Ifølge Johannes 15:1-27

15  Jeg er den sande vinstok, og min Far er vinavleren.  Han fjerner enhver gren på mig som ikke bærer frugt, og han renser enhver som bærer frugt, så den kan bære mere frugt.+  I er allerede rene på grund af det ord jeg har talt til jer.+  Forbliv nært forbundet med mig, og jeg vil forblive nært forbundet med jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv hvis den ikke forbliver på vinstokken, kan I heller ikke bære frugt hvis I ikke forbliver nært forbundet med mig.+  Jeg er vinstokken; I er grenene. Den der forbliver nært forbundet med mig, og som jeg forbliver nært forbundet med, bærer meget frugt,+ for skilt fra mig kan I slet ikke gøre* noget.  Hvis nogen ikke forbliver nært forbundet med mig, bliver han smidt væk som en gren og visner. Og man samler de grene sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt.+  Hvis I bliver ved med at være nært forbundet med mig og mine udtalelser bliver i jer, så bed om hvad I vil, og det vil ske for jer.+  Når I bærer meget frugt og viser at I er mine disciple, bliver min Far æret.+  Ligesom Faren har elsket mig,+ sådan har jeg elsket jer – bliv i min kærlighed. 10  Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed,+ ligesom jeg har holdt Farens bud og bliver i hans kærlighed.+ 11  De ting har jeg sagt til jer for at I fuldt ud skal føle den glæde jeg føler.+ 12  Dette er mit bud: I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer.+ 13  Ingen har større kærlighed end den der giver sit liv for sine venner.+ 14  I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer.+ 15  Jeg kalder jer ikke længere trælle, for en træl ved ikke hvad hans herre gør. Men jeg har kaldt jer venner, for jeg har fortalt jer alt hvad jeg har hørt fra min Far. 16  I har ikke valgt mig, men jeg har udvalgt jer for at I kan blive ved med at bære frugt og jeres frugt forblive så Faren kan give jer hvad som helst I beder ham om i mit navn.+ 17  Jeg giver jer disse befalinger for at I kan elske hinanden.+ 18  Når verden hader jer, ved I at den har hadet mig før jer.+ 19  Hvis I var en del af verden, ville verden holde af jer som sine egne. Men I er ikke en del af verden,+ for jeg har valgt jer ud af verden. Derfor hader verden jer.+ 20  Husk det jeg har sagt til jer: En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.+ Hvis de har overholdt mit ord, vil de også overholde jeres. 21  Men de vil gøre alt det mod jer på grund af mit navn, for de kender ikke Ham som har sendt mig.+ 22  Hvis jeg ikke var kommet og havde talt til dem, ville de ikke have haft nogen synd.+ Men nu har de ikke nogen undskyldning for deres synd.+ 23  Den der hader mig, hader også min Far.+ 24  Hvis jeg ikke havde gjort de gerninger blandt dem som ingen anden har gjort, ville de ikke have haft nogen synd,+ men nu har de set mig og hadet både mig og min Far. 25  Men det skete for at det der står skrevet i deres Lov, kan blive opfyldt: ‘De hadede mig uden grund.’+ 26  Når den hjælper kommer som jeg vil sende til jer fra Faren – sandhedens ånd,+ som kommer fra Faren – så vil han vidne om mig,+ 27  og I skal også vidne,+ for I har været med mig fra begyndelsen.

Fodnoter

Eller “frembringe”.

Studienoter

Jeg er den sande vinstok: Den metafor Jesus gør brug af her, minder om ordbilleder der findes i De Hebraiske Skrifter. I Esajas’ profeti bliver “Israels hus” omtalt som “Hærstyrkers Guds, Jehovas, vingård”. (Esa 5:1-7) Jehova kaldte også det utro Israel for “vildskud på en fremmed vinstok” og “en vildtvoksende vinstok”. (Jer 2:21; Ho 10:1, 2) Men i modsætning til den illoyale nation er Jesus “den sande vinstok”, og hans Far er vinavleren. Efter at Jesus har sammenlignet sine disciple med “grene” på vinstokken, opfordrer han dem til at forblive nært forbundet med ham. Ligesom grenene på en bogstavelig vinstok må blive på stammen for at kunne leve og bære frugt, er disciplene nødt til at forblive nært forbundet med Jesus for at blive ved med at være åndeligt i live og bære frugt. Illustrationen viser også at ligesom en vinavler forventer at en vinstok bærer frugt, forventer Jehova at de der er nært forbundet med Kristus, bærer frugt i åndelig henseende. Den fremhæver ikke blot den enhed der er mellem Jesus og hans sande disciple, men også den enhed der er mellem disciplene og Jesus’ Far. – Joh 15:2-8.

