Første gang Ed og hans hustru, Jennie, prøvede telefonforkyndelse, var i 2010. a “Jeg brød mig slet ikke om det,” siger Jennie. “Jeg sagde til Ed at jeg aldrig ville gøre det igen.” Han havde det meget på samme måde. Han fortæller: “Jeg synes selv det er irriterende at blive ringet op af telefonsælgere, så jeg havde svært ved at skulle ringe til andre for at forkynde.”

 Da covid-19-pandemien begyndte, indstillede Jehovas Vidner deres forkyndelse fra dør til dør. Men fordi de gerne ville følge Jesus’ bud om at fortælle andre den gode nyhed om Guds rige, tog de andre metoder i brug og kontaktede hovedsageligt folk via brev eller telefon. (Matthæus 24:14; 28:19, 20) Samtidig gik de over til at deres møder og samlinger blev holdt via videokonference. Ved en af de lejligheder fik Ed samlet sig mod til at give telefonforkyndelse en chance til. Hvordan havde han det da han skulle ringe til det første nummer? “Jeg var så nervøs at jeg var nødt til at bede til Jehova,” siger han. “Så ringede jeg op, og manden der tog telefonen, hed Tyrone.” b

 Tyrone og hans kone, Edith, bor ude på landet i Kentucky, USA. Han er fyldt 83 og ser ikke længere så godt, men han tog imod Eds tilbud om et bibelkursus. Han læste studiematerialet ved hjælp af en lup og begyndte at studere Bibelen regelmæssigt sammen med Ed over telefonen.

 Cirka en måned senere begyndte både Tyrone og Edith at overvære møderne sammen med den lokale menighed. Desværre havde de ikke internet, så de koblede sig på med deres telefon. Hvordan havde Edith fået lyst til at være med?

 Når Ed og Jennie studerede med Tyrone, kunne de høre Edith i baggrunden. Hun hjalp Tyrone med at finde svarene og versene i Bibelen, men hun deltog ellers ikke i samtalen. “Der var noget trist ved hendes stemme. Det var som om der var noget hun var meget ked af,” fortæller Jennie, “men hverken Ed eller jeg vidste hvad det var der gik hende på.”

 En dag følte Jennie sig tilskyndet til at sige noget til Edith. Så da der kom et godt tidspunkt, bad hun Ed om at få telefonen. “Tyrone,” sagde hun, “jeg kan høre Ediths stemme i baggrunden, og jeg vil bare sige til hende at hun er meget velkommen til at være med og læse et vers eller give en kommentar hvis hun har lyst.”

 Efter en kort pause sagde Edith stille i telefonen: “Der er noget jeg gerne har villet fortælle jer. Jeg er et af Jehovas Vidner. Jeg har været gået i stå i 40 år.”

 Jennie var målløs. “Du er jo min søster!” udbrød hun, og så begyndte de begge at græde.

 Kort efter sørgede Ed for at Edith fik et eksemplar af brochuren Vend tilbage til Jehova. I de efterfølgende uger bemærkede Ed og Jennie at der var sket en forandring med Edith. “I begyndelsen var der så meget smerte i hendes stemme,” siger Ed. “Nu er den fuld af liv.” Edith gjorde gode åndelige fremskridt og er igen blevet en glad aktiv forkynder af den gode nyhed. Hendes mand blev døbt som et af Jehovas Vidner i juli 2022.

 Når Ed tænker tilbage på hvordan han før havde det med telefonforkyndelse, tænker han også på en samtale han på et tidspunkt havde med Tyrone. Efter at han havde læst Johannes 6:44 for ham og forklaret at Jehova drager folk til sandheden, gav Tyrone ham ret og sagde: “Jeg havde gået og ventet på at I skulle ringe.” Jennie er også glad for at hun og hendes mand tog mod til sig og tog fat på telefonforkyndelsen. “Jehova belønner en når man gør noget man synes er svært,” siger hun.