Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

E+/taseffski/via Getty Images (Stock-foto. Billede af model).

VI MÅ HOLDE OS VÅGNE!

Flere og flere unge har det svært – Hvad siger Bibelen?

Flere og flere unge har det svært – Hvad siger Bibelen?

 Mandag den 13. februar 2023 udgav det amerikanske center for folkesundhed, Centers for Disease Control and Prevention (CDC), en rapport om amerikanske teenageres mentale sundhed. Den kom ind på at over 40 procent af dem der går i high school, oplever en vedvarende følelse af tristhed og håbløshed.

 “Vi har de sidste ti år allerede set en negativ udvikling i unges mentale sundhed,” siger psykolog Kathleen Ethier, der er direktør for CDC’s afdeling for ungdoms- og skolesundhed, “men antallet af teenagepiger der kæmper med mental mistrivsel og har selvmordstanker og selvskadende adfærd, er højere end vi nogensinde før har set.”

 Læg mærke til de her tal fra rapporten:

  •   Mere end 1 ud af 10 teenagepiger (14 procent) er blevet tvunget til sex eller presset til det uden at de selv ville. “Det er meget alarmerende,” siger Kathleen Ethier. “Det betyder at ud af 10 teenagepiger du kender, er mindst 1, og sikkert flere, blevet voldtaget.”

  •   Næsten 1 ud af 3 teenagepiger (30 procent) overvejede alvorligt at begå selvmord.

  •   Næsten 3 ud af 5 teenagepiger (57 procent) oplevede en vedvarende følelse af tristhed og håbløshed.

 Det er virkelig nogle tragiske tal. De år hvor man er ung, skulle have været en ubekymret tid fyldt med glæde. Hvad kan hjælpe unge til at tackle det pres de kommer ud for i dag? Hvad siger Bibelen?

Bibelen indeholder hjælp til unge

 Bibelen beskriver den svære tid vi lever på i dag. Den siger meget realistisk at det er “kritiske tider som er vanskelige at klare”. (2. Timotheus 3:1-5) Selvom Bibelen er en gammel bog, indeholder den nogle gode råd som man sagtens kan bruge i dag, og som hjælper millioner af unge i hele verden til at tackle de udfordringer de står over for. Her er nogle artikler der er baseret på Bibelen, som vi håber du kan bruge:

 Hjælp til unge der kæmper med selvmordstanker

 Hjælp til unge der kæmper med depression, tristhed eller negative tanker

 Hjælp til unge der er udsat for mobning eller digital mobning

 Hjælp til unge der er udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, krænkelser eller overgreb

Bibelen indeholder gode råd til forældre

 Bibelen har også nogle gode råd forældre kan bruge så de kan hjælpe deres børn til at tackle livets udfordringer. Det er der nogle eksempler på i de her artikler: