Peters Første Brev 4:1-19

4  Da nu Kristus har udholdt lidelser som menneske,+ skal I væbne jer med den samme indstilling* som han havde. Den som udholder den slags lidelser, har nemlig taget afstand fra synd,+  sådan at han resten af sin tid som menneske ikke længere lever for at følge menneskers lyster+ men for at gøre Guds vilje.+  Det er rigeligt at I tidligere har gjort nationernes vilje,+ dengang I slog jer løs i skamløs opførsel* og ubehersket lidenskab og med overdrevet drikkeri, vilde fester, drikkeorgier og frastødende* afgudsdyrkelse.+  Folk undrer sig over at I ikke fortsætter med at leve det samme vilde og umoralske liv som dem, og derfor taler de hånligt om jer.+  Men disse mennesker skal stå til regnskab over for ham der er parat til at dømme både de levende og de døde.+  Det er derfor den gode nyhed også er blevet forkyndt for de døde+ sådan at de kan blive åndeligt levende i Guds øjne, selvom mennesker bedømmer dem ud fra det rent fysiske.  Men afslutningen på det hele er kommet nær. Vær derfor sunde i sindet,+ og husk altid* at bede til Gud.+  Frem for alt skal I have inderlig kærlighed til hinanden,+ for kærligheden dækker over utallige synder.+  Vær gæstfrie mod hinanden uden at beklage jer.+ 10  I det omfang hver enkelt af jer har fået en gave, skal I bruge den til at betjene hinanden med. Så viser I jer som gode forvaltere af Guds ufortjente godhed, der kommer til udtryk på forskellige måder.+ 11  Når én taler, skal hans tale være som udtalelser fra Gud. Når én udfører en tjeneste, skal han huske at han er afhængig af den styrke Gud giver.+ Så vil Gud i alle ting blive herliggjort+ gennem Jesus Kristus. Herligheden og magten tilhører ham i al evighed. Amen. 12  Elskede venner, I skal ikke blive overrasket over at I bliver udsat for ildprøver,+ som om det var noget meget mærkeligt der skete med jer. 13  Derimod skal I blive ved med at glæde jer+ over at I kommer ud for mange af de samme lidelser som Kristus blev udsat for.+ Så vil I også kunne juble og glæde jer når han bliver åbenbaret i sin herlighed.+ 14  Hvis I bliver hånet* på grund af Kristus’ navn, kan I være lykkelige,+ for herlighedens ånd, ja, Guds ånd, hviler over jer. 15  Derimod skulle det jo nødigt være sådan at I blev udsat for lidelser fordi I var mordere eller tyve eller forbrydere eller blandede jer i andres sager.+ 16  Men hvis en bliver udsat for lidelser fordi han er kristen, har han ikke noget at skamme sig over.+ Lad ham blive ved med at herliggøre Gud mens han bærer dette navn. 17  Tiden er inde til at dommen skal begynde, og den begynder med Guds hus.+ Hvis den begynder med os,+ hvordan vil det så gå med dem der ikke er lydige mod Guds gode nyhed?+ 18  “Når det er vanskeligt for den retfærdige at blive frelst, hvad vil der så ske med den ugudelige og synderen?”+ 19  Derfor skal de der er udsat for lidelser fordi de gør Guds vilje, blive ved med at lægge deres liv i den trofaste Skabers hånd og fortsætte med at gøre det gode.+

Fodnoter

Eller “beslutsomhed”.
Eller “fræk (respektløs) opførsel”. Flertal af det græske aselgeia. Se Ordforklaring.
Bogst.: “lovløs”.
Eller “vær altid vågne for; vær altid opmærksomme på”.
Eller “skældt ud”.

Studienoter

Medieindhold