1, 2. Hvilken rejse var Maria ude på, og hvorfor var den ikke så behagelig for hende?

MARIA forsøgte at finde en bekvem stilling på det lille lastdyr. Hun havde redet i flere timer. Lige foran hende gik Josef støt og roligt fremad på vej mod det fjerne Betlehem. Maria mærkede endnu en gang det lille barn sparke i sin mave.

² Af beretningen fremgår det at Maria må have været langt henne i sin graviditet. (Luk. 2:5, 6) Efterhånden som parret kom forbi den ene mark efter den anden, har nogle af landmændene måske kigget op fra deres pløjning og såning og undret sig over hvorfor en højgravid kvinde foretog en sådan rejse. Hvad var det der fik Maria til at tage så langt væk fra sit hjem i Nazaret?

3. Hvilken opgave havde Maria fået, og hvad vil vi nu se nærmere på?

³ Det hele begyndte adskillige måneder tidligere da denne unge jødiske kvinde fik en opgave der var uden sidestykke i menneskehedens historie. Hun skulle føde Guds søn, der ville blive den lovede Messias! (Luk. 1:35) Da tiden for fødslen nærmede sig, blev det nødvendigt at tage på denne rejse. Undervejs kom Maria ud for flere ting der satte hendes tro på prøve. Lad os se hvad der hjalp hende til at forblive åndeligt stærk.

4, 5. (a) Hvorfor var Josef og Maria på vej til Betlehem? (b) Hvilken profeti blev opfyldt som følge af kejserens bestemmelse?

⁴ Josef og Maria var ikke de eneste der var på rejse. Kejser Augustus havde nyligt truffet bestemmelse om at alle landets indbyggere skulle registreres, og folk måtte derfor tage til deres fødeby for at blive indskrevet. Hvordan reagerede Josef på det? Beretningen siger: „Da Josef var af Davids hus og slægt, tog han naturligvis også af sted fra Galilæa, fra byen Nazaret, op til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem.“ — Luk. 2:1-4.

⁵ Det var ikke tilfældigt at kejseren traf bestemmelse om en sådan indskrivning på netop det tidspunkt. En profeti der var  nedskrevet omkring 700 år tidligere, forudsagde at Messias ville blive født i Betlehem. Blot 11 kilometer fra Nazaret lå der en by som hed Betlehem. Men profetien havde helt specifikt udpeget „Betlehem Efrata“ som byen hvor Messias skulle fødes. (Læs Mika 5:2). For at nå fra Nazaret til denne lille by måtte man tilbagelægge omkring 130 kilometer gennem kuperet terræn via Samaria. Det var i Betlehem Efrata at Josef skulle lade sig indskrive, for det var her Davids slægt stammede fra — den slægt som både Josef og hans kone hørte til.

6, 7. (a) Hvorfor kan rejsen til Betlehem have været en udfordring for Maria? (b) Hvordan havde det at Maria nu var gift med Josef, indflydelse på de beslutninger hun traf? (Se også fodnoten).

⁶ Ville Maria nu støtte Josef i hans beslutning om at adlyde kejserens bestemmelse? Det ville trods alt være en hård rejse for hende. Det var højst tænkeligt efterår, så der kunne falde en let regn eftersom den tørre årstid var ved at være forbi. Desuden fortæller beretningen at de drog „op til Judæa“. Dette udtryk er meget rammende da Betlehem ligger mere end 700 meter over havets overflade — en stejl stigning at skulle op ad efter en rejse på flere dage. Ja, rejsen har måske endda taget endnu længere tid end normalt, for Marias tilstand har sikkert krævet at de tog adskillige hvil undervejs. På et tidspunkt som dette ville en ung kvinde nok have ønsket at være i nærheden af sit hjem, hvor hun  havde familie og venner der var klar til at hjælpe når fødselsveerne begyndte. Det må virkelig have krævet mod af Maria at tage på denne rejse.

