Skip to content

Skip to table of contents

MOUKEREBAI ER A KLAUMERANG ER TIR

Ngii me a “Re Teuid el Chad a Lulsebelterir”

Ngii me a “Re Teuid el Chad a Lulsebelterir”

A NOAH me a telungalek er ngii a dilak el dengchokl e ngii a oietii a sulebelab el chull. Ka di molatk er tir el iliuekl er a kmard el lambei, e di blok a mederir e orrenges er a chull el mereberebet er bebul a chado e me metengel er bita me a bita er a arhe. Tia el oto er a chull a locha kmal mle klou.

A Noah er a lomes a medal a blak a rengul el bechil me a retedei el mesisiich el ngelekel el sechal me a rebecherir, e nglocha kmal uleba omereng el saul. Ngar tia el meringel el taem, e ngmle sebechel el metik a ongelaod e le a rebetik er a rengul a ulebengkel. Te silobel e dimlak a ngera el mekesakl er tir. Ngulterekokl el milluluuch el oba omereng el saul el obengkel a telungalek er ngii el klou a ngerel me bo el sebechir el rongesii.

A Noah a kmal mle klou a klaumerang er ngii. Tia el klaumerang er ngii a uchul me a Jehovah a ulemekerreu er ngii me a telungalek er ngii. (Hebru 11:7) Engdi sera lerebet a chull e ngmlo diak a belkul tia el klaumerang er tir? Ngkmal diak, e le te kmal uluusbech er ngii el kirel aike el meringel el taem el bo lechelebangel er ngii. Tia el tekoi a di osisiu el mei er kid er tia el mekngit el taem el dekiei er ngii er chelechang. Ka me bo desa el kmo ngera sebeched el suubii er a klaumerang er a Noah.

“40 EL LLOMES MA 40 EL KLEBESEI”

Ngar rikl, e a chull a di millemolem el “40 el llomes ma 40 el klebesei.” (Genesis 7:4, 11, 12) A ralm a di mirrael el mo dmolech. Me sera leuaisei, e a Noah a mle sebechel el mesang a Jehovah el di dul el omekerreu a llemalt e omals a chelebirukel.

Tia el Ieleb a tirrebengii a ultok el dilubech er a delongelir a rechanghel. A rebetok el anghel a uleltirakl er a mekngit el blekerdelel a Satan me te “chiloit a delengcheklir” el ngar er a eanged e mo obengterir a redil e mechelleterir a rengelekir el okedongall el Nefilim. (Jude 6; Genesis 6:4) A Satan a locha mle dmeu a rengul er a lomuchel tia el ultok, e le ngmlengal mo uchul a telemellel a klechad, el ngii a mle kot el ngarbab el blebelel a Jehovah el ngar er a chutem.

Me nguaisei engdi a ieleb er a di lorael el mo dmolech, e tirka el ulemtok el anghel a chiloit a bedengir e liluut el mo er a eanged, el diak el sebechir el lmuut el mo er ngii a bedengir el rruul er a tech me a rasech. Te chiliteterir a rebecherir me a rengelekir me te mlad er a ieleb el obengterir a rokui el chad.

Ngar er aike el taem er a Enok, el mle bekord el euid el dart el rak er a uchei, e a Jehovah a ulemeklatk er a klechad el kmo ngmo olekngemed er tirke el diak loluu er a Dios. (Genesis 5:24; Jude 14, 15) A uriul er a taem er a Enok, e a rechad a mlengal mo mekngit, e melemall er a beluulechad e omekeek er ngii er a kdekudel el omeruul, me chelechang e te mocha mokngemed. A Noah me a telungalek er ngii te uleldeu a rengrir er a kodellir tirka el chad?

Ngdiak. Me a chubechub el Dios me ngdimlak el deu a rengul. (Esekiel 33:11) A Jehovah a riruul aike el sebechel el mo olsobel er a rebetok el chad. Ngoeak a Enok e ngmilsterir a rechad a uleklatk, e dilu er a Noah me bo loleketek er a arhe. A Noah me a telungalek er ngii a mle kemanget el taem el meringel el oureor el meleketek er a arhe, e mle sebechir a rokui el chad el meseterir el oureor. Me a lmuut el tang, a Jehovah a millekoi er a Noah me ngmo “omerk ra llemalt.” (2 Petrus 2:5, BT) Me nguai a Enok, ngmilengelechel er a rechad el kirel a kerrekeriil el mo er ngii er a beluulechad. Ngmle ua ngera blekerdelir a rechad er a lerenges aika el tekoi? A Jesus, el ngii a mla er a eanged e ulemes aika el tekoi el duubech a millekoi el kirir a rechad er a taem er a Noah el kmo: “E di dimlak lodengei el kmo ng ngera ngar ngii el mocha er ser a le mei a eeleb el mecheklterir el rokui.”​—Mateus 24:39.

