsomt dem til sig som har den rette hjerteindstilling. (Sl 11:5; Ord 21:2; ApG 13:48) Det gør han ved hjælp af Bibelens budskab og sin hellige ånd. Profetien fra Esa 54:13, som citeres i Joh 6:45, handler om dem som Faren drager. – Se også Joh 6:65.

Jehova: I dette citat fra Esa 54:13 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. Eksisterende græske håndskrifter af Johannesevangeliet bruger ordet theos her (måske som følge af at dette ord bruges i Esa 54:13 i afskrifter af Septuaginta), og det er forklaringen på at der i de fleste oversættelser står “Gud”. Men i betragtning af at der er tale om et citat fra De Hebraiske Skrifter, anvendes Guds navn her i hovedteksten. – Se Tillæg C.

liv i jer selv: I Joh 5:26 sagde Jesus at det var blevet ham givet at “have liv i sig selv” ligesom hans Far “har liv i sig selv”. (Se studienote til Joh 5:26). Nu, omkring et år senere, bruger Jesus det samme udtryk om sine disciple. Her sidestiller han det at have liv i sig selv med det at opnå “evigt liv”. (Joh 6:54) I stedet for at hentyde til evnen til at give liv ser det i denne sammenhæng ud til at udtrykket ‘have liv i sig selv’ snarere hentyder til det at opnå liv i fuldeste forstand. De salvede kristne bliver levende i fuldeste forstand når de bliver oprejst til udødeligt liv i himlen. Trofaste kristne der har håb om at leve på jorden, vil blive levende i fuldeste forstand når de består den endelige prøve umiddelbart efter slutningen af Kristus’ tusindårsrige. – 1Kt 15:52, 53; Åb 20:5, 7-10.

spiser mit kød og drikker mit blod: Sammenhængen indikerer at der er tale om at spise og drikke i billedlig forstand ved at tro på Jesus Kristus. (Joh 6:35, 40) Jesus sagde disse ord i år 32 e.v.t., så det han talte om, var ikke Herrens aftensmåltid, som han først indstiftede et år senere. Han kom med denne udtalelse umiddelbart inden “påsken, jødernes højtid” (Joh 6:4), så den har sikkert mindet hans tilhørere om den forestående højtid og betydningen af lammets blod, der reddede liv den nat israelitterne forlod Egypten (2Mo 12:24-27). Jesus understregede at hans blod på lignende måde ville være afgørende for at hans disciple kunne opnå evigt liv.

nært forbundet med mig: Eller “i mig”. Dette udtryk indikerer nærhed, harmoni og enhed.

synagoge: Eller muligvis: “offentlig forsamling”. Det græske navneord synagoge, som bruges her, betyder direkte oversat “sammenføring; forsamling”. De fleste steder det forekommer i De Kristne Græske Skrifter, hentyder det til den bygning eller det sted hvor jøderne samledes til læsning af Skrifterne, undervisning, prædiken og bønner. (Se Ordforklaring: “Synagoge”). Udtrykket kan i denne sammenhæng henvise til en hvilken som helst form for offentlig forsamling, men det er mest sandsynligt at det henviser til en synagoge, hvor Jesus talte til jøder som var underlagt Moseloven.

Får det her jer til at tage anstød?: Eller “Får det her jer til at snuble?” eller “Får det her jer til at miste troen?” I De Kristne Græske Skrifter henviser det græske ord skandalizo til at snuble i overført forstand, ofte i den betydning at synde eller at få en anden til at synde. Afhængigt af sammenhængen kan det at snuble bestå i at man overtræder en af Guds morallove, mister troen, accepterer falske læresætninger eller tager anstød. – Se studienoter til Mt 5:29; 18:7.