⁷ Ikke desto mindre skriver Lukas at Josef tog af sted „for at blive indskrevet sammen med Maria“. Lukas nævner også at Maria „som lovet var givet [Josef] til ægte“. (Luk. 2:4, 5) At Maria nu var Josefs kone, havde stor indflydelse på de beslutninger hun traf. I overensstemmelse med Guds ordning betragtede hun Josef som sit overhoved, og hun levede op til sit gudgivne ansvar som Josefs medhjælper ved at støtte ham i hans beslutninger. * Maria var villig til at adlyde sin mand, og derved viste hun tro.

8. (a) Hvad kan ellers have motiveret Maria til at rejse til Betlehem sammen med Josef? (b) På hvilken måde er Maria et eksempel til efterfølgelse?

⁸ Hvad kan ellers have motiveret Maria til lydigt at tage med? Kendte hun til profetien om at Messias skulle fødes i Betlehem? Det siger Bibelen ikke noget om. Men vi kan ikke afvise denne mulighed, for profetien var almindeligt kendt både blandt de religiøse ledere og det jævne folk. (Matt. 2:1-7; Joh. 7:40-42) Og  Maria var godt kendt med Skrifterne. (Luk. 1:46-55) Uanset hvorfor Maria valgte at tage af sted — om det var for at adlyde sin mand, for at følge kejserens bestemmelse, fordi hun kendte til profetien fra Jehova, eller en kombination af flere faktorer — så var hun et rigtig godt eksempel. Jehova sætter stor pris på et menneske der har en ydmyg og lydig indstilling. I dag hvor ydmyghed ikke regnes for ret meget, er Maria et eksempel til efterfølgelse for alle troende mennesker.

9, 10. (a) Hvad kan Maria og Josef have tænkt over mens de nærmede sig Betlehem? (b) Hvor overnattede Josef og Maria, og hvorfor?

⁹ Maria må have åndet lettet op da hun endelig kunne se Betlehem. Mens de bevægede sig op ad bakkeskråningerne og passerede forbi olivenlundene — oliven var en af de sidste afgrøder der blev høstet — kan Maria og Josef meget vel have tænkt over den lille bys historie. Som profeten Mika havde sagt, var den for ubetydelig til at blive regnet med blandt Judas byer. Alligevel var det her at både Boaz, No’omi, og senere hen David, mere end tusind år tidligere var blevet født.

¹⁰ Betlehem viste sig at være fyldt med mennesker. Mange andre var allerede kommet for at lade sig registrere, så der var ikke plads til Josef og Maria i overnatningsrummet. * De havde ikke andet valg end at overnatte i en stald. Vi kan forestille os Josefs bekymringer da Maria begyndte at føle en smerte hun ikke tidligere havde oplevet, en smerte der blev værre og værre. Her, af alle steder, begyndte Marias fødselsveer!

11. (a) Hvorfor kan kvinder overalt sætte sig ind i hvordan Maria havde det? (b) På hvilke måder var Jesus ’førstefødt’?

¹¹ Kvinder overalt på jorden kan sikkert sætte sig ind i hvordan Maria havde det. Omkring 4.000 år tidligere havde Jehova forudsagt at kvinden, på grund af den nedarvede synd, ville føle smerte når hun fødte børn. (1 Mos. 3:16) Der er ikke noget der tyder på at Maria var nogen undtagelse. Lukas’ beretning omgiver fødslen med diskretion og siger blot: „Hun fødte sin søn, den førstefødte.“ (Luk. 2:7) Ja, Marias „førstefødte“ var nu kommet til verden — den første af de mange børn hun fik, mindst syv i alt. (Mark. 6:3) Men dette barn ville for altid skille sig ud som noget helt særligt. Ikke alene var han Marias førstefødte; han var også Jehova Guds „førstefødte“, hans enestefødte søn. — Kol. 1:15.

12. Hvor lagde Maria spædbarnet, og hvordan adskilte de faktiske forhold sig fra det man i dag ser skildret i krybbespil, malerier og julekrybber?

