Skip to content

Skip to table of contents

MOUKEREBAI ER A KLAUMERANG ER TIR

Nguluutekangel er a Bo Lechelebangel a Chelebirukel el Omeruul

Nguluutekangel er a Bo Lechelebangel a Chelebirukel el Omeruul

A ELIAS a mirrael er a tkul Omoachel el Jordan. Ngmirrael er a kemanget el omerael el mla mo betok el sandei, el mla er a Rois el Horeb e merael el mo bedul a diluches. Me chelecha el bla lebo er a Israel e ngmle sebechel mesang a mla mengodech el tekoi er ngii el beluu. A olechotel a kemanget el bosech a merola el mo diak. Ngmocha mereberebet a mekekerei el chull er a uchei er a temel a kelekolt me a rechad er a sers a mesib a sersir. Nglocha mlo uchul a ongelaod er a rengul ngika el profet er a lesa beluu el mocha ungil, engdi ngii a bai kmal ulemekerreu er a rechad er a beluu, engdi tirka el chad a mla mo cheroid er a Jehovah. A mekngit el omengull el mo er a Baal a dirk ngar er ngii er a delongelir a rechad, misei e a Elias a kmal dirk klou a ureor el kirel el mo meruul er ngii. *

Ngar er bita er a beluu er a Abel Mehola, e a Elias a milsa klou el ureor er a sers el mocha meketmokl. Ngmla er ngii a lluich me a kleuang el sechal kerbou el kakebkub, el 12 el kakebkub el sechal kerbou el mesib er a sers el meruul a chelelius er tia el dekimes el chutem. E a chad el orrael aike el kerbou el ngar er sel kot el uriul a ngike el chad el losiik er ngii. Ngika el chad a Elisa, el Dios a mla ngiltii el mo omtechei er a Elias. A Elias a mle ta el lomdasu el kmo ngdi ngii el tang a blak a rengul el mo er a Dios, me ngulterekokl el kmal mle semeriar el mo mesa ngika el chad.​—1 King 18:22; 19:14-19.

A Elias ngdirrek el kora dimlak el sal soal el omii a bebil er a ngerechelel, aike el techall el lullab, me a lechub a ta er a chad a mo omtechei er ngii er a ta er a klebesei? Ngdiak dodengei, me a ka dodengei el kmo aike el tekoi ngmla er ngii er a uldesuel me a lechub e ngdiak. Ngii a di “mle chad el ua ikid.” (Jakobus 5:17) Nguaisei, a Biblia a kmo: A “Elias a mildebedii a kemanget el ikrel a bilel e ngiluu el loia er a Elisa.” (1 King 19:19) A kemanget el bilel a Elias a locha mle budel a sib me a lechub a kaming, el luluubail el ikrel a bail, el olecholt er sel ileakl el ngerechelel el mla er a Jehovah. Me sera lenguu el loia er a ongelngelel a Elisa, e tia mla er ngii a belkul. A Elias a kilengei el mo oltirakl a llechul a Jehovah el mo tutkii a Elisa el mo omtechei er ngii. A Elias a mle ultuil er a Dios er ngii e ullengesenges er ngii.

E ngike el kekerei el chad a kmal mle semeriar el mo olengeseu er ngika el chudela el profet. A Elisa a dimlak bo lomtechei er a Elias er seikid el taem. Ngbai mle elolem el rak el oba ngariourreng el obengkel el olengeseu er a chudelang el profet, me a uriul e te mlo medengelii el “ngikel ullengeseu er a Elias.” (2 King 3:11) Nglocha kmal mlo uchul a ongelaod er a rengul a Elias el oba ngika el kmal meduch a rengul el chad el olengeseu er ngii! Tirka el teru el chad a locha kmal mlo ta rengrir. Tir el terung el mle kasisiich er a delongelir a ulterekokl el ngilsuterir el mo outekangel alta te ulemes a betok el chelebirukel el omeruul el mla er ngii er a chelsel a beluu. El ileakl, sel chelebirukel el omerellel a king el Ahab, el di mirrael el mengal kmal mlo mekngit.

