DET er kulsort nat midt inde i ørkenen. En sandkat kommer frem fra sin hule og stopper op. Den ser sig omkring og lytter. Så begynder den lige så stille at krybe hen over det sandede terræn.

Pludselig sætter sandkatten af, og i et spring er den over sit uforsigtige bytte — en ørkenrotte. Natten igennem fortsætter den sin jagt ved fra tid til anden at springe op i luften for at fange mere bytte. Hvis den fanger mere end den kan æde, dækker den resterne til med sand. Tidligt om morgenen vender katten tilbage til sin hule, og den viser sig sjældent i dagslys. Lad os se på nogle interessante aspekter ved dette sjældne dyr:

• Med sin skarpe hørelse kan sandkatten lokalisere sit bytte, selv når byttet er under jorden

• Når hannen skal finde en mage, udstøder den en skingrende gøen. Hunnens skarpe høresans sætter den i stand til at høre denne lyd på lang afstand

• Den kraftige behåring på sandkattens poter hindrer dyret i at synke ned i sandet, og samtidig beskyttes poterne mod de ekstreme temperaturer

•  Hvert øre er indvendigt dækket af tætsiddende hvide hår, som beskytter ørerne mod flyvesand

• Det er vanskeligt at spore sandkatten fordi trædepuderne er dækket af en tæt måtte af hår som gør dens fodspor næsten usynlige

• Hvad angår væske, kan sandkatten klare sig med det den får fra sine byttedyr

• Ørkensandet i Karakum kan blive 80 grader varmt. Nogle gange kan lufttemperaturen falde helt ned til minus 25 grader