ånden: Hentyder åbenbart til Guds hellige ånd. Jesus tilføjer at kødet, i modsætning til den kraft og visdom Gud giver gennem sin ånd, slet ikke kan bruges til noget. Det indikerer at menneskers kraft og visdom, som den kommer til udtryk i deres bøger, filosofier og lærdomme, ikke kan give evigt liv.

kødet: Dette udtryk lader til at henvise bredt til de begrænsninger der er forbundet med en kødelig, eller menneskelig, tilværelse, deriblandt menneskers ræsonnementer og bedrifter. Den samlede sum af menneskers erfaring og visdom, alle deres bøger, filosofier og lærdomme, kan slet ikke bruges til noget når det drejer sig om at opnå evigt liv.

kommer fra den hellige ånd og giver liv: Bogst.: “er ånd og er liv”. Det græske ord der ofte gengives med “er” (estin), kan her indeholde tanken “betyde”, så udtrykket kunne også gengives “betyder ånd og betyder liv”. (Se studienoter til Mt 12:7; 26:26). Jesus giver åbenbart udtryk for at det han har sagt, er inspireret af hellig ånd og kan give evigt liv.

Jesus vidste ... hvem den ene var der ville forråde ham: Jesus sigtede her til Judas Iskariot. Jesus tilbragte en hel nat i bøn til sin Far før han udvalgte de 12 apostle (Lu 6:12-16), så til at begynde med var Judas trofast mod Gud. Men Jesus vidste også ud fra profetier i De Hebraiske Skrifter at han ville blive forrådt af en nær ven. (Sl 41:9; 109:8; Joh 13:18, 19) Da Judas begyndte at udvikle en ond tankegang, lagde Jesus, som kunne læse hjerter og tanker, mærke til forandringen. (Mt 9:4) Gud havde ved hjælp af sin forudviden set at en af dem der stod Jesus meget nær, ville blive forræder. Men det ville ikke være i harmoni med Guds egenskaber og tidligere handlinger at mene at Judas var forudbestemt til at skulle være den der ville svigte, som om hans skæbne var fastlagt på forhånd.

fra begyndelsen: Dette udtryk refererer ikke til Judas’ fødsel eller det tidspunkt han blev udvalgt som apostel, noget der skete efter at Jesus havde tilbragt en hel nat i bøn. (Lu 6:12-16) Det refererer snarere til det tidspunkt hvor Judas begyndte at handle forræderisk, noget Jesus med det samme lagde mærke til. (Joh 2:24, 25; Åb 1:1; 2:23; se studienoter til Joh 6:70; 13:11). Det viser også at det Judas gjorde, var planlagt og med fuldt overlæg, ikke bare resultatet af en pludselig holdningsændring. Betydningen af ordet “begyndelse” (græsk: arche) i De Kristne Græske Skrifter er relativ, afhængig af sammenhængen. For eksempel henviser “begyndelse” i 2Pe 3:4 til skabelsens begyndelse. Men i de fleste tilfælde er det brugt i en mere snæver betydning. For eksempel siger Peter at den hellige ånd kom over ikkejøder “ligesom den også kom over os i begyndelsen”. (ApG 11:15) Peter henviste ikke til det tidspunkt hvor han blev født, eller da han blev kaldet til at være apostel. Han henviste snarere til pinsedagen år 33, dvs. da den hellige ånd begyndte at blive udgydt med et særligt formål. (ApG 2:1-4) Andre eksempler på hvordan sammenhængen påvirker betydningen af ordet “begyndelse”, findes i Lu 1:2; Joh 15:27 og 1Jo 2:7.

bagvasker: Eller “djævel”. Det græske ord diabolos, som oftest bruges med reference til Djævelen, betyder “bagvasker”. Ud over “bagvasker” oversættes det med “bagtalere” (2Ti 3:3) og “bagtale” (1Ti 3:11; Tit 2:3) de få steder hvor det ikke henviser til Djævelen. På græsk vil der når ordet bruges om Djævelen, næsten altid stå en bestemt artikel foran. (Se studienote til Mt 4:1 og Ordforklaring: “Bestemt artikel”). Her bruges betegnelsen om Judas Iskariot, som havde udviklet en dårlig egenskab. Det er muligt at Jesus på dette tidspunkt fornemmede at Judas var slået ind på en forkert kurs, en der senere førte til at Satan kunne bruge ham til at få Jesus dræbt. – Joh 13:2, 11.