Ka di molatk el kmo ngmle ua ngerang a blekeradel el kirel a Noah me a telungalek er ngii er a chelsel aike el 40 el klebesei er a uriul er a Jehovah a lechesmerii a chesmerel a arhe. Me a bek el sils el di lebla er ngii a sulebelab el chull, e nglocha mla er ngii a tekoi el mle sebechir el meruul er ngii, el omekerreu er a derta er tir, e mengetmokl er a blirir, e omsa charm aike el ousbech. Ngmlo er ngii a taem e tia el arhe a mlo mengitengtik, e mocha omechakl e le ngmla mo dmolech a ralm, me ngmla kiderii tia el arhe el mo er bab me ngmocha “mecheklii a diall er bebul a chutem.” (Genesis 7:17) Tiang a mera el ungil el olechotel a klisichel a ngike el Kot el Ngarbab el Dios el Jehovah.

A Noah a locha mera el uleba omereng el saul e le ngsilobel ngii me a telungalek er ngii me a dirrek el klechubechub er a Jehovah el uluusbech er tir el mengelechel er tirke el chad el mlad. Aike el taem el ble lemeringel el loureor a locha lulemdasu el kmo ngdimlak a ngera el lerellii er sel taem, e le a rechad a dimlak lorrenges. Ka molatk er tiang, a Noah a locha mla er ngii a rudam me a rudos er ngii el mla er ngii a rengelekir el mle chad er a uchei er a lemei a Ieleb, engdi ngdi mle ta el bechil a Noah me a rengelekir me a rebecherir a ulerrenges er ngii. (Genesis 5:30) Me chelechang e tirka el teai el chad el silobel el ngar er a chelsel a arhe, a locha mera el mlo mechelaod a rengrir sel lolatk el kirel aike el taem el luluusbech el ouchais er a rechad el kirel a techellir el mo suobel.

Sel taem er a Noah el mei er chelechang e a Jehovah a dirkak lemengodech a blekerdelel. (Malakai 3:6) A Jesus Kristus a milsaod el kmo a taem el dekiei er ngii a kmal di uai sera “dirk le kie Noah.” (Mateus 24:37) Kid a kiei er a telutk el taem, el taem er a klou el tellemall el mo uchul a telemellel tia mekngit el blekeradel er a beluulechad. Chelecha el taem, e a rechedal a Dios a dirrek el mengelechel er tirke el rokui el chad el sorir el lorrenges. Kau ke mo kongei er tia el klumech? A lsekum e ke mla kongei er a klemerang er tia el klumech, e kau ke dirrek el mo teloi er tia el ureor el ouchais er a rechad el kirel? A Noah me a telungalek er ngii a milecherei a kerebai el kired el rokui.

“SILOBEL EL OKIU A RALM”

Me sera lombibechakl a arhe er bebul a daob, e tirke el mla er a chelsel a locha ulerrenges aika el meklou el kerrekar el di olsesengchongch. A Noah ngmle bekikl el kmo tia el arhe ngmo metemall me a lechub a meklungel a iuul? Ngdiak. A chouaika el uldasu a locha ngar er ngii er a uldesuir a rechad er chelechang, engdi a Noah a kmal dimlak leuaisei. A Biblia a melekoi el kmo: “A Noah a uluumerang a uchul . . . me ng mlo meruul er a arhe.” (Hebru 11:7) Ngklaumerang el kirel a ngerang? A Jehovah a rirellii a telbiil el obengkel a Noah el mo olsobel er ngii me a tirke el obengkel sel lebo er ngii a Ieleb. (Genesis 6:18, 19) Ngika el milebii a melidiul, me a beluulechad, me a rokui el tekoi el ngar er ngii a kmal sebechel omekerreu er tia el arhe me ngdiak lemekesakl. A Noah kmal uluumerang el kmo a Jehovah a mo oltaut er a telbilel. Ngii me a telungalek er ngii a “silobel el okiu a ralm.”​—1 Petrus 3:20.

