Brødre: Se studienote til Ro 1:13.

derfor: Paulus bruger åbenbart dette udtryk for at knytte det han lige har sagt, sammen med det han skal til at sige. Han siger faktisk: “I betragtning af det jeg lige har forklaret jer, opfordrer jeg jer til at gøre det som jeg nu vil fortælle.” Paulus havde talt om at både jøder og ikkejøder havde mulighed for at blive erklæret retfærdige på baggrund af deres tro, ikke på baggrund af deres gerninger, og at de kunne blive Kristus’ medregenter. (Ro 1:16; 3:20-24; 11:13-36) Fra og med kapitel 12 opfordrer Paulus de kristne til at være taknemmelige og lade deres tro og værdsættelse komme til udtryk ved at adlyde Gud og leve et selvopofrende liv.

frembære jeres krop: Under Moseloven slagtede israelitterne dyr som de frembar som ofre. Sådanne ofre kunne kun frembæres én gang. I modsætning til det bliver en kristen ved med at frembære sin krop, eller alt hvad han har i sig, som et levende ... offer. Dette “offer” indbefatter personens sind, hjerte og styrke – alle hans evner og ressourcer. Der er tale om at man giver sig selv helt og fuldt på en måde der berører alle sider af ens liv. Paulus tilføjer at når en kristen frembærer sig selv som offer, skal det være et helligt offer som Gud kan godkende. Det kan sigte til det at israelitterne aldrig måtte frembære dyr som Gud ikke kunne godkende, som for eksempel halte eller syge dyr. (3Mo 22:19, 20; 5Mo 15:21; Mal 1:8, 13) På samme måde må kristne leve et rent liv i overensstemmelse med Guds normer for at han kan godkende deres offer.

en hellig tjeneste: Eller “en tilbedelse”. Det græske ord der bliver brugt her, er latreia, og henviser til tilbedelseshandlinger. I De Kristne Græske Skrifter bruges navneordet nogle gange i forbindelse med jødernes tilbedelse under Moseloven. (Ro 9:4; He 9:1, 6) Men her bruger Paulus udtrykket i forbindelse med den kristne tilbedelse. Det beslægtede græske udsagnsord latreuo (“at udføre hellig tjeneste”) bruges både om tilbedelsen under Moseloven (Lu 2:37; He 8:5; 9:9) og de kristnes tilbedelse (Flp 3:3; 2Ti 1:3; He 9:14; Åb 7:15). I Ro 1:9 viser Paulus at en vigtig del af hans hellige tjeneste var at “gøre den gode nyhed om [Guds] Søn kendt”.

som bygger på sund fornuft: Udtrykket “sund fornuft” er oversat fra det græske ord logikos. I denne sammenhæng indeholder det tanken om en hellig tjeneste der bliver udført på en “logisk”, “rationel” eller “klog” måde. Ifølge et opslagsværk bruges udtrykket om “noget der er nøje tænkt igennem, velovervejet”. Kristne bliver ofte tilskyndet til at tænke grundigt over bibelske principper. De må lære at holde bibelske principper op mod hinanden og træffe velovervejede beslutninger baseret på dem. Med deres sunde fornuft, eller evne til at tænke, som Gud har givet dem, kan de tage afbalancerede beslutninger som Jehova kan godkende og velsigne. Den måde at tilbede på var en stor forandring for mange jøder der var blevet kristne. De havde tidligere levet efter en masse regler der var baseret på traditioner.

Lad jer ikke længere forme: Det græske ord der er brugt her, betyder “at forme efter et mønster eller en form”. Paulus skriver til sine salvede trosfæller og bruger en form af et græsk udsagnsord der indeholder tanken om at stoppe en handling der er i gang. Formuleringen indikerer at nogle i menigheden i Rom stadig lod sig påvirke af den verden der omgav dem. (Ro 1:7) For de kristne i Rom på den tid, omkring år 56 e.v.t., hentydede denne verden blandt andet til de romerske borgeres adfærd, normer, skikke og tøj. – Se studienote til denne verden i dette vers.

denne verden: Det græske ord aion, der har grundbetydningen “tidsalder”, kan henvise til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder; en tingenes ordning. I denne sammenhæng sigter det til normer, skikke, kutymer, synspunkter, livsholdninger, mode og andre træk der er typiske for en bestemt tidsperiode. – Se Ordforklaring: “Verdensordning”.

