Salmerne 104:1-35
104 Jeg vil lovprise Jehova.+
Jehova min Gud, hvor er du stor!+Du er klædt i værdighed og pragt.*+
2 Du er svøbt i lys+ som i en klædning;du spænder himlen ud som en teltdug.+
3 I vandene foroven* lægger han bjælkerne til sine tagkamre,+han gør skyerne til sin stridsvogn,+bevæger sig på vindens vinger.+
4 Han gør sine engle magtfulde,*han gør sine tjenere til en fortærende ild.+
5 Han har grundlagt jorden på dens fundamenter;+den vil aldrig i evighed blive flyttet fra sit sted.*+
6 Du dækkede den med dybe vande som med en klædning.+
Vandene stod højere end bjergene.
7 De flygtede da du talte strengt til dem;+ved lyden af din torden løb de afsted i panik
8 mens bjerge steg+ og dale sank;de løb til den plads du havde indrettet til dem.
9 Du satte en grænse som de ikke skulle overskride,+så de aldrig mere ville komme til at dække jorden.
10 Han sender kilder ind i dalene.*
De løber mellem bjergene,
11 de giver vand til alle markens vilde dyr;vildæslerne slukker deres tørst.
12 Himlens fugle holder til ved deres bredder;de synger inde mellem det tætte løv.
13 Han vander bjergene oppe fra sine tagkamre.+
Med frugten af dine værker mættes jorden.+
14 Han får græs til at vokse frem til kvægetog planter til menneskenes brug+så der frembringes mad af jorden
15 og vin der får menneskets hjerte til at glæde sig,+olie der får ansigtet til at skinne,og brød der styrker det dødelige menneskes hjerte.+
16 Jehovas træer mættes,cedertræerne i Libanon som han har plantet.
17 I dem bygger fuglene rede.
Storken+ har sit hjem i enebærtræerne.
18 De høje bjerge er til stenbukkene;+de stejle klipper er tilflugtssted for klippegrævlingerne.+
19 Han har skabt månen til at markere de fastsatte tider;solen ved hvornår den skal gå ned.+
20 Du bringer mørke, natten falder på,+og alle skovens vilde dyr myldrer frem.
21 Ungløverne brøler efter bytte+og søger den føde Gud giver dem.+
22 Når solen står op,trækker de sig tilbage og lægger sig i deres huler.
23 Mennesket går i gang med sit arbejdeog fortsætter til det bliver aften.
24 Hvor er dine værker mange, Jehova,+og du har udført dem alle med visdom!+Jorden er fyldt med det du har skabt.
25 Dér er havet, så stort og vidtstrakt,med et mylder af levende skabninger, både små og store.+
26 På havet sejler skibene afsted,og dér er Livjatan,*+ som du skabte til at boltre sig i det.
27 Alle venter på at duvil give dem deres føde til tiden.+
28 Det du giver dem, samler de sammen.+
Når du åbner din hånd, mættes de med gode sager.+
29 Når du skjuler dit ansigt, bliver de skrækslagne.
Hvis du tager deres ånd bort, dør de og vender tilbage til støvet.+
30 Hvis du sender din ånd, bliver de skabt,+og du fornyer alt liv på jordens flade.
31 Jehovas herlighed varer evigt.
Jehova glæder sig over sine værker.+
32 Han ser på jorden, og den skælver;han rører ved bjergene, og de ryger.+
33 Jeg vil synge for Jehova+ hele mit liv;jeg vil synge lovsange* for min Gud så længe jeg lever.+
34 Lad det jeg tænker på, være noget der glæder ham.*
Jeg vil juble over Jehova.
35 Synderne vil forsvinde fra jorden,og de onde vil ikke længere eksistere.+
Jeg vil lovprise Jehova. Lovpris Jah!*
Fodnoter
^ Eller “i kongelig pragt”.
^ Bogst.: “I vandene”.
^ Bogst.: “til ånder”.
^ Eller “blive rokket”.
^ Eller “wadierne”.
^ Se Ordforklaring.
^ Eller “synge og spille”.
^ Eller muligvis: “Lad mine dybe tanker om ham være til glæde”.
^ Eller “Halleluja”. “Jah” er en forkortet form af navnet Jehova.