A uriul er a 40 el llomes me a 40 el klebesei, e ngmlo diak a chull. Sel domes a kalender er kid, e tiang a dilubech er a chelsel a December 2370 B.C.E. Engdi ngdimlak di lebo er tiaikid e lemerekong. Tia el arhe a mle mui er a charm e ulembibechakl er a daob er bebul a meklou el rois. (Genesis 7:19, 20) Ngsebeched el melatk er a Noah el mengetmokl aike el oberaod el tekoi me bo el sebechel ngii me a rengelekel el Sem, Ham, me a Jafeth el omekang aika el charm e omekerreu me lekltmokl e lemesisiich a bedengir. Me ngika el Dios el milengellakl aika el tebelik el charm er a bo lesiseb er a arhe a ulterekokl el mirruul er a osisiu el tekoi er a klteketel a taem el lengar er ngii a Ieleb. *

A Noah mle kerekikl el meluches aike el tekoi el dilubech. Aike el lulluches a ochotii el kmo ngoingerang e ngulemuchel a chull e oingerang e ngmlo diak. Ngdirrek el ochotii el kmo a chutem a mleieleb er a ralm el 150 el klebesei. A uriul, e a ralm a di mirrael el mo meched. A ta er a klebesei, e a arhe a mlekoi er bebul a “rois er a Ararat,” el debetik er ngii er a beluu er a Turkey. Tiang a locha mle April 2369 B.C.E. A 73 el klebesei er a uriul, el ngii a mle June, e ngchemota chetebtel a rois. Edei el buil er a uriul, el mle September, e a Noah a ngilbetii a telkib er a chedoel a arhe. Tia el meringel el ureor a mlo uchul e ngmlo er ngii a llomes me a ungil el cheluut er a chelsel a arhe. A uchei er isei, e a Noah a mle soal el mo medengei el kmo ngmla mo sebechir el kiei er rikl me a lechub e ngdiak. Me ngulsebekii a raven el di milsesebesebek el mong e mei e locha mlo olengull er bebul a arhe, e a uriul e a Noah a ulsebekii a belochel, me ngmle blechoel el mei er ngii el mo lmuut er a lebetik er a basio el sebechel mo reborb er ngii.​—Genesis 7:24–8:13.

A Noah a ulterekokl el dirk ulemes el kmo a tekingel a Dios a kmal klou a ultutelel. Ngsebeched el omtab er a telungalek el blechoel el dmak el meluluuch e mesaod el kirel a Demerir el ngar er a eanged el kmal omekerreu er tir. A Noah a mle ultuil er a Jehovah el kirel a bek el meklou a ultutelel el tekoi el kirel melilt. Mo el lmuut er sel taem el lulemes a Noah el kmo ngmla mo “medirt” a chutem er a uriul er a kuk betok er a ta el rak el lengar er a arhe, engdi ngdimlak lenguu a chesimer e lebo er uchei e letobed er a arhe. (Genesis 8:14) Ngdiak, ngkmal di milengiil er a tekingel a Jehovah.

Tirke el bdelul a delengchokl er chelecha el taem a sebechir el suub a betok el tekoi er ngika el blak a rengul el chad. Ngkmal mle ungil el mengetmokl a tekoi, e mle ungil el chad er a ureor, e klou a rengul, e ulemekerreu er a telungalek er ngii. E a ngarbab er a rokui el tekoi, e ngmle blechoel el melatk er a soal a Jehovah el Dios el kirel a rokui el tekoi. Me a lsekum e kede oukerebai er a klaumerang er a Noah el kirel aika el tekoi, e ngmo uchul a klengeltengat el mo er a rokui el betik er a rengud.

“BO MTOBED ER A DIALL”

E sola a Jehovah a dilu er a Noah el kmo: “Bo mtobed er a diall kau ma bechim ma re ngelekem el sechal ma re becherir.” Te ullengesenges e uleak uchei el mo tuobed e aike el charm a uleak ullir el tuobed. El oeak a ngera el rolel? Te di mle katotaod el tuobed? Ngkmal diak. Ngar er a rekord e ngmelekoi el kmo ng “oltirakl a ikel bedengel a charm el le ngar ngii e mlo tuobed er a diall.” (Genesis 8:15-19) Sera lebo er rikl, e louteliil er a ungil eltel a rois e lomes el meliuekl er a bukl el beluu er a Ararat, e a Noah me a telungalek er ngii a milsang a chutem el mla mekikiid. Ngdikea tirke el Nefilim, kdekudel el omeruul, rumtok el anghel, me sel rokir el mekngit el klechad. * A klechad a mla er ngii a techellel el mo omuchel er a beches el klengar.

A Noah a mle medengei el kmo ngera kirel el meruul er ngii. Ngulemuchel el meruul er a omengull er ngii. Ngrirellii a olengetongel e uluusbech a bebil el charm el lulemes a Dios el kmo ngklikiid, el lengilai a “dersekleuid” er ngii er sera bo el tuu er a arhe, e tilenget el delaol el tenget el mo er a Jehovah. (Genesis 7:2; 8:20) Tia el omengull ngmlo odeuir a rengul a Jehovah?

