Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

 STÅR DER EN DESIGNER BAG?

Det arktiske jordegerns robuste hjerne

Det arktiske jordegerns robuste hjerne

NÅR et dyr går i dvale, falder dets kropstemperatur. Hvor langt ned kan den komme? Det lader til at en halv snes arktiske jordegern har sat rekord da deres legemstemperatur faldt til minus 2,9 grader! Ved en sådan temperatur ville man nok forvente at deres hjerne frøs til is. Hvordan overlever det arktiske jordegern?

Tænk over dette: Hver anden eller tredje uge under vinterdvalen ryster et jordegern sig varm så kroppen kommer op på den normale temperatur på 36,4 grader, og den falder ikke de næste 12 til 15 timer. Forskere siger at denne periode hvor den ryster sig varm, skønt den er kort, har betydning for hjernens overlevelse. I dvaletiden er jordegernets hoved tilsyneladende en smule varmere end resten af kroppen. Hvad angår de jordegern der er nævnt først i artiklen, viste eksperimenter i et laboratorium at deres nakketemperatur ikke kom længere ned end 0,7 grader.

Når egernet kommer frem fra sit hi, normaliseres hjerneaktiviteten inden for to timer. Ifølge en undersøgelse kunne det tyde på at dyrets hjerne endda fungerer bedre efter vinterdvalen! Eksperter er forbløffede over at jordegernet kommer sig så hurtigt. De siger at det svarer til at der ville komme nye vækster op af jorden få dage efter en skovbrand.

Forskere håber at deres studium af jordegernet vil give dem en større forståelse af menneskehjernens potentiale. De vil gerne lære mere om hvordan man kan forebygge eller endda gøre noget ved celleskader i forbindelse med hjernesygdomme, som for eksempel Alzheimers sygdom.

Hvad mener du? Er det arktiske jordegerns robuste hjerne et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?