Skip to content

Skip to table of contents

A Ninive a mle mats el meklou a bleob me a omekedecheraol er ngii

Ke Medengei el Kmo Ngerang?

Ke Medengei el Kmo Ngerang?

Ngera dilubech el mora Ninive er a uriul er a temel a Jona?

NGAR er aike el rak er a 600 B.C.E. e a Asiria mlo sel kot el klou el renged er a beluulechad. A The British Museum Blog a melekoi el kmo tia el renged a mlara “Siprus el mora Iran e dirrek el ta el taem e a Ekipten a mlo uldimukl er ngii.” A capital er ngii er a Ninive a mle kot el klou el mats er a beluulechad. Ngmla er ngii a meklou el bleob, klebokel el sers, meklou el omekedecheraol, me a meklou el library er ngii. A sunga er a Ninive er a irechar a olecholt el kmo a King Ashurbanipal el uai tirke el bebil er a king er a Asiria, a di mle ngii lomekedong er ngii el kmo ng “king er a beluulechad.” Ngar osengir a rechad er seikid el taem e ngdimlak a sebechel el mo mesisiich er a Asiria me a Ninive.

Tia el mesisiich el renged er a Asiria a mle kot el klou el renged er a beluulechad er seikid el taem

Me nguaisei engdi sel taem el lesal kmal mesisiich a Asiria e a profet er a Jehovah el Sefania ulemlaoch el kmo: “A RUBAK a mo . . . okngemedii a Asiria. E mo rullii a Ninive el di mo cheloit el beluu, el medirt el beluu el diak a ralm er ngii.” A profet er a Jehovah er a Nahum a dirrek el ulemlaoch el kmo: “Mrechorech a silber! Mrechorech a kolt! . . . A Ninive a mla metemall e cheloit el bechachau. . . . Tirkel rokui el mesekau a di me melngarech e kmo, ‘A Ninive a telemall e cheloit.’” (Sef. 2:13; Nah. 2:9, 10; 3:7) A rechad el rirenges aika el ulaoch a locha mlo melatk el kmo: ‘Tiang ngmera el sebechel mo tekoi? Tia el mesisiich el beluu er a Asiria ngmera el ngar ngii a sebechel lodelecheklii?’ A rechad a locha dimlak el sebechir loumerang aika el tekoi.

A Ninive di mlo cheloit el beluu!

Me nguaisei engdi ngmera el tilaut a ulaoch! Ngar er a ulebengelel aike el rak er a 600 B.C.E. e a rechad er a Babilon me a Media ngiluu a Asiria. Me te mlo diak a rechad el kiei er a Ninive e a cherengel a taem e te ulebes a rechad el kmo tia mle beluu er a ta el taem. A doltirakl er a ta el babier er a The Metropolitan Museum of Art el ngar er a New York e ngdmu el kmo, “tia el basio a di mlo cheloit e mildakl e chelechang e ngdi Biblia uchul me a rechad a medengelii a Ninive.” E a doltirakl er a Biblical Archaeology Society Online Archive, e a rechad er a uchelel aike el rak er a 1800 a “dimlak lulterekokl a rengrir el kmo ngmera el mla er ngii tia el beluu er a Ninive.” Me nguaisei engdi sera 1845 e a mengiis a chutem el Austen Henry Layard a ulemuchel el mengiis er sel basio el lebla er ngii a mats er a Ninive. Aike el lebiltik a ulterekeklii el kmo a Ninive a mera el mle merael a chisel el mats er a ta el taem.

A ulaoch el kirel a Ninive el kmal di tilaut oterekeklii a rengud el kmo, a ulaoch er a Biblia el kirel a okngemedel aike el beluu el mengedereder er a beluulechad a dirrek el mo tmaut.​—Dan. 2:44; Och. 19:15, 19-21.