Daniel 2;1-49

2  Ekem ke udiana akpa isua ubọn̄ Nebuchadnezzar, Nebuchadnezzar adaba ndap;+ ndien esịt etịmede enye,+ enye inyụn̄ ikemeke ndide idap.  Ntre edidem ọdọhọ ẹkekot mme oku mfọni+ ye mme ọkọk-ibọk ye mbiaidiọn̄ ye mme Chaldean man ẹdisian edidem ndap esie.+ Ndien mmọ ẹdụk ẹdida ke iso edidem.  Edidem onyụn̄ ọdọhọ mmọ ete: “Mmadaba ndap, ndien spirit mi etịmede oyom ndifiọk ndap oro.”  Ntre mme Chaldean ẹdọhọ edidem ke usem Aramaic ẹte:+ “O edidem, yak itọn̄ uwem ọsọn̄ fi ke nsinsi.+ Tịn̄ ndap oro nọ nnyịn mme asan̄autom fo, ndien nnyịn iyasiak se enye ọwọrọde.”+  Edidem ọbọrọ onyụn̄ ọdọhọ mme Chaldean ete: “Mmọnọ uyo nte: Edieke mbufo mîsianke mi ndap oro, ye se enye ọwọrọde, ẹyekpok mbufo mbak mbak,+ ẹnyụn̄ ẹnam ufọk mbufo ẹkabade ẹdi ufọk ekwe mbio obio.+  Edi edieke mbufo ẹdisiande mi ndap oro ye se enye ọwọrọde, nyọnọ mbufo enọ ye utịp ye akwa ukpono.+ Ntre mbufo ẹsian mi ndap oro ye se enye ọwọrọde.”  Mmọ ẹtọn̄ọ ntak ẹbọrọ ẹnyụn̄ ẹdọhọ ẹte: “Yak edidem akam etịn̄ ndap emi ọnọ nnyịn mme asan̄autom esie, ndien nnyịn iyasiak se enye ọwọrọde.”  Edidem ọbọrọ onyụn̄ ọdọhọ ete: “Mmetịm mfiọk nte mbufo ẹyom ndibiat ini; koro mbufo ẹkụtde ẹte ke mmọnọ uyo.  Edi edieke mbufo mîtịn̄ke ndap oro inọ mi, ufen+ kiet emi eyesịm mbufo. Edi mbufo ẹmebiere nditịn̄ nsunsu ikọ ye ukwan̄ ikọ ke iso mi,+ tutu ini ebe. Ntre mbufo ẹtịn̄ ndap oro ẹnọ mi, man mfiọk ke mbufo ẹyekeme ndisiak se enye ọwọrọde nnọ mi.” 10  Mme Chaldean ẹbọrọ ke iso edidem, ẹnyụn̄ ẹdọhọ ẹte: “Baba owo eke ekemede ndisiak n̄kpọ edidem idụhe ke isọn̄, koro idụhe akwa edidem m̀mê andikara emi akanam obụpde oku mfọni m̀mê ọkọk-ibọk m̀mê Chaldean ekededi utọ n̄kpọ emi. 11  Edi n̄kpọ emi edidem obụpde ọsọn̄, inyụn̄ idụhe baba owo kiet eke ekemede ndisiak enye nnọ edidem,+ ke mîbọhọke mme abasi emi mîdụn̄ke ye mme owo.”+ 12  Ke ntak emi edidem ayat esịt onyụn̄ ofụt esịt etieti,+ enye onyụn̄ ọdọhọ ẹsobo kpukpru mbon ọniọn̄ Babylon.+ 13  Ndien ẹtan̄a ewụhọ emi, ẹnyụn̄ ẹben̄e idem ndiwot mbon ọniọn̄ oro; ndien mmọ ẹyom Daniel ye mme nsan̄a esie, man ẹwot mmọ. 14  Ke ini oro Daniel ada mbufiọk ye eti ibuot enyene nneme+ ye Arioch etubom mbon ukpeme edidem, emi ọkọwọrọde aka ndiwot mbon ọniọn̄ Babylon. 