Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

INTERVIEW | RAJESH KALARIA

En neuropatolog fortæller hvorfor han tror på Gud

En neuropatolog fortæller hvorfor han tror på Gud

PROFESSOR Rajesh Kalaria, der arbejder ved Newcastle University i England, har forsket i menneskets hjerne i over 40 år. Førhen troede han på evolutionen, men senere ændrede han holdning. Vågn op! har stillet ham nogle spørgsmål om hans arbejde og hans tro.

Kan du fortælle os lidt om din religiøse baggrund?

Min far blev født i Indien, og min mor er også inder men blev født i Uganda. Deres liv var i høj grad præget af hinduistiske skikke. Jeg er nummer to ud af en søskendeflok på tre. Vi boede i Nairobi i Kenya, og der boede mange andre hinduer i nærheden.

Hvordan fik du interesse for videnskab?

Jeg har altid interesseret mig for dyr, og jeg tog ofte på vandreture og teltture med mine venner for at se det imponerende dyreliv. Jeg ville gerne være dyrlæge. Men efter at have gået på college i Nairobi tog jeg til England for at studere patologi på University of London. Senere specialiserede jeg mig i menneskets hjerne.

Blev din religiøse overbevisning påvirket af din forskning?

Ja. Jo mere jeg studerede videnskabelige emner, jo sværere var det for mig at tro på hinduistiske myter og traditioner, som for eksempel tilbedelsen af dyr og billeder.

Hvorfor begyndte du at tro på evolutionen?

Da jeg var yngre, var der mange jeg kendte, som mente at menneskets udvikling begyndte i Afrika, og det var noget der ofte blev drøftet i skolen. Desuden gav lærerne og professorerne os elever det indtryk at alle respekterede forskere tror på evolutionen.

På et tidspunkt genovervejede du spørgsmålet om livets oprindelse. Hvorfor?

Da jeg havde studeret biologi og anatomi i nogle år, fortalte en af mine medstuderende mig om det Jehovas Vidner lærte ham om Bibelen. Det gjorde mig nysgerrig. Så da Jehovas Vidner holdt et stævne i en sal på vores college i Nairobi, tog jeg med. Senere var der to af Jehovas Vidners missionærer der forklarede mig mere om hvad Bibelen lærer. Deres tro på en Designer som har svarene på livets store spørgsmål, lød ikke som en myte. Jeg syntes det virkede fornuftigt.

Gjorde din forskning det svært for dig at tro på en skabelse?

Nej, tværtimod! I mine anatomistudier så jeg hvor komplekst og godt designet mennesket er. At noget så avanceret skulle kunne opstå gennem en helt tilfældig proces, gav ikke længere mening for mig.

Kan du give et eksempel?

Jeg har forsket i menneskets hjerne siden begyndelsen af 1970’erne, og dette fantastiske organ fascinerer mig stadig. Hjernen er sædet for vores tanker og hukommelse, og den styrer mange af kroppens funktioner. Den er også center for vores mange sanser – den behandler de informationer der kommer både fra omgivelserne og inde fra kroppen.

I store træk fungerer vores hjerne som den gør, på grund af dens komplekse kemi og indviklede netværk af neuroner, de primære hjerneceller. I menneskehjernen findes der milliarder af neuroner som kommunikerer med hinanden ved hjælp af lange udløbere der kaldes axoner. Fra disse axoner kan et neuron danne tusinder af forbindelser til andre neuroner ved hjælp af forgrenede fibre der kaldes dendritter. Det betyder at det samlede antal forbindelser i hjernen er svimlende højt. Desuden er denne tætte skov af neuroner og dendritter ikke præget af kaos, men af orden. Det er et helt utroligt “ledningsnet”.

Vil du forklare det?

Forbindelserne bliver dannet på en meget ordnet måde mens et barn udvikles inde i livmoderen og efter fødslen. Neuroner sender udløbere ud til modtagerneuroner der kan være et par centimeter væk – en kæmpe afstand på celleplan. I øvrigt er det ikke sikkert at det er en hel celle der skal nås med udløberen, men måske kun en specifik del af den.

Når en udløber sendes ud fra et neuron, bliver den hjulpet af kemiske vejvisere der fortæller om den skal stoppe, fortsætte eller dreje for at nå sit mål. Hvis ikke udløberen fik klare signaler, ville den hurtigt fare vild. Hele processen er genialt organiseret, og den begynder med de oplysninger der ligger i vores dna.

Når det er sagt, så er vi ikke engang tæt på at forstå hvordan hjernen udvikles og fungerer, deriblandt hvordan den danner vores hukommelse, følelser og tanker. Bare det at hjernen fungerer – for ikke at tale om hvor godt den fungerer og udvikles – viser mig at der må stå en bag der er langt mere intelligent end os.

Hvorfor blev du et af Jehovas Vidner?

Jehovas Vidner overbeviste mig om at Bibelen er Guds ord. For eksempel er Bibelen altid korrekt når den omtaler videnskabelige emner, selvom den ikke er en videnskabelig lærebog. Den indeholder også nøjagtige profetier. Og de der anvender det der står i den, får et bedre liv. Det er jeg selv et eksempel på. Siden jeg blev et af Jehovas Vidner i 1973, har Bibelen vejledt mig i mit liv. Det har gjort mit liv meget tilfredsstillende og meningsfyldt.