1-3. (a) Hvordan var det for Ester at træde frem for sin mands trone? (b) Hvordan reagerede kongen på Esters besøg?

ESTER nærmede sig langsomt tronen; hendes hjerte hamrede i livet på hende. Pludselig blev der dødstille i paladsets tronsal i Susan, en stilhed der var så dyb at Ester kunne høre sine egne lette fodtrin og sine klæders raslen. Hun måtte ikke lade sin opmærksomhed aflede af pragten i paladset, de yndefulde søjler og det rigt udskårne loft af cedertræ importeret fra det fjerne Libanon. Hun måtte rette hele sin opmærksomhed mod den mand der sad på tronen, manden som holdt hendes liv i sine hænder.

² Kongen rakte sit gyldne scepter ud imod hende og iagttog hende mens hun nærmede sig. Det var en enkel gestus, men den betød livet for hende, for med den frikendte han hende for den forseelse hun netop havde gjort sig skyldig i — at træde frem for kongen uden at være indbudt! Ester nåede hen til tronen, rakte hånden frem og rørte taknemmeligt ved spidsen af scepteret. — Est. 5:1, 2.

³ Alt ved og omkring kong Ahasverus vidnede om hans umådelige rigdom og magt. De persiske monarkers kongelige klædedragt dengang skal efter sigende have kostet hvad der svarer til flere hundrede millioner kroner. Ester kunne dog i sin mands blik spore nogen varme. På sin egen måde elskede han hende altså. Han sagde: „Hvad er dit ærinde, dronning Ester, og hvad vil du anmode om? Om det så er halvdelen af kongeriget, vil det blive givet dig!“ — Est. 5:3.

4. Hvilke udfordringer ventede der nu Ester?

⁴ Ester havde allerede vist en bemærkelsesværdig tro og et usædvanligt mod. Hun var trådt frem for kongen for at beskytte sit folk mod en sammensværgelse der gik ud på at få alle jøder udryddet. Indtil nu var det gået godt, men der var stadig udfordringer der skulle overvindes. Hun måtte overbevise den stolte monark om at hans mest betroede rådgiver var ondsindet og havde fået ham til at dømme Esters folk til døden. Hvordan kunne hun overbevise ham om hvordan det forholdt sig, og hvad kan vi lære af hendes tro?

5, 6. (a) Hvordan fulgte Ester det princip der findes i Prædikeren 3:1, 7? (b) Hvordan viste det sig at være en klog måde Ester henvendte sig til sin mand på?

⁵ Skulle Ester have fremlagt problemet for kongen i hele hoffets påhør? Det kunne have bragt ham i forlegenhed og givet hans rådgiver Haman tid til at bestride hendes anklage. Så hvad gjorde hun? Flere hundrede år før var den vise kong Salomon af Gud blevet inspireret til at skrive: „Til alt er der en fastsat tid, . . . en tid til at tie og en tid til at tale.“ (Præd. 3:1, 7) Vi kan forestille os at Esters adoptivfar, den trofaste Mordokaj, havde lært den unge kvinde sådanne principper da hun voksede op i hans varetægt. Ester forstod bestemt betydningen af med omhu at vælge ’tiden til at tale’.

⁶ Ester sagde: „Hvis kongen mener at det er godt, så lad kongen, samt Haman, i dag komme til den fest som jeg afholder for ham.“ (Est. 5:4) Det sagde kongen ja til og tilkaldte Haman. Kan du se med hvilken klogskab Ester valgte sine ord? Hun tog hensyn til sin mands værdighed og sørgede for bedre omstændigheder hvorunder hun  kunne fortælle ham om det der bekymrede hende. — Læs Ordsprogene 10:19.

7, 8. Hvordan var den første fest som Ester afholdt, og hvorfor tøvede hun med at komme med sin anmodning?

