En åbenbaring til Johannes 1:1-20
1 En åbenbaring* ved Jesus Kristus, som Gud gav ham+ for at vise sine trælle+ hvad der snart skal ske. Og han sendte sin engel og lod ham vise det i billeder* for sin træl Johannes,+
2 som her har vidnet om Guds ord og om Jesus Kristus’ vidnesbyrd, ja, om alle de ting han har set.
3 Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord, og lykkelige er de som hører ordene og retter sig efter det der står skrevet i profetien,+ for den fastsatte tid er nær.
4 Fra Johannes til de syv menigheder+ i provinsen Asien:
Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred fra “den som er, og som var, og som kommer”+ og fra de syv ånder+ der er foran hans trone,
5 og fra Jesus Kristus, “det trofaste vidne”,+ “den førstefødte af de døde”+ og “herskeren over jordens konger”.+
Han som elsker os+ og har befriet os fra vores synder med sit eget blod+
6 og har gjort os til et kongerige,+ til præster+ for sin Gud og Far, ja, han er værdig til ære og magt for evigt. Amen.
7 Se! Han kommer med skyerne,+ og alle skal se ham med deres øjne, også de der har gennemboret ham. Og alle jordens stammer skal slå sig selv af sorg på grund af ham.+ Ja, amen.
8 “Jeg er Alfa og Omega,”*+ siger Jehova* Gud, “den som er, og som var, og som kommer, Den Almægtige.”+
9 Jeg, Johannes, der er jeres bror og sammen med jer har del i prøvelserne+ og riget+ og udholdenheden+ i forbindelse med Jesus,+ befandt mig på øen Patmos fordi jeg havde talt om Gud og vidnet om Jesus.
10 Ved inspiration* befandt jeg mig på Herrens dag, og bag mig hørte jeg en kraftig stemme, som lyden af en trompet,
11 der sagde: “Det du ser, skal du skrive i en skriftrulle, og du skal sende den til de syv menigheder der er i Efesos,+ Smyrna,+ Pergamon,+ Thyatira,+ Sardes,+ Filadelfia+ og Laodikea.”+
12 Jeg vendte mig om for at se hvem det var der talte med mig, og da jeg vendte mig, så jeg syv lampestandere af guld,+
13 og midt mellem lampestanderne så jeg en der lignede en menneskesøn.+ Han var iført en klædning der nåede ned til fødderne, og han havde et gyldent skærf om brystet.
14 Hans hoved og hans hår var hvidt som hvid uld, som sne, og hans øjne var som en ildflamme.+
15 Hans fødder var som fint kobber+ der gløder i en ovn, og hans stemme som lyden af brusende vandmasser.
16 I sin højre hånd havde han syv stjerner,+ fra hans mund udgik der et langt, skarpt, tveægget sværd,+ og hans ansigt var som solen når den stråler allermest klart.+
17 Da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder.
Men han lagde sin højre hånd på mig og sagde: “Vær ikke bange. Jeg er Den Første+ og Den Sidste+
18 og den levende.+ Jeg døde,+ men se, jeg lever i al evighed,+ og jeg har nøglerne til døden og Graven.*+
19 Skriv derfor det ned som du har set, det der sker nu, og det der skal ske efter dette.
20 Dette er den hellige hemmelighed om de syv stjerner som du så i min højre hånd, og om de syv lampestandere af guld: De syv stjerner står for de syv menigheders engle, og de syv lampestandere står for de syv menigheder.+
Fodnoter
^ Eller “ved hjælp af tegn”.
^ Eller “afsløring; afdækning”.
^ Eller “A og Å”. Alfa og omega er det første og det sidste bogstav i det græske alfabet.
^ Dvs. under påvirkning af den hellige ånd.
^ Eller “Hades”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.