lad jer forvandle ved at forny jeres tankegang: Det græske udsagnsord der er gengivet med “forvandle”, er metamorfoo. (På mange sprog findes ordet “metamorfose”, som er afledt af dette græske udtryk). Det græske ord for “tankegang” der er brugt her, henviser egentlig til evnen til at tænke, men kan også sigte til en persons indstilling eller måde at tænke på. Udtrykket “forny [ens] tankegang” indikerer at en person ændrer sine inderste holdninger, følelser og tilbøjeligheder. Omfanget af denne forandring kan ses ud fra brugen af det udsagnsord der her er gengivet med “forvandle”. Det samme udsagnsord er brugt i Mt 17:2 og Mr 9:2, hvor der står at Jesus “blev forvandlet”. (Se studienote til Mt 17:2). Dette var ikke bare en overfladisk forandring. Nej, Jesus blev forvandlet i en sådan grad at man kunne sige at han allerede var ‘kommet med magt’, selvom han endnu ikke var blevet Konge i “Guds rige”. (Mr 9:1, 2) Det græske ord bliver også brugt i 2Kt 3:18 om de salvede kristnes åndelige forvandling. Da Paulus tilskyndede kristne til at forny deres tankegang, talte han altså om en fortsat forvandling af deres indre menneske så de kom til at tænke på en helt ny måde der var i harmoni med Guds tanker.

få en klar forståelse: Det græske ord der er brugt her, dokimazo, betyder at “fastslå gennem undersøgelse”, ofte med et positivt udfald. I nogle sammenhænge bliver det oversat med “godkende”. (1Kt 11:28) Nogle oversættelser gengiver det med “bekræfte; klarlægge”. Paulus talte altså hverken om det at have en blind tro eller at være skeptisk. I stedet opfordrede han kristne til, med en positiv indstilling, at undersøge Guds krav for at forstå dem, anvende dem og erfare hvor gode de er. På den måde får kristne en klar forståelse af at det at gøre Guds vilje er godt og fuldkomment.

opmuntring: Eller “tilskyndelse”. Det græske udsagnsord parakaleo betyder bogstaveligt “at kalde til sin side”. Det kan betyde flere ting, deriblandt “opmuntre” (ApG 11:23; 14:22; 15:32; 1Ts 5:11; He 10:25); “trøste” (2Kt 1:4; 2:7; 7:6; 2Ts 2:17); og i nogle sammenhænge “tilskynde; bede indtrængende” (ApG 2:40; Ro 15:30; 1Kt 1:10; Flp 4:2; 1Ts 5:14; 2Ti 4:2; Tit 1:9, fdn.). Den tætte forbindelse der er mellem tilskyndelse, trøst og opmuntring, viser at en kristen aldrig skal tilskynde nogen på en hård eller ukærlig måde.

opmuntrende: Eller “tilskyndende”. Det græske navneord paraklesis, der bogstaveligt betyder “det at kalde til sin side”, bliver ofte brugt i betydningen “opmuntring” (ApG 13:15; Flp 2:1) eller “trøst” (Ro 15:4; 2Kt 1:3, 4; 2Ts 2:16). Den alternative gengivelse viser at ordet og det beslægtede udsagnsord parakaleo, der bruges i dette vers, også kan indeholde betydningen “tilskyndende; formanende”, hvilket det oversættes med i nogle sammenhænge i hovedteksten. (1Ts 2:3; 1Ti 4:13; He 12:5) Det at disse græske ord kan indeholde alle tre betydninger – tilskyndelse, trøst og opmuntring – viser at en kristen aldrig skal tilskynde nogen på en hård eller ukærlig måde.

deler ud: Eller “giver bidrag”. Det græske udsagnsord der er brugt her, er andre steder oversat med “give” (Ro 1:11; 1Ts 2:8) og “dele” (Lu 3:11; Ef 4:28).

Den der går foran: Eller “Den der præsiderer”. Det græske ord proistemi betyder bogstaveligt “at stå foran” i betydningen at lede, føre, dirigere, interessere sig for andre og vise omsorg for dem.

Afsky: Dette er det eneste sted det græske ord apostygeo forekommer i De Kristne Græske Skrifter. Det er en forstærket form af det græske udsagnsord for “at hade” og betyder derfor “at hade inderligt (intenst)”. Ordet udtrykker en stærk følelse af modvilje og væmmelse.