 ¹² På dette tidspunkt i beretningen nævnes der en velkendt detalje: „Hun svøbte ham i bind og lagde ham i en krybbe.“ (Luk. 2:7) Alverdens krybbespil, malerier og julekrybber gengiver omgivelserne som ganske idylliske. Men overvej engang hvordan forholdene rent faktisk har været. En krybbe er et trug eller en beholder som dyrene spiser af. Familien boede jo i en stald — et sted der ikke ligefrem forbindes med god ventilation og hygiejne. Der er næppe nogen forældre der ville have valgt at deres barn skulle fødes i en stald hvis de havde haft andre muligheder. De fleste forældre ønsker at give deres barn det bedste. Hvor meget mere har Maria og Josef så ikke ønsket at sørge bedst muligt for Guds søn?

13. (a) Hvordan forsøgte Maria og Josef at få det bedste ud af situationen? (b) Hvordan kan kloge forældre i dag prioritere på samme måde som Maria og Josef?

¹³ Men de fokuserede ikke på deres negative omstændigheder; de forsøgte derimod at få det bedste ud af situationen. Læg for eksempel mærke til at Maria selv sørgede for den nyfødte. Hun svøbte ham nænsomt i bind og lagde ham til at sove i krybben så han kunne være tryg og varm. Maria tillod ikke at bekymringer over deres nuværende situation hindrede hende i at gøre sit bedste. Både Josef og Maria vidste desuden at det var dét at sørge for barnets åndelige behov der ville være af størst betydning. (Læs 5 Mosebog 6:6-8). I vor tids åndeligt udhungrede verden prioriterer kloge forældre på samme måde.

14, 15. (a) Hvorfor var hyrderne ivrige efter at se barnet? (b) Hvad gjorde hyrderne efter at de havde set barnet i stalden?

¹⁴ Pludselig blev freden forstyrret. Nogle hyrder kom ind i stalden, ivrige efter at se familien, og især det lille barn. Mændene var ovenud begejstrede, ja, glæden strålede ud af dem. De havde skyndt sig ind til byen fra bjergskråningerne, hvor de boede med deres hjorde. * De fortalte det forbløffede forældrepar om en fantastisk oplevelse de lige havde haft. En engel havde pludselig vist sig for dem om natten. Jehovas herlighed havde strålet om dem, og en engel havde fortalt dem at Kristus, eller Messias,  lige var blevet født i Betlehem. De havde også fået at vide at de ville finde barnet svøbt i bind og liggende i en krybbe. Så var der sket noget der var endnu mere fantastisk — en hærskare af engle havde vist sig og lovprist Gud! — Luk. 2:8-14.

¹⁵ Det er ikke svært at sætte sig ind i hvorfor disse ydmyge mænd skyndte sig til Betlehem. De må have frydet sig over at finde den lille nyfødte dér, ligesom englen havde sagt. Og de holdt ikke denne gode nyhed for sig selv. Nej, ’de bekendtgjorde hvad der var blevet sagt . . . og alle der hørte det undrede sig over de ting som hyrderne fortalte dem’. (Luk. 2:17, 18) Datidens religiøse ledere så tilsyneladende ned på hyrder. Men Jehova værdsatte tydeligvis disse ydmyge og trofaste mænd. Hvordan påvirkede deres besøg mon Maria?

16. Hvoraf fremgår det at Maria tænkte dybt over tingene, og hvad var en væsentlig grund til at hun havde en stærk tro?

¹⁶ Maria har uden tvivl været udmattet oven på fødslen, men alligevel lyttede hun opmærksomt til hvert eneste ord. Og hun gjorde mere end det: „Maria begyndte at bevare alle disse udtalelser og at drage slutninger i sit hjerte.“ (Luk. 2:19) Ja, denne unge kvinde tænkte dybt over tingene. Hun vidste at englens ord var af største betydning. Hendes Gud, Jehova, ønskede at hun skulle være klar over hvem hendes søn var, og hvor betydningsfuld han var. Så hun nøjedes ikke med at lytte. Hun gemte alle ordene i sit hjerte så hun i de kommende måneder og år kunne tænke over dem igen og igen. Netop dette er en af de væsentligste grunde til at Maria havde så stærk en tro gennem hele sit liv. — Læs Hebræerne 11:1.