Chochoi e le a Biblia a melekoi el kmo: ‘A RUBAK a tirrengur a bechochod el bau.’ Me sel klengiterreng el blo lolechesuar a Dios er a lesa klechad el lomekeek er tia el beluulechad er a mekngit a milengodech e le ngmlo dmeu a rengul er a lomes er a telungalek el blak a rengrir el ngar er tia el chutem el meruul a soal. A Jehovah a dimlak lomes er tir el kmo ngmle kirir el mo cherrungel. Tia el osisiu el bades a melemolem el kmo: “A uldesuel a di mekngit el omuchel er a dirk le kekerei.” (Genesis 8:21) Ka molatk el kmo ngmilekerang a Jehovah e liluut el ochotii a kllourreng me a klechubechub er ngii el kirel a klechad.

A Dios a chirridii a dellebeklel er a chutem. Ngar sel taem er a bo lomtok a Adam me a Eva, e a Dios a millebeakl er a chutem el rullii el mo meringel a dolalem er ngii. A demal a Noah el Lamek, a milengeklii a ngelekel el sechal el Noah, el locha belkul a kmo “Ulengull,” me a lechub e “Ngongelaod,” e ulemlaoch el kmo a ngelekel a mo omekrael er a klechad el mo er a taem el mo diak tia el dellebeakl er a chutem. A Noah a locha mera el mle dmeu a rengul er a bo lodengei el kmo chelechang e ngmo mesang a otutel tia el ulaoch e tia el chutem a sebechel el mo duubech a dellomel er ngii. Me ngdiak lemechas a rengud el kmo a uriul er isei e a Noah a mlo chad er a sers.​—Genesis 3:17, 18; 5:28, 29; 9:20.

A osisiu el taem, e a Jehovah a milsterir a ruldidellel a Noah a bebil el bleketakl e beot el llach el mo omekrael er a klengar er tir, el uldimukl er ngii a llach el kirel a koad el chad me a mekngit el usbechel a rasech. A Dios a dirrek el rirellii a telbiil el obengkel a klechad, ngtilbir el kmo ngdiak el lluut el mo ousbech er a ieleb el mo melemall a rokui el klengar er tia el chutem. Me a Dios a milsang a klechad a mengasireng el olechotel a kmo a tekingel a klemerang el oeak a orrekim. Me ngme lmuut er chelecha el taem, e a bek el orrekim el domes a meskid a ongelaod e omeklatk er kid er a telbilel a Jehovah.​—Genesis 9:1-17.

Omko a cheldecheduch el kirel a Noah a di cheldecheduch el chelid, e nglocha di mlo merek er seikid er a bo el lecholt sel orrekim. Engdi a Noah a mera el mle chad, e a klengar er ngii a dimlak el beot. Ngar er aike el taem el rechad a mle kemanget a klengar er tir, e ngika el blak a rengul el chad a mle kirel el outekangel a lmuut 350 el rak, e aika el taem a kmal mlo uchul a klou el ringel el kirel. Ngrirellii a kmal klou el cheleuid el tekoi er a bo lecheltelaol er a ta el taem, engdi tia el lerirellii a mlechisois er sel taem el Kanaan el ngelekel a ngelekel el sechal a rirellii a kmal oberaod el klengit el mlo uchul a betok el ringel el mo er a telungalek er a Kanaan. A Noah a kiliei el kemanget el taem me ngmilseterir a ruldidellel a rsechel el ruebet er a oberaod el klengit el uai a omengull el bleob me a kdekudel el omeruul el ngar sel taem er a Nimrod. Me nguaisei, engdi a Noah a mlo sebechel el mesang a ngelekel er a Sem el mecherei a ungil el kerebai er a klaumerang el kirel a telungalek er ngii.​—Genesis 9:21-28; 10:8-11; 11:1-11.

Me nguai a Noah, ngkired el melemolem el blak a rengud alta ngar er ngii a mondai er kid. Sel sekum a rechad el meliuekl er kid a diak lorrenges er a mera el Dios, me a lechub e ngmo diak losiou er ngii, engdi kid a kired el di melemolem er a doruul er ngii el di uai a Noah. A Jehovah a omes er a chouaitia el telekangel el kirel a blakerreng el klou a ultutelel. Me nguai aike el lullekoi a Jesus, “ngikel mtekengelii a rengul el mor a ulebongel, a mo suobel.”​—Mateus 24:13.

^ A rebebil a melekoi el kmo a Dios a locha milengellakl aika el charm, el di ua lemechiuaiu, me lak lousbech a betok el kall. Me a lurruul er tiang me a lemlak, engdi nguleltaut er a telbilel, el mo olsobel er tirke el rokui el ngar er a arhe.

^ Ngdirrek el mlo diak sel di mla Sers er a Eden, el ngii a locha miltemall er a lebo er ngii a ieleb. Me a lsekum e nguaisei, e tirke el kerubim el milengkar er a siseball a mlo sebechir el lmuut el mo er a eanged, e le sel urerir el mle 1600 el rak a klemengetel a mla mo merek.​—Genesis 3:22-24.