Hold fast ved: Det græske udsagnsord der bogstaveligt betyder “at lime”, bruges her i overført betydning. En kristen der har ægte kærlighed, er så godt limet fast, eller knyttet, til det der er godt, at det bliver en uadskillelig del af hans personlighed. Det samme græske ord bruges for at beskrive det stærke bånd der forener en mand og en hustru. – Se studienote til Mt 19:5.

broderkærlighed: Det græske ord filadelfia betyder bogstaveligt “hengivenhed for en bror”. Paulus bruger det tre gange – i Ro 12:10, i 1Ts 4:9 og i He 13:1. Peter bruger det tre gange i sine breve (én gang i 1Pe 1:22 og to gange i 2Pe 1:7), hvor det er gengivet med “broderlig kærlighed” og “broderkærlighed”. Det at Paulus og Peter bruger dette ord, viser at kristne skal have et tæt, stærkt og varmt forhold til hinanden ligesom i en familie.

inderlig omsorg: Det græske ord der er brugt her, filostorgos, er et sammensat ord som består af to led der betyder kærlighed og hengivenhed. Rodordet stergo bruges om naturlig hengivenhed, som den der findes mellem familiemedlemmer. Det andet led er beslægtet med filos, som henviser til en nær ven. (Joh 15:13-15) Kombinationen af disse to udtryk viser at der er tale om en stærk hengivenhed som den man kan finde i en familie. Faktisk henviser begge de ord der er brugt i denne sammenhæng (filadelfia, som er oversat med “broderkærlighed”, og filostorgos, som er oversat med “inderlig omsorg”), til den hengivenhed der normalt bør vises mellem familiemedlemmer. Det er en sådan kærlighed og hengivenhed Paulus tilskynder sine trosfæller til at vise hinanden. – Se studienote til broderkærlighed i dette vers.

Tag initiativ til: Eller “Gå foran med”. Det græske ord proegeomai forekommer kun denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter. Det betyder bogstaveligt “at gå foran”, og i denne sammenhæng henviser det til at man er ivrig efter at vise andre ære. I det første århundrede gjorde mennesker inden for de græske, jødiske og romerske samfund alt hvad de kunne, for at blive vist ære. (Lu 20:46) Men her opfordrer Paulus til at man gør det modsatte, nemlig til at man som kristen gør alt hvad man kan, for at vise andre ære og respekt. Faktisk siger nogle at dette udtryk indeholder tanken om at man skal prøve at overgå hinanden i at vise andre ære.

Vær flittige: Det græske ord der bruges her, spoude, betyder bogstaveligt “hurtig bevægelse eller handling; hast; fart”. (Lu 1:39) Men i mange sammenhænge betyder det “oprigtig indsats for at opfylde en forpligtelse; iver; engagement; villighed; nidkærhed”. Dette græske ord forekommer i Ro 12:8 i udtrykket “skal være flittig og engageret”. Det er gengivet med “flittige” i He 6:11 og med “oprigtigt gøre alt hvad I kan” i 2Pe 1:5. Det beslægtede udsagnsord spoudazo er blevet oversat med “gøre jeres yderste” (2Pe 1:10; 2Pe 3:14) og “gør alt hvad du kan” (2Ti 2:15; 4:9, 21).

Vær brændende i ånden: Det græske ord der her er oversat med “brændende”, betyder bogstaveligt “at koge”. Her bruges det i overført betydning for at gengive tanken om at man flyder over med eller udstråler iver og entusiasme fordi man bliver påvirket af Guds ånd (græsk: pneuma), eller aktive kraft. Denne ånd kan motivere eller tilskynde en person til at handle i harmoni med Jehovas vilje. (Se studienote til Mr 1:12). Det at være “brændende” i Guds ånd vil også påvirke den drivkraft der udgår fra et menneskes symbolske hjerte, og fylde ham eller hende med iver og entusiasme for det der er rigtigt. Nogle mener at dette græske udtryk blot er et idiom der beskriver stor iver og entusiasme, men her henviser “ånden” til Guds hellige ånd, hvilket afspejles i hovedteksten. – Læs mere om nogle principper for oversættelse af Bibelen som ligger til grund for gengivelsen af dette græske udtryk, i Tillæg A1.

Tjen som ... trælle: Det græske udsagnsord (douleuo) der er brugt her, refererer til det at arbejde som slave, dvs. en der er ejet af en anden og modtager ordrer fra sin herre. Det samme græske udsagnsord forekommer i Mt 6:24 (se studienote), hvor Jesus forklarer at en kristen ikke kan være træl for både Gud og Rigdom. I Septuaginta anvendes dette udsagnsord nogle gange som en gengivelse af lignende tilskyndelser på hebraisk til at “tjene Jehova”, og de steder står tetragrammet i den hebraiske tekst. – 1Sa 12:20; Sl 2:11; 100:2 (99:2, LXX); 102:22 (101:23, LXX).

