Skip to content

Skip to table of contents

A Iluil el Babier el “Obeketang”

A Iluil el Babier el “Obeketang”

A mla medul el iluil el babier er a Ein Gedi, a dimlak lsebechel mechuiu er sera lebetik er ngii er a rak er a 1970 el mei. A 3-D scan a mla ochotii el kmo tia el iluil el babier a ngar ngii a telkib er a babier er a Levitikus el llechukl er ngii a ngklel a Dios

SERA 1970, e tirke el milengiis a chutem a miltik er a mla medul el iluil el babier er a Ein Gedi, er a beluu er a Israel el kmeed er a mo bedul a ngebard er a kederang er a Ulekoad el Daob. Te miltik er tia el iluil el babier er a taem el longiis er a blil a omengull el mildul er a lemetemall tia el mats, e tiang a locha mle bekord el sesei el taem el uriul er a 500 C.E. Tia el iluil el babier a kmal mle imis el delul me ngmle meringel el mechuiu a tekoi er a chelsel, e le bo lomoket er ngii e ngulterekokl el mecherad. Me nguaisei, engdi ngdmeu a rengud e le ngar ngii a 3-D scanning technique, me ngmlo sebechel ‘meketii’ tia el iluil el babier. Me ngoeak tiaikid el beches el rolel a digital imaging software, e ngmlo sebechir el chemuiu a tekoi er a chelsel.

Me tia el scan, ngera ngmla ocholt? Ngmla ochotii el kmo tiang a iluil el babier, el babier er a Biblia. Sel mlo medechel er ngii a llechukl er ngii a bebil bades er a uchelel a babier er a Levitikus. Aika el bades a uldimukl er ngii a ngklel a Dios el tekoi er a Hebru, el ousbech er a Tetragrammaton. E tiang a locha bekord el delongelel a 50 C.E. me a 400 C.E., el ochotii el kmo tiang a kot el chuodel el iluil el babier er a Biblia el tekoi er a Hebru el bla lebetik er ngii er a uriul er sel Qumran manuscripts. A chad el Gil Zohar el melechesel a The Jerusalem Post, a mesaod er ngii el ua tiang, a uchei er a lebetik er a iluil el babier er a Ein Gedi, e ngmla er ngii a bekord el 1,000 el rak er a delongelel sel kot el chuodel el manuscript er a Biblia el ngii a Dead Sea Scrolls (el bekord el 100 B.C.E.) me sel ongeru el chuodel el manuscript, el Aleppo Codex (el bekord el 930 C.E.). A doltirakl a omesodir a rechellimosk, e tia el iluil el babier a ochotii el kmo aike el Masoretic text of the Torah, a dimlak lemengodech er a chelsel aike el ta el telael el rak, el belkul a kmo aike el cheleuid el tekoi el leriruul tirke el copyist a dimlak lengodech a tekoi er tia el babier.