renser: Eller “beskærer”. Det græske ord der her er gengivet med “renser”, er en udsagnsform af ordet “ren” i Joh 15:3.

sit liv: Eller “sin sjæl”. Betydningen af det græske ord psyche, der ofte gengives med “sjæl”, skal bestemmes ud fra sammenhængen. Her betyder det en persons liv. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

Jeg kalder jer ikke længere trælle: Eller “Jeg kalder jer ikke længere slaver”. Det græske ord for “en træl”, doulos, bruges generelt om personer der ejes af et andet menneske. (Mt 8:9; 10:24, 25; 13:27) Det bruges også i overført betydning om trofaste tjenere for Gud og hans Søn, Jesus Kristus, både når det drejer sig om mennesker (ApG 2:18; 4:29; Ro 1:1; Ga 1:10) og engle (Åb 19:10, hvor ordet syndoulos [træl ligesom dig] forekommer). I en anden overført betydning bruges ordet om mennesker der er slaver af synden (Joh 8:34; Ro 6:16-20) eller af deres fordærvede livsform (2Pe 2:19). Da Jesus ofrede sit fuldkomne liv, brugte han værdien af sit blod til at købe alle dem der følger ham, fri. Det resulterede i at kristne ikke tilhører sig selv, men er “trælle for Kristus”. (Ef 6:6; 1Kt 6:19, 20; 7:23; Ga 3:13) Selvom Jesus kaldte sine apostle for venner, blev de fordi han befriede dem fra synden, hans trælle. Nogle gange brugte han dette udtryk om dem der fulgte ham. – Joh 15:20.

verden: I denne sammenhæng henviser det græske ord kosmos til menneskehedens verden uden for Guds tjeneres samfund, det uretfærdige menneskesamfund der har fjernet sig fra Gud. Johannes er den eneste evangelieskribent der citerer Jesus for at sige at hans disciple ikke er en del af verden, eller ikke tilhører verden. Den samme tanke kommer til udtryk to gange mere i den sidste bøn Jesus beder sammen med sine trofaste apostle. – Joh 17:14, 16.

på grund af mit navn: I Bibelen kan ordet “navn” nogle gange henvise til den person der bærer navnet, hans omdømme eller alt hvad han står for. (Se studienote til Mt 6:9). I forbindelse med Jesus’ navn henviser det også til den myndighed og stilling som hans Far har givet ham. (Mt 28:18; Flp 2:9, 10; He 1:3, 4) Jesus forklarer her hvorfor mennesker i denne verden vil gøre noget mod hans disciple: de kender ikke Ham som har sendt ham. At kende Gud ville hjælpe dem til at forstå og anerkende hvad Jesus’ navn står for. (ApG 4:12) Det indbefatter Jesus’ stilling som Guds udnævnte Regent, kongers Konge, den alle mennesker skal bøje sig for og underordne sig for at opnå livet. – Joh 17:3; Åb 19:11-16; se også Sl 2:7-12.

i deres Lov: Her henvises der til alle De Hebraiske Skrifter. Det citat der kommer efter, er taget fra Sl 35:19; 69:4. “Lov” bliver brugt i samme betydning i Joh 10:34; 12:34.

hjælper: Se studienote til Joh 14:16.

han: Det græske påpegende stedord ekeinos står i hankøn og henviser til hjælper, som også er et hankønsord på græsk. – Se studienote til Joh 14:16; 16:13.

fra begyndelsen: Eller “fra jeg begyndte”, dvs. fra det tidspunkt hvor Jesus begyndte sin tjeneste.

Medieindhold

Vintræ
Vintræ

Vintræet (Vitis vinifera) er blevet dyrket i tusinder af år og var meget almindeligt i det område hvor Jesus boede. Hvis man havde træ til rådighed, lavede man pæle for at støtte planten. Om vinteren beskar vinavleren de grene der var vokset ud i løbet af året. Om foråret fjernede man alle nye skud der ikke bar frugt. (Joh 15:2) Det gjorde at vintræet bar mere frugt og frugt af bedre kvalitet. Jesus sammenlignede sin Far med en vinavler, sig selv med en vinstok og sine disciple med grene. Præcis ligesom grene på et bogstaveligt vintræ får støtte og næring fra vinstokken, får Jesus’ disciple åndelig støtte og næring når de er forenede med ham, “den sande vinstok”. – Joh 15:1, 5.