Jehovas: I eksisterende græske håndskrifter står der her at man skal være træl “for Herren” (toi Kyrioi), men som det bliver forklaret i Tillæg C, er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Det er grunden til at navnet Jehova anvendes i hovedteksten. – Se Tillæg C3 introduktion; Ro 12:11.

Følg gæstfrihedens vej: Det græske udtryk for “at følge ... vej” kan bogstaveligt oversættes med “at skynde sig; at løbe”. Paulus bruger dette udtryk for at opfordre kristne til ikke kun at vise gæstfrihed når de bliver bedt om det. Han tilskynder dem derimod til at være på udkig efter muligheder for at vise gæstfrihed, at tage initiativet til at vise denne egenskab jævnligt. Det græske ord for “gæstfrihed”, filoxenia, betyder bogstaveligt “kærlighed til (venlighed over for) fremmede”. Det viser at man bør være gæstfri mod andre end blot sine nærmeste venner. Paulus anvender også dette udtryk i He 13:2, hvor han åbenbart hentyder til beretningerne i 1. Mosebog, kapitel 18 og 19, der handler om Abraham og Lot. Da disse mænd var gæstfrie mod nogle fremmede, viste det sig at de uden at vide det havde haft engle som gæster. I 1Mo 18:1-8 står der om Abraham at han løb, og at han skyndte sig for at tage sig af sine gæster. Det beslægtede tillægsord filoxenos forekommer tre gange i De Kristne Græske Skrifter i andre sammenhænge hvor der bliver opfordret til at vise gæstfrihed. – 1Ti 3:2; Tit 1:8; 1Pe 4:9.

alle mennesker betragter som: Det græske ord anthropos (menneske) sigter her til både mænd og kvinder.

overlad det til Gud at vise sin vrede: Paulus citerer efterfølgende Guds udtalelse i 5. Mosebog: “Hævnen er min, og gengældelsen.” (5Mo 32:19-35) Den græske tekst i Ro 12:19 indeholder ikke ordet “Gud”, men på grund af sammenhængen indsætter mange bibeloversættere det for at formidle den rigtige mening. Så tanken i verset må være: ‘Overlad det til Gud at være vred. Lad det være op til ham hvornår og hvem hævnen skal ramme.’ Denne påmindelse er i overensstemmelse med de øvrige advarsler vi finder i Bibelen angående det at give efter for vrede. (Sl 37:8; Præ 7:9; Mt 5:22; Ga 5:19, 20; Ef 4:31; Jak 1:19) I Ordsprogenes Bog bliver det flere gange understreget hvor vigtigt det er at kunne styre sit temperament. – Ord 12:16; 14:17, 29; 15:1; 16:32; 17:14; 19:11, 19; 22:24; 25:28; 29:22.

siger Jehova: Paulus citerer fra 5Mo 32:35, og sammenhængen viser tydeligt at de ord Paulus citerer, er udtalt af Jehova. – 5Mo 31:16, 19, 22, 30; 32:19-34; se også studienote til Mt 1:22; se Tillæg C1 og C3 introduktion; Ro 12:19.

hvis din fjende er sulten: Paulus fortsætter her sin argumentation ved at citere fra Ord 25:21, 22.

dynger du gloende kul på hans hoved: Dette billedlige udtryk henter Paulus fra Ord 25:21, 22. Det ordsprog Paulus refererer til, samt anvendelsen af det henviser åbenbart til en metode man brugte i oldtiden til at udsmelte metaller. Man lagde kul både over og under malmen for at varme den op. Processen fik malmen til at smelte, og det rene metal blev skilt fra alle urenheder. På samme måde kan det at vise venlighed, selv mod en der er fjendtlig, ofte gøre vedkommende mildere stemt og få det bedste frem i ham. Lignende råd om at gøre godt mod sine fjender finder vi mange eksempler på i Bibelen. (2Mo 23:4, 5; Mt 5:44, 45; Lu 6:27; Ro 12:14) At det er sådan verset skal forstås, underbygges af at det ordsprog Paulus citerer, fortsætter med at sige at “Jehova vil belønne” den der handler sådan. (Ord 25:22; fdn.) Bibelforskere har dog forskellige meninger om hvordan dette billede skal forstås, men når man tager sammenhængen i Romerne i betragtning, kan Paulus næppe have tænkt at de figurative kul var ment som noget der skulle straffe en modstander eller få ham til at skamme sig.