15  Enye ọbọrọ onyụn̄ ọdọhọ Arioch, adaidaha edidem, ete: “Nso inam edidem owụkde ewụhọ eke ọsọn̄de ntem?” Do ke Arioch akasian Daniel n̄kpọ oro.+ 16  Ntem Daniel odụk ekeben̄e edidem ete ọnọ imọ ini eke ekemde ndisiak se ndap oro ọwọrọde nnọ edidem.+ 17  Ekem Daniel ọnyọn̄ ufọk esiemmọ; enye onyụn̄ eketịn̄ n̄kpọ emi ọnọ Hananiah, Mishael ye Azariah kpa mme nsan̄a esie, 18  ete mmọ ẹben̄e Abasi enyọn̄+ atua mmimọ mbọm+ kaban̄a ndịben̄kpọ emi,+ mbak ẹdisobo Daniel ye mme nsan̄a esie ẹdian ye mbon ọniọn̄ Babylon eken.+ 19  Ndien ẹyarade ndịben̄kpọ emi ẹnọ Daniel ke n̄kukụt okoneyo.+ Ntem Daniel ọkọm+ Abasi enyọn̄. 20  Daniel ọbọrọ onyụn̄ ọdọhọ ete: “Yak ẹtoro enyịn̄ Abasi+ ke nsinsi nsinsi, koro ọniọn̄ ye odudu ẹnyenede enye.+ 21  Enye onyụn̄ okpụhọde mme ini ye mme eyo,+ odorode ndidem onyụn̄ odori ndidem ke itie,+ ọnọ mbon ọniọn̄ ọniọn̄ onyụn̄ ọnọ mbon eti ibuot ifiọk.+ 22  Enye ayarade mme ntotụn̄ọ n̄kpọ ye mme n̄kpọ eke ẹdịbede,+ ọfiọk se idude ke ekịm;+ un̄wana+ onyụn̄ odụn̄ ye enye. 23  O Abasi mme ete ete mi, mmọnọ fi ekọm ye itoro,+ koro afo ọnọde mi ọniọn̄+ ye odudu. Ndien ke emi afo amanam mi mfiọk se nnyịn ikeben̄ede fi, koro afo amanam nnyịn ifiọk n̄kpọ edidem.”+ 24  Ntem Daniel odụk etiene Arioch,+ emi edidem ekemekde ete osobo mbon ọniọn̄ Babylon.+ Enye odụk ọkọdọhọ enye ntem ete: “Kûsobo mbon ọniọn̄ Babylon ekededi. Da mi ka iso edidem,+ man n̄kpasian edidem se ndap oro ọwọrọde.” 25  Do ndien ke Arioch awara ada Daniel aka iso edidem, onyụn̄ ọdọhọ enye ntem ete: “Mmokụt owo kiet ke otu nditọ Judah emi ẹketan̄de ẹdi,+ emi ekemede ndisian edidem se ndap oro ọwọrọde.” 26  Edidem ọbọrọ onyụn̄ ọdọhọ Daniel, emi enyịn̄ esie edide Belteshazzar,+ ete: “Nte afo emekeme ndisian mi ndap oro n̄kokụtde, ye se enye ọwọrọde?”+ 27  Daniel ọbọrọ edidem onyụn̄ ọdọhọ ete: “Mbon ọniọn̄ ye mme ọkọk-ibọk ye mme oku mfọni ye mme asiak ntantaọfiọn̄ ikemeke ndisian edidem ndịben̄kpọ emi edidem obụpde.+ 28  Edi Abasi emi edide Andiyarade mme ndịben̄kpọ odu ke heaven,+ enye onyụn̄ ayarade se iditịbede ke mme akpatre usen ọnọ Edidem Nebuchadnezzar.