⁷ Ester har sikkert forberedt festen omhyggeligt og sørget for at den i ét og alt opfyldte hendes mands ønsker. Der var god vin som kunne skabe en løftet stemning. (Sl. 104:15) Ahasverus var i godt humør, og han følte sig tilskyndet til igen at spørge Ester om hvad hun havde på hjerte. Var øjeblikket nu kommet til at hun burde tale?

⁸ Det mente Ester ikke. Hun indbød derimod kongen og Haman til at komme til endnu en festmiddag den følgende dag. (Est. 5:7, 8) Hvorfor tøvede hun? Husk at hele Esters folk var i fare for at blive udslettet på grund af det dekret kongen havde givet Haman bemyndigelse til at udstede. Når så meget stod på spil, måtte Ester være sikker på at hun valgte det rette tidspunkt til at fremsætte sin anmodning. Derfor ventede hun og sørgede for endnu en mulighed for at vise sin mand hvor meget hun respekterede ham.

9. Hvor værdifuldt er det at være tålmodig, og hvordan kan vi efterligne Ester i den henseende?

 ⁹ Tålmodighed er en sjælden og værdifuld egenskab. Skønt Ester var bekymret og ivrig efter at fortælle hvad hun havde på hjerte, ventede hun tålmodigt på det rette øjeblik. Vi kan lære meget af hendes eksempel, for vi har sikkert alle lagt mærke til nogle forkerte ting som burde blive rettet. Hvis vi gerne vil overbevise en der har myndighed, om at vedkommende må tage sig af et problem, kan det være nødvendigt at vi efterligner Ester og er tålmodige. I Ordsprogene 25:15 siges der: „En anfører kan overtales med tålmodighed, og en mild tunge kan bryde ben.“ Hvis vi venter tålmodigt på det rette øjeblik og taler med mildhed, sådan som Ester gjorde, kan en modstand overvindes, om den så er hård som ben. Velsignede Esters Gud, Jehova, hendes tålmodighed og klogskab?

10, 11. Hvorfor ændredes Hamans humør efter at han havde forladt den første fest, og hvad opfordrede hans kone og hans venner ham til at gøre?

¹⁰ Esters tålmodighed banede vej for en bemærkelsesværdig  kæde af begivenheder. Haman forlod den første festmiddag i højt humør. „Han frydede sig og var munter i hjertet“ fordi kongen og dronningen havde vist ham en sådan gunst. Men da Haman gik gennem paladsets port, faldt hans blik på Mordokaj, jøden der stadig nægtede at vise ham en særlig ære. Som vi læste i det forrige kapitel, skyldtes det ikke manglende respekt fra Mordokajs side, men snarere hans samvittighed og hans forhold til Jehova Gud. Alligevel blev Haman straks „fyldt med forbitrelse mod Mordokaj“. — Est. 5:9.

¹¹ Da Haman fortalte sin kone og sine venner om denne fornærmelse, opfordrede de ham til at få lavet en høj pæl (22 meter) og derefter bede kongen om tilladelse til at hænge Mordokaj op på den. Haman syntes om forslaget og gik straks i gang med at føre det ud i livet. — Est. 5:12-14.

12. Hvorfor lod kongen de officielle optegnelser om tidens begivenheder blive læst op, og hvad blev han på den måde opmærksom på?

¹² Om natten oplevede kongen noget mærkeligt. Han kunne ikke sove, fortæller beretningen, og han lod derfor de officielle optegnelser om tidens begivenheder hente så de kunne blive læst op for ham. Blandt det der blev læst op, var beretningen om sammensværgelsen mod ham. Han huskede godt sagen. De sammensvorne, som ville snigmyrde ham, var blevet fundet og henrettet. Men hvad med den mand som havde afsløret sammensværgelsen — Mordokaj? Kongen, hvis opmærksomhed pludselig var blevet vakt, spurgte hvordan Mordokaj var blevet belønnet. Svaret? Der var overhovedet ikke blevet gjort noget for ham. — Læs Ester 6:1-3.

