Min far emigrerede fra Tyskland til Australien i 1949. Han søgte arbejde inden for minedrifts- og kraftværksindustrien og bosatte sig i delstaten Victoria. Her giftede han sig, og jeg blev født i 1953.

Nogle få år senere fik min mor et bibelstudium med Jehovas Vidner, og jeg lærte derfor om Bibelens principper fra jeg var helt lille. Min far havde dog intet tilovers for religion. Han blev voldelig og truende, og min mor var meget bange for ham. Hun fortsatte med at studere Bibelen i hemmelighed og fik med tiden stor kærlighed til det der stod i den. Når min far ikke var hjemme, fortalte hun min søster og mig om det hun lærte. Hun fortalte os om et fremtidigt paradis på jorden og at vi ville blive lykkelige hvis vi fulgte Bibelens normer. – Salme 37:10, 29; Esajas 48:17.

Da jeg var 18, flyttede jeg hjemmefra på grund af min fars voldelige opførsel. Jeg troede på det min mor havde lært mig ud fra Bibelen, men værdsatte det ikke. Og derfor levede jeg heller ikke efter det. Jeg begyndte at arbejde som elektriker i kulminerne, og som 20-årig blev jeg gift. Tre år efter fik vi vores første datter, og jeg stoppede op for at tænke over hvad der var vigtigst i livet. Jeg vidste at Bibelen kunne hjælpe vores familie, så jeg begyndte at studere sammen med et af Jehovas Vidner. Men min kone kunne ikke fordrage Vidnerne. Da jeg tog til et af deres møder, gav hun mig et ultimatum – enten skulle jeg stoppe med at studere Bibelen, eller også skulle jeg flytte. Jeg følte ikke at jeg havde andet valg end at gøre som hun sagde, og afbryde al kontakt med Vidnerne. Senere har jeg fortrudt at jeg ikke var stærk nok til at holde fast ved det jeg vidste var rigtigt.

På et tidspunkt introducerede mine kolleger mig for pornografi. Det var både fascinerende og frastødende, og bagefter plagede min samvittighed mig. Ud fra det jeg kunne huske fra Bibelen, forestillede jeg mig at Gud ville straffe mig. Men efterhånden som jeg så flere og flere pornografiske billeder,  ændrede jeg holdning til pornografi. Med tiden blev jeg afhængig.

I løbet af de næste 20 år blev der større og større forskel på mine normer og dem min mor havde forsøgt at lære mig. Det jeg fyldte mit sind med, kom tydeligt til udtryk i min opførsel. Jeg havde et sjofelt sprog og en pervers form for humor. Mit forhold til sex var fuldstændigt forskruet. Mens jeg stadig var gift, var jeg sammen med andre kvinder. En dag kiggede jeg mig selv i spejlet og tænkte: ‘Jeg hader dig!’ Jeg havde mistet al selvrespekt.

Mit ægteskab gik i stykker, og mit liv lå i ruiner. Jeg bad inderligt til Jehova. Efter at der var gået omkring 20 år, genoptog jeg mit bibelstudium. På det tidspunkt var min far død, og min mor var blevet døbt som et af Jehovas Vidner.

Der var en enorm kløft mellem min måde at leve på og Bibelens høje normer. Men denne gang var jeg fast besluttet på at opnå den fred i sindet som Bibelen lover. Jeg satte mig for at få et pænere sprog og få styr på mit temperament. Jeg ønskede ikke længere at have en umoralsk livsstil, gamble, drikke for meget og stjæle fra min arbejdsgiver.

Mine kolleger kunne ikke forstå hvorfor jeg ville lave så meget om på mig selv. I tre år kørte de på mig for at få mig til at være som jeg plejede. Hvis jeg fik bare et lille tilbagefald, for eksempel hvis jeg hidsede mig op eller sagde et grimt ord, udbrød de triumferende: “Nå, så kan vi kende Joe igen.” Det gjorde virkelig ondt. Jeg følte mig som en fiasko.

Min arbejdsplads var gennemsyret af pornografi, både i elektronisk og trykt form. Der blev ofte sendt pornografiske billeder rundt, noget jeg selv tidligere havde været med til. Jeg prøvede at komme ud af min afhængighed, men det virkede som om de konstant prøvede at spænde ben for mig. Jeg søgte opmuntring og støtte hos den der studerede Bibelen med mig. Han lyttede tålmodigt mens jeg udøste mit hjerte. Ud fra bestemte bibelvers viste han mig hvordan jeg skulle bekæmpe min afhængighed, og han tilskyndede mig til at blive ved med at bede Jehova om hjælp. – Salme 119:37.

En dag kaldte jeg mine arbejdskammerater sammen. Da vi var samlet, sagde jeg at de skulle give to kolleger der havde fortalt at de var alkoholikere, en øl. Gruppen protesterede højlydt: “Hvad tænker du på? De kæmper jo med en afhængighed!” “Ja, og det gør jeg også,” sagde jeg. Fra den dag forstod de hvor svært jeg havde det med min afhængighed af pornografi, og de pressede mig ikke længere til at vende tilbage til mit gamle liv.

Med Jehovas hjælp vandt jeg med tiden kampen mod min afhængighed. I 1999 blev jeg døbt som et af Jehovas Vidner, taknemmelig over at jeg havde fået en ny chance for at leve et anstændigt og lykkeligt liv.

Nu kan jeg se hvorfor Jehova hader de ting jeg var så glad for. Som en kærlig far ønskede han at beskytte mig mod den skade pornografi er skyld i. Det der står i Ordsprogene 3:5, 6, er virkelig rigtigt: “Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.” Bibelens normer har ikke alene været en beskyttelse, men nøglen til et godt liv. – Salme 1:1-3.

Tidligere kunne jeg ikke fordrage mig selv, men nu har jeg fået selvrespekt og en indre fred. Jeg lever et respektabelt liv og kan mærke Jehovas tilgivelse og støtte. I år 2000 giftede jeg mig med Karolin, en dejlig kristen søster der, ligesom jeg, elsker Jehova højt. Vores hjem er en fredelig oase. Vi føler os privilegerede over at være en del af et rent og kærligt brodersamfund jorden over.