17. Hvordan kan vi følge Marias eksempel i forbindelse med de åndelige sandheder?

¹⁷ Vil du følge Marias eksempel? Jehova har fyldt hver eneste side i sit ord, Bibelen, med vigtige åndelige sandheder. Men vi vil kun få fuld gavn af disse sandheder hvis vi giver agt på dem. Det gør vi ved at læse regelmæssigt i Bibelen og ved ikke blot at betragte den som et litterært værk, men som Guds inspirerede ord. (2 Tim. 3:16) Derefter må vi, ligesom Maria, gemme disse åndelige sandheder i vores hjerte og grunde over dem. Hvis vi mediterer over det vi læser i Bibelen, og tænker over hvordan vi i endnu højere grad kan anvende vejledningen fra Jehova, giver vi vores tro den næring der er nødvendig for at den kan vokse.

18. (a) Hvordan adlød Maria og Josef Moseloven da Jesus var spæd? (b) Hvad fortæller det offer Maria og Josef bragte i templet, os om deres økonomiske situation?

¹⁸ Da drengen var otte dage gammel, fik Maria og Josef ham omskåret, sådan som Moseloven foreskrev, og de gav ham navnet Jesus, som anvist af englen. (Luk. 1:31) Da Jesus var 40 dage gammel, tog de ham med til templet i Jerusalem, der lå cirka 10 kilometer fra Betlehem. Her ofrede de det renselsesoffer som man ifølge Loven kunne bringe hvis man var fattig — to turtelduer eller to dueunger. Hvis de var skamfulde over at de ikke kunne ofre et vædderlam og en turteldue som mange andre forældre havde råd til, må de have skubbet sådanne følelser til side. Hvordan det end forholdt sig, fik de megen opmuntring mens de var i templet. — Luk. 2:21-24.

19. (a) Hvilke udtalelser af Simeon kan Maria også have gemt i sit hjerte? (b) Hvordan reagerede Anna da hun så Jesus?

¹⁹ En ældre mand ved navn Simeon kom hen til dem og fremsatte flere udtalelser som Maria uden tvivl gemte i sit hjerte. Simeon var blevet lovet at han inden sin død ville få Messias at se, og Jehovas hellige ånd lod ham vide at dette lille barn var den lovede frelser. Simeon advarede også Maria om den smerte hun en dag måtte udholde. Han sagde at hun ville føle det som om et langt sværd gennemborede hende. (Luk. 2:25-35) Selv disse ildevarslende  ord kan have hjulpet Maria til at holde ud da denne svære tid kom tre årtier senere. Efter Simeon var det profetinden Anna der så Jesus og begyndte at fortælle om ham til alle der med længsel ventede på Jerusalems befrielse. — Læs Lukas 2:36-38.

20. Hvordan viste det sig at være en god beslutning at tage Jesus med til templet?

²⁰ Hvor var det en god beslutning Josef og Maria havde truffet ved at tage deres lille nyfødte med til Jehovas tempel i Jerusalem! Det blev begyndelsen på deres søns livslange vane med trofast at komme i Jehovas tempel. Mens Josef og Maria var i templet, ydede de det bedste de kunne efter deres omstændigheder, og de modtog anvisninger og opmuntring. Da Maria forlod templet den dag, var hendes tro uden tvivl blevet styrket, og hendes hjerte var fyldt med åndelige udtalelser hun kunne meditere over og dele med andre.

21. Hvad kan vi gøre for at vores tro, ligesom Marias, kan blive endnu stærkere?

²¹ Det er dejligt at se forældre i dag følge dette eksempel. Forældre som er Jehovas Vidner, tager trofast deres børn med til kristne møder. Sådanne forældre bidrager med det de kan, blandt andet ved at tale opmuntrende med deres trosfæller. Og når de tager af sted fra et møde, føler de sig styrkede og glade og er fyldt med mange gode ting de kan dele med andre. Det er dejligt at overvære disse møder! Når vi gør det, erfarer vi ligesom Maria at vores tro bliver endnu stærkere.