13, 14. (a) Hvordan begyndte tingene at gå galt for Haman? (b) Hvad sagde Hamans kone og venner til ham?

¹³ Oprevet spurgte kongen hvilke hofmænd der kunne hjælpe ham med at råde bod på denne forglemmelse. Og hvem andre end netop Haman befandt sig i paladsets forgård! Noget tidligt, måske, men det var fordi han ville sikre sig kongens tilladelse til at få Mordokaj henrettet. Men før Haman kunne forelægge sin anmodning, spurgte kongen ham hvordan man bedst kunne ære den mand som havde gjort sig fortjent til kongens velvilje. Haman antog at det var ham kongen havde i tanke. Derfor udtænkte han noget som ville være en stor ære: Ifør manden en kongelig klædning, og lad en højtstående embedsmand føre ham rundt i Susan på kongens egen hest og prise ham højt så alle kan høre det. Forestil dig udtrykket i Hamans ansigt da han fik at vide at den mand der skulle æres, var Mordokaj! Og hvem gav kongen til opgave at prise Mordokaj? Haman selv! — Est. 6:4-10.

¹⁴ Modstræbende udførte Haman det som må have været en højst ubehagelig opgave for ham, og skyndte sig derefter hjem, forbitret og deprimeret. Hans kone og venner sagde at den vending  begivenhederne havde taget, var et dårligt varsel; han ville lide nederlag i sin kamp mod jøden Mordokaj. — Est. 6:12, 13.

15. (a) Hvad godt udvirkede Esters tålmodighed? (b) Hvorfor er det nogle gange klogt af os at vente?

¹⁵ Som følge af at Ester var tålmodig og havde ventet yderligere en dag med at forelægge sin anmodning for kongen, kom Haman til at lægge grunden til sit eget fald. Og kan det ikke have været Jehova der forårsagede at kongen ikke kunne sove? (Ordsp. 21:1) Det er ikke så mærkeligt at Guds eget ord opfordrer os til at være indstillet på at vente! (Læs Mika 7:7). Hvis vi venter på Gud, vil vi måske opdage at hans løsning på vores problemer langt overgår alt hvad vi selv kunne finde på.

16, 17. (a) Hvornår blev det „en tid til at tale“ for Ester? (b) Hvordan adskilte Ester sig fra Vasjti, kongens tidligere hustru?

¹⁶ Ester vovede ikke at sætte kongens tålmodighed yderligere på prøve; ved den anden festmiddag måtte hun fortælle ham hvad sagen drejede sig om. Men hvordan skulle hun gøre det? Det viste sig at kongen selv gav hende mulighed for det, idet han igen spurgte hvad hun ville anmode om. (Est. 7:2) Esters „tid til at tale“ var kommet.

¹⁷ Vi kan forestille os at Ester har opsendt en stille bøn til sin Gud før hun udtalte disse ord: „Hvis jeg har fundet yndest i dine øjne, o konge, og hvis kongen mener at det er godt, så lad min sjæl blive givet mig som det jeg vil bede om, og mit folk som det jeg vil anmode om.“ (Est. 7:3) Læg mærke til at hun forsikrede kongen om at hun respekterede hans bedømmelse af hvad der var godt. Ester  handlede helt anderledes end kongens tidligere hustru, Vasjti, der med vilje havde ydmyget sin mand. (Est. 1:10-12) Desuden udtalte Ester ingen kritik af hvor tåbeligt det var at Ahasverus havde stolet på Haman. Derimod bad hun om kongens beskyttelse mod den fare der truede hende.

18. Hvordan forelagde Ester problemet for kongen?

¹⁸ Denne anmodning må have bevæget og forbavset kongen. Hvem vovede at bringe dronningens liv i fare? Ester fortsatte: „Vi er blevet solgt, jeg og mit folk, til at blive tilintetgjort, dræbt og udryddet. Hvis så blot det var som trælle eller trælkvinder vi var blevet solgt, ville jeg have forholdt mig tavs. Men trængselen er ikke tilbørlig når den er til skade for kongen.“ (Est. 7:4) Læg mærke til at Ester åbent og ærligt forelagde problemet, men tilføjede at hun ville have forholdt sig tavs hvis der blot havde været tale om trældom. Men dette folkemord ville være for bekosteligt for kongen selv til at hun kunne forholde sig tavs.