+ Ndap fo ye mme n̄kukụt emi okokụtde ke bed fo—edi emi: 29  “Afo O edidem akana ke bed+ fo ekere se iditịbede ke emi ebede, ndien Enye emi edide Andiyarade mme ndịben̄kpọ amanam fi ọfiọk se iditịbede.+ 30  Amaedi ami, idịghe koro nnyenede ọniọn̄ n̄kan mbon en̄wen ekededi emi ẹdude uwem anam ẹyarade ndịben̄kpọ emi ẹnọ mi,+ edi edi man nsian edidem se ndap oro ọwọrọde, man afo onyụn̄ ọfiọk ekikere esịt fo.+ 31  “O edidem, sese! afo okokụt akwa mbiet kiet. Mbiet oro akada fi ke iso, okpon onyụn̄ ayama etieti onyụn̄ enyene ndịk. 32  Ibuot mbiet oro ekedi eti gold,+ ikpanesịt esie ye ubọk esie ẹkedi silver,+ idịbi esie ye ifụhi esie ẹkedi okpoho,+ 33  ukot esie ẹkedi ukwak,+ ikpat esie ẹkedi ubak ukwak, ubak mbateso.+ 34  Ke adan̄aemi afo osụk esede, ẹsiak itiat ẹsio, edi idịghe ubọk owo asiak,+ ndien enye ọtọ mbiet oro ke ikpat esie emi ẹdide ukwak ye mbateso onyụn̄ anuak mmọ.+ 35  Kpa idaha oro, ukwak oro ye mbateso, ye okpoho, ye silver ye gold ẹnuaha ofụri ofụri ẹnyụn̄ ẹkabade ẹbiet mbio emi otode ọtọ udịghi wheat ke ndaeyo,+ ndien ofụm ọkpọri mmọ efep tutu owo ikwe mmọ aba.+ Ndien itiat oro ọkọtọde mbiet oro akabade edi akamba obot onyụn̄ ọyọhọ ofụri isọn̄.+ 36  “Ndap oro edi emi, ndien nnyịn iyasian edidem se enye ọwọrọde.+ 37  Afo, O edidem, kpa edidem ndidem, afo emi Abasi enyọn̄ ọnọde obio ubọn̄+ ye odudu ye ukeme ye uku, 38  onyụn̄ ayakde mme unam ikọt ye mme enyene-mba edibotn̄kpọ emi ẹfede ke enyọn̄ esịn fi ke ubọk,+ ke ebiet ekededi emi nditọ owo ẹdụn̄de, onyụn̄ anamde fi edi andikara mmọ kpukpru, afo edi ibuot gold oro.+ 39  “Ndien obio ubọn̄ en̄wen+ emi mîkopke odudu nte afo+ ayadaha ada etiene fi edem; ye obio ubọn̄ en̄wen, kpa ọyọhọ ita, eke okpoho, emi edikarade ofụri isọn̄.+ 40  “Ndien amaedi ọyọhọ obio ubọn̄ inan̄,+ enye ọyọsọn̄ nte ukwak.+ Koro kpa nte ukwak anuakde onyụn̄ ọkọkde kpukpru n̄kpọ eken, ntre, nte ukwak obomde n̄kpọ, enye ayanuak onyụn̄ obom kpukpru mmọ emi.+ 41  “Ndien sia afo okokụtde ikpat ye mme nnuenukot nte ẹdide ubak mbat oboteso ye ubak ukwak,+ obio ubọn̄ oro ayabahade,+ edi odudu ukwak oyodu enye ke esịt, koro afo okokụtde ukwak abuahade ye mbateso.+ 42  Ndien amaedi mme nnuenukot ikpat emi ẹdide ubak ukwak ye ubak mbateso, obio ubọn̄ emi oyokop odudu ke n̄kan̄ kiet, onyụn̄ emem ke n̄kan̄ eken. 