Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad Jesus’ død kan betyde for dig

Hvad Jesus’ død kan betyde for dig

 Hvert år samles Jehovas Vidner og de millioner de har inviteret, jorden over for at mindes Jesus’ død, sådan som han har befalet os at gøre. (Lukas 22:19) Ved den særlige lejlighed bliver vi hjulpet til at forstå betydningen af det Jesus gjorde da han gav sit liv for mennesker. Vi får også at vide hvad hans offer kan betyde for os personligt – både nu og i fremtiden. – Johannes 3:16.

 Uanset om du overværede mindehøjtiden i år eller ej, hvordan kan du så få gavn af Jesus’ offer? Jesus lærte os at der er to vigtige ting vi må gøre:

  1.  1. Vi må lære om Gud og Jesus. I en bøn til sin Far i himlen sagde Jesus sådan her: “For at få evigt liv må de lære dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har sendt, Jesus Kristus.” – Johannes 17:3.

  2.  2. Vi må leve efter det vi lærer. Jesus understregede at vi er nødt til at bruge de ting han har lært os, i vores liv. For eksempel sluttede han sin berømte bjergprædiken af med at rose dem der “hører [hans] ord og handler efter dem”. (Lukas 6:46-48) Og ved en anden lejlighed sagde han: “Nu ved I det – og I er lykkelige hvis I gør det.” – Johannes 13:17.

 Kunne du tænke dig at lære mere om Gud og Jesus? Vil du gerne vide hvordan du helt konkret kan leve efter det du lærer? Her er noget der kan hjælpe dig:

Et bibelkursus

 Vores gratis interaktive bibelkursus har hjulpet mange til at gå i dybden med det der står i Bibelen, og begynde at bruge det i deres liv.

  •   Gå ind på siden om vores bibelkursus med en personlig lærer og få mere information.

  •   Se videoen Velkommen til dit bibelkursus for at se hvordan det er at studere Bibelen med et af Jehovas Vidner.

Jehovas Vidners møder

 Vi Jehovas Vidner mødes to gange om ugen i vores rigssale, hvor vi tilbeder Gud sammen. Ved møderne taler vi om Bibelen og drøfter hvordan vi kan bruge det den lærer os, i vores hverdag.

 Alle er velkomne ved vores møder – man behøver ikke at være et Jehovas Vidne for at komme til dem. Afhængigt af de lokale forhold kan du enten overvære møderne fysisk eller via videokonference.

  •   Se videoen Hvad sker der i en rigssal? og få en fornemmelse af hvad du kan forvente af møderne.

Artikler og videoer på jw.org

 Mange af artiklerne og videoerne på den her hjemmeside kan hjælpe dig til at lære mere om Jesus’ undervisning og betydningen af hans død.

 Lær for eksempel hvordan det kan lade sig gøre at én mands død kan blive til gavn for millioner af mennesker, ved at læse artiklerne “Jesus frelser os – hvordan?” og “Hvorfor måtte Jesus lide og dø?” eller ved at se videoen Hvorfor døde Jesus?