19. Hvad kan vi lære af Ester om dét at overbevise andre?

¹⁹ Esters eksempel lærer os meget om hvordan man kan overbevise andre på en god måde. Hvis du skal forelægge et alvorligt problem for en du holder af, eller måske for en myndighedsperson, kan en kombination af tålmodighed, respekt og oprigtighed være en stor hjælp. — Ordsp. 16:21, 23.

20, 21. (a) Hvordan afslørede Ester Haman, og hvilken reaktion affødte det hos kongen? (b) Hvordan reagerede Haman da han blev afsløret som fej og beregnende?

²⁰ Ahasverus spurgte bydende: „Hvem er dog det, og hvor er han som har dristet sig til at handle sådan?“ Se for dig hvordan Ester pegede med fingeren og svarede: „Manden, modstanderen og fjenden,  er den onde Haman dér.“ Anklagen hang i luften. Haman blev fyldt med rædsel. Det er let at forestille sig at den impulsive konges ansigt skiftede farve da det gik op for ham at hans betroede rådgiver havde fået ham til at underskrive en ordre som betød døden for hans egen elskede hustru! Kongen stormede ud i haven for at genvinde fatningen. — Est. 7:5-7.

²¹ Afsløret som den feje og beregnende person han var, kastede Haman sig ned for dronningens fødder. Da kongen kom tilbage og så at Haman lå på Esters løjbænk og tryglede hende om nåde, anklagede han rasende Haman for at ville voldtage dronningen i kongens eget hus. Dermed ringede dødsklokkerne for Haman. Han blev hurtigt ført bort med tildækket ansigt. En af kongens hofmænd gjorde da kongen opmærksom på den høje pæl som Haman havde tænkt at Mordokaj skulle hænges op på. Ahasverus befalede øjeblikkelig at Haman selv skulle hænges op på den. — Est. 7:8-10.

22. Hvordan kan Esters eksempel hjælpe os til aldrig at fortvivle, blive kyniske eller miste troen?

²² I vore dages uretfærdige verden er det meget let at tænke at vi aldrig vil se retfærdigheden ske fyldest. Har du nogen sinde tænkt sådan? Ester fortvivlede aldrig, blev aldrig kynisk, mistede aldrig troen. Da tiden var inde, tog hun modigt til orde for det der var ret, og stolede på at Jehova ville gøre resten. Lad os efterligne Ester! Jehova har ikke forandret sig siden Esters tid. Han er stadig i stand til at fange de onde og intrigante i deres egne snarer, sådan som han gjorde med Haman. — Læs Salme 7:11-16.

23. (a) Hvordan blev Mordokaj og Ester belønnet af kongen? (b) Hvordan blev den profeti om Benjamin som Jakob udtalte på sit dødsleje, opfyldt? (Se rammen „ Opfyldelsen af en profeti“).

²³ Omsider fik kongen at vide hvem Mordokaj var — ikke blot den der loyalt havde reddet ham fra at blive snigmyrdet, men også Esters adoptivfar. Ahasverus overdrog Hamans stilling som førsteminister til Mordokaj. Hamans hus — med hans enorme formue — gav han til Ester, som indsatte Mordokaj til at bestyre det alt sammen. — Est. 8:1, 2.

24, 25. (a) Hvorfor kunne Ester ikke slappe af efter at Hamans plan var afsløret? (b) Hvordan satte Ester igen livet på spil?

 ²⁴ Kunne Ester slappe af nu da hun og Mordokaj var i sikkerhed? Kun hvis hun udelukkende tænkte på sig selv. I det øjeblik var Hamans dekret med befalingen om at alle jøder skulle udryddes, på vej ud til hver eneste afkrog af riget. Haman havde kastet lod, pur — åbenbart en form for spådomskunst — for at finde det mest fordelagtige tidspunkt for sit ondsindede angreb på jøderne. (Est. 9:24-26) Tidspunktet lå endnu nogle måneder ude i fremtiden, men det nærmede sig hastigt. Kunne katastrofen afværges?

²⁵ Uselvisk satte Ester igen livet på spil ved endnu en gang at træde frem for kongen uden officiel indbydelse. Denne gang græd hun for sit folk, idet hun bønfaldt sin mand om at tilbagekalde det frygtelige dekret. Men love som var udstedt i den persiske monarks navn, kunne ikke tilbagekaldes. (Dan. 6:12, 15) Så kongen gav Ester og Mordokaj fuldmagt til at udstede en ny lov. En ny proklamation, som gav jøderne ret til at forsvare sig, blev sendt ud, og ryttere på hurtige heste skyndte sig ud til alle dele af riget med denne gode nyhed til jøderne. Håbet tændtes på ny i mange hjerter. (Est. 8:3-16) Man kan forestille sig at jøderne i hele det udstrakte rige har skaffet sig våben og forberedt sig på kamp, hvad de aldrig ville have kunnet gøre uden det nye dekret. Men det store spørgsmål var: Ville ’Hærstyrkers Jehova’ være med sit folk? — 1 Sam. 17:45.

26, 27. (a) Hvor stor og hvor fuldstændig var den sejr Jehova gav sit folk over dets fjender? (b) Hvilken profeti blev opfyldt da Hamans sønner blev udryddet?

 ²⁶ Da dagen endelig oprandt, var Guds folk parat. Selv mange højtstående persere stod nu på jødernes side, for nyheden om den nye førsteminister, jøden Mordokaj, var nået vidt omkring. Jehova skænkede sit folk en stor sejr. Ved at sørge for at dets fjender led et stort nederlag, beskyttede han uden tvivl sit folk mod at blive udsat for frygtelige gengældelsesaktioner. * — Est. 9:1-6.

²⁷ Desuden kunne Mordokaj aldrig vide sig sikker i sit arbejde som bestyrer af Hamans hus så længe Hamans ti sønner stadig levede. De måtte derfor også dræbes. (Est. 9:7-10) Herved blev en profeti i Bibelen opfyldt, for Gud havde tidligere forudsagt at amalekitterne, som havde vist sig at være ondsindede fjender af Guds folk, ville blive fuldstændig udslettet. (5 Mos. 25:17-19) Hamans sønner kan have været blandt de allersidste amalekitter der blev udryddet.

28, 29. (a) Hvorfor var det Jehovas vilje at Ester og hendes folk blev inddraget i krigsførelse? (b) Hvorfor kan vi være glade for at have Ester som forbillede?

²⁸ Ester måtte på sine unge skuldre bære sin del af nogle meget tunge byrder — som for eksempel at udstede kongelige dekreter om kamphandlinger og henrettelser. Det har ikke været let. Men det var Jehovas vilje at hans folk blev beskyttet mod udslettelse. Den lovede Messias, den eneste der kunne udfri menneskeheden, skulle jo netop komme gennem dette folk! (1 Mos. 22:18) Guds tjenere i dag glæder sig over at vide at da denne Messias, Jesus, kom til jorden, forbød han sine disciple at tage del i bogstavelig krigsførelse. — Matt. 26:52.

²⁹ Kristne tager dog del i åndelig krigsførelse. Satan er mere end nogen sinde ivrig efter at nedbryde vores tro på Jehova Gud. (Læs 2 Korinther 10:3, 4). Hvor kan vi være glade for at have Ester som forbillede! Måtte vi ligesom hun vise tro ved at overbevise andre på en klog og tålmodig måde, ved at være modige og ved at være villige til uselvisk at forsvare Guds folk.