Kau ke mla ta el bo mchelebangel a chelebirukel el omeruul? A ruumesingd er kid a mla chormii tiang er a chelsel tia el kikiongel el beluulechad. A cho bo betik er a sechelim el betik a rengul er a Dios a sebechel el mo ngosukau el outekangel. Ngdirrek el sebechem el suub a betok er a klaumerang er a Elias er sel taem el blo lechelebangel a chelebirukel el omeruul.

“MORAEL EL MOR A KING AHAB”

A Elias me a Elisa a mle meringel el oureor el omekeroul er a klemedengei er tir el kirel a Dios. Me ngbleketakl el tir a ullisechakl er a rebebil el profet, el locha mlo er a ta er a bedengel a omesuub. Engdi a cherengel a taem e a Elias a ngiluu a beches el urerel er a Jehovah el dilu el kmo: “Morael el mor a King Ahab er a Samaria.” (1 King 21:18) Ngerang ngmla rullii a Ahab?

A king a meketeket er a bo lomtok er a mera el omengull, el kuk mekngit er tirke el mle king el uleak uchei er ngii el mo er seikid el taem. Ngmlo bechil a Jesebel, el mlo uchul e a omengull el mo er a Baal a uleberk er a chelsel a beluu, e ngii el king a mle teloi er tia el omengull. (1 King 16:31-33) A omengull er a Baal a mle uldimukl er ngii a tekoi er a klechelid el millisiich a cheroll, deleboes el omeruul me a omelenget er a rengalek. A Ahab a dirrek el dimlak lolengesenges a tekingel a Jehovah el mo mekodir a mekngit el king er a Siria el Benhadad, e le ngulemdasu el kmo ngmo sebechel el nguu a klou el udoud a lak lokodir ngika el king. (1 King, 20 el bliongel) Engdi chelechang, e a rechorecherreng, skel a kerruul me a kdekudel el blekerdelel a Ahab me a Jesebel a mengal mla mo mekngit.

A Ahab a mla er ngii a blil el ngar a Samaria, el kmal mle klou el blai. Ngdirrek el mla er ngii a blil el ngar a Jesreel, el bekord el 23 el mael a cherridel. E mla er ngii a sers er a bilong el ngar er bita er tiaikid el blil. A Ahab a kmal mle soal melai er seikid el sers, engdi ngmle kloklel a chad el ngklel a Naboth. Me a Ahab a dilu er ngii me lemei e sera lebochang e ngulemsang a udoud me a lechub e ngomsang a chutem el mo techil ngii el sers. Engdi a Naboth a dilu el kmo: “Tial sers er a bilong a dikesek er a ruchelek. A RUBAK a olekebai er ngak me ng diak kbechikau me bo mousers er ngii!” (1 King 21:3) A Naboth ngmle kedidai a rengul? A rebetok a omdasu el uaisei. Engdi, a mera er ngii, ngbai ullengesenges er a Llechul a Jehovah, el dimlak el kengei er a rechad er a Israel el olterau er a chutem el di mo medechel, el ngii el chutem a dikesir el telungalek. (Levitikus 25:23-28) A Naboth a kmal dimlak er a rengul a mo tomellii a Llechul a Dios. Ngikang a chad el oba klaumerang me a blekeu, e le ngulterekokl el mle medengei el kmo ngkdekudel el tekoi a bo domtok er sel soal a Ahab.

A Llechul a Jehovah a dimlak a ultutelel er a rengul a Ahab. Ngmlo remei er a blil el “mekngit a rengul e kesib a rengul” e le ngdimlak lenguu sel soal. Kede menguiu el kmo: “Ng mlo mechiuaiu er a bet er ngii el chemau a kboub, e dimlak le soal el omengur.” (1 King 21:4) Me a Jesebel er a lesa bechil el bluks a ngerel el kora ngalek, e ngdi mle mereched el mdesuii a tekoi el mo nguu sel mle soal e nguu el msang, e sel loruul el uaisei, e ngmo tomellii a melemalt el telungalek.

Ngkmal meringel er kid sel bo donguiu er sel telbiil e lak bo lemechas a rengud er sel chelebirukel el omeruul el mileketmokl. A Kuin el Jesebel a mle medengei el kmo a Llechul a Dios a mengerechir er a reteru el sioning el olecholt el kmo a chad a mera el tilemellii a tellemall. (Duteronomi 19:15) Me ngliluches a bebil el babier el ousbech er a ngklel a Ahab, el melekoi er a remetelil a beluu er a Jesreel me losiik er a reteru el chad el kongei el mo rullii a klsuul el otutakl el kirel a Naboth, el lekong ngmelius er a Dios, el belsel ngii el tekoi a kodall. Ngklengiterreng, e le tia el tekoi a tilaut. A reteru el “diak lomekerreu el chad” a uluusbech a klsuul el ultutakl el kirel a Naboth, el mlo uchul e ngulebetech er a bad e mlad. Ngdiak di el tiaikid e lemerekong, a rengelekel a Naboth me te dirrek el milekodeterir. * (1 King 21:5-14; Levitikus 24:16; 2 King 9:26) Me a Ahab a ua lemlak lerellii sel ngerechelel el bdelul a telungalek, e bai milecherei a bechil me ngdi mirruul aike el soal e milekodeterir tirke el diak a telemellir el chad.

Ka di molatk a uldesuel a Elias er sel taem el Jehovah a ulechotii er ngii a tekoi el bla leruul a king me a kuin. Ngsebechel el mo mechitechut a rengud sel desterir a mekngit el chad el ua lekora mo mesisiich er a rungil el chad. (Psalm 73:3-5, 12, 13) Chelecha el taem, e kede blechoel el omes a chelebirukel el omeruul, el lebebil er a taem e ngmeketmokl el okiu tirke el mesisiich el chad el leko te omtechei er a Dios. Ngdi ngsebechel el mo mechelaod a rengud el okiu tia el cheldecheduch. Ngar er tia el suobel, e a Biblia a omeklatk er kid el kmo ngdiak a tekoi el sebechel el obart er a Jehovah e le ngomes a rokui el tekoi. (Hebru 4:13) Ngmo mekerang el kirel aika el chelebirukel el omeruul el lomes?

“KE MLA METIK ER NGAK, KAU EL CHERROUEK!”

A Jehovah a ulderchii a Elias el mo er a Ahab. Me a Dios a dilu el kmo: “Ke mo metik er ngii el ngar a sersel a Naboth.” (1 King 21:18) A Jesebel er a lesbedii a Ahab el kmo a sers er a bilong a kloklel, e ngdi milekiis e mo oldeu er a rengul er tia el kloklel. Ngdimlak lomdasu el kmo a Jehovah a omes er ngii. Ka di molatk er ngii el dechor el omes er tia el sers e lomdasu a betok el tekoi el bo loruul el mo rullii ngii el sers el kmal mo ungil. Engdi ngkmal di mle mereched a Elias el me duum. A medal a Ahab a di mle mereched el mengodech el ochotii a klsbengel a rengul me a kltui er ngii er a lolekoi el kmo: “Ke mla metik er ngak, kau el cherrouek!”​—1 King 21:20.

A tekingel a Ahab a olecholt a eru el klebelung el tekoi. A kot, e sera lolekoi el kmo “Ke mla metik er ngak” el mo er a Elias, e a Ahab a ulechotii el kmo ngdimlak lomdasu el kirel a Jehovah, el meketeketang er a ‘lebetik er ngii.’ Ngmla mesa Ahab el meterekakl er sel sengk el di ngii el melilt a tekoi e oldeu er a rengul er a redechel a mekngit el omerellel a Jesebel. A Dios a mla mesa chelsel a rengul a Ahab, el bltikerreng el kirel a kerruul a mla mo klou a ultutelel er a klechubechub, llemalt me a lechub a blekokuii. A ongerung, e sera ledu er a Elias el kmo, “Kau el cherrouek!” e a Ahab a ulechotii sel kltui er ngii el mo er a chad el sechelil a Jehovah el Dios el dirrek el sebechel el ngosuir el mo ngodechii a mekngit el blekerdelel.

Ngsebeched el suub a meklou a ultutelel el suobel er a klebelngul a Ahab. Ngkmal kired el melatk el kmo a Jehovah el Dios a omes a rokui el tekoi. Ngbetik a rengul el Chedam, me ngmedengei sel bo decheroid er a melemalt el rael, e dirrek el kmal soal el omes er kid el melodech a blekerdeled. Me a bo lolengeseu er kid, e ngblechoel el ousbech er a resechelil, el blak a rengrir el chad el di ua Elias el olab a tekingel a Dios el mo er a rechad. Ngklou el cheleuid el tekoi a bo domes er a resechelil a Dios el ua lecherroued!​—Psalm 141:5.

Ka momtab er a Elias er a longer er a Ahab el kmo: “Choi, ng ua isei.” Ngmiltik er sel mera el blekerdelel a Ahab, el merechorech, omekoad er a rechad, e omtok er a Jehovah el Dios. Nguleba klou el blekeu el mo dechor el omtok er ngika el mekngit el chad. A Elias a uluuchais er a Ahab a tekingel a Dios. A Jehovah a mle medengelii a tekoi el dubechang, el chelebirukel el tekoi el oberkang er a telungalek er a Ahab e mocha oberk el mo er a rechad. Me a Elias a dilu er a Ahab el kmo a Dios a mo ‘okngemedeterir e chorideterir’ a rechedal a telungalek er ngii. E a Jesebel me ngdirrek el mo mukerrekeriil.​—1 King 21:20-26.

A Elias a dimlak di lomdasu el kmo a rechad a diak bo lobals el kirel a mekngit el omerellir. E tiang a sebechel el mo uaisei er a chelsel chelecha el beluulechad. Tia el cheldecheduch er a Biblia a omeklatk er kid el kmo a Jehovah el Dios a omes a tekoi el duubechang e dirrek el mo ochotii a rolel a llemalt el ngar er sel temel. A Tekingel a oterekeklii a rengud el kmo sel sils a merekung el ngii a mo torob a rokui el chelebirukel el tekoi el mo diak! (Psalm 37:10, 11) Ke locha mo omdasu el kmo: ‘A kerrekerilel a Dios ngdi uldimukl er a kelebsengel e merekong? Ngdirrek el ngar er ngii a klechubechub er ngii?’

“KE MLA OMTAB EL KMO NG UA NGERAL OLTUBOKL ER NGII A AHAB?”

A Elias a locha mlo mechas a rengul er a blekerdelel a Ahab el kirel a kerrekerilel a Dios. A cheldecheduch a kmo: “Me ser a bo le merek el mengedecheduch a Elias, e a Ahab a silodel a bilel, e ngilubet e uluubail a bek. Ng ulekor a blengur, e di uluubail a bek el mechiuaiu, e mirrorael el di belalk a medal e klsesechebuul.” (1 King 21:27) A Ahab ngulebult er a mekngit el omerellel?

Kede medengei el kmo ngmirruul a bebil el ungil el omelodech el kirel a omerellel. A Ahab a ulechotii a klengariourreng, el kmal meringel el tekoi el bo loruul er ngii a kedidai e medecherecher a rengul el chad. Engdi tiang ngmera el rolel a beltel a reng? Ka me bo domekesiu er a blekerdelel a uriul el king el locha mirruul a lmuut el betok el chelebirukel el tekoi er a Ahab, el ngii a Manase. A Jehovah er a lebelsii a Manase, e ngulechotii a klengariourreng, e ullengit er a Jehovah me lengesuir. Ngdirrek el riruul a lmuut el bebil el tekoi. Ngildechii a blekerdelel a klengar er ngii el okiu a lolemall aike el bleob el leriruul, e millasem el mesiou er a Jehovah, e dirrek el millisiich er a rechedal el mo meruul el uaisei. (2 Kronika 33:1-17) Kede omes a chouaika el omeruul er a omerellel a Ahab? Ngkmal diak.

A Jehovah ngmiltebengii a Ahab el olecholt er a kngtil a rengul er a mederir a rechad? Ochoi. A Jehovah a dilu er a Elias el kmo: “Ke mla omtab el kmo ng ua ngeral oltubokl er ngii a Ahab el ngar medak? Chelechal bla le rellii tiang, e ng diak bo kuba kerior el mor ngii er chelechal le chad; ak mo nguu a kerior el mor a telungalek er a Ahab el mor a klengar er a ngelekel sechal.” (1 King 21:29) A Jehovah nguluusubes er a Ahab? Ngdiak, e le a mera el beltel a reng a rredemelel a klechubechub er a Dios. (Esekiel 33:14-16) Engdi a Ahab a ulechotii el kmo ngmle mekngit a rengul er a omerellel, me a Jehovah a ulechotii a klechubechub el mo er ngii. A Ahab a mo diak lesa sel klou el kdekudel el tekoi er sel taem el telungalek er ngii el rokir a mo mokngemed.

Nguaisei, a kerrekerilel a Jehovah el mo er ngii a dimlak lemengodech. A Jehovah a milengedecheduch er a rechanghel er ngii el osiik er sel kot el ungil el rolel el mo choudur a Ahab el mo teloi er a mekemad el mo uchul a kodellel. Me ngdi mle telkib el taem er a uriul, e a kerrekerilel a Jehovah el kirel a Ahab a tilaut. Ngmiltemall er a mekemad e di ulemaoch a rsechel el mlo uchul a kodellel. A cheldecheduch a lmuut el mesoad el kmo: Me sera lolatech er a kuruma er ngii, e a bilis a mlong me ngmeletem a rsechel a king. Me ngokiu tia el tekoi el dilubech er mederir a rechad, e a tekingel a Jehovah el Elias a dilung el mo er a Ahab a tilaut: “Isel lulletem a rsechel a Naboth er ngii a bilis a bo loletem a rsechem er ngii.”​—1 King 21:19; 22:19-22, 34-38.

El kirel a Elias, Elisa me tirke el rokui el blak a rengrir el chedal a Dios, e a ulebengelel a klengar er a Ahab a ungil el uleklatk el kmo a Jehovah a dimlak lobes er sel blekeurreng me a klaumerang er a Naboth. A Dios er a llemalt a ulterekokl el mo omals el kirel a chelebirukel el omeruul, el ngar er sel temel, e dirrek el mo olecholt a klechubechub el ngar er a kerrekerilel a lsekum e ngar er ngii a ungil el uchul. (Ulecherangel 14:18) Tiang a kmal mle klou a ultutelel el suobel el kirel a Elias, el uluutekangel el kmal betok el rak er a lengar cheungel a omengederederel a kmal mekngit el king. Kau ke mla chormii a chelebirukel el omeruul? Ke oureng el mo mesa Dios sel bo lomeklemalt a rokui el tekoi? Ngungil a obo moltirakl er a klaumerang er a Elias. Ngulebengkel a blak a rengul el kldemel el Elisa el melemolem el ouchais a klemechel a Dios e uluutekangel er a bo lechelebangel a chelebirukel el omeruul.

^ A Jehovah a uluusbech er a edei el rak me a tedobech el bosech el olecholt el kmo ngdiak a klisichel a Baal, el ngike el longull er ngii el lekong ngoltengel a chull e meruul er a beluu el mo kekuii. (1 King, 18 el bliongel) Momes er a January 1, 2006, el Ongkerongel, er a 23-28 el llel.

^ Me a lsekum a Jesebel a millatk el kmo tia el sers er a bilong a mo dikesir a rechedal a Naboth, e seikid a locha rirellii el mo kutmeklii a tekoi el mo mekodeterir a resechal el ngelekel a Naboth. El kirel a omesodel a uchul me a Dios a omechei a chouaika el mekngit el omeruul, e momes er a 11 el bliongel er a babier el Ngerang Mera el Lolisechakl a Biblia? el mirruul er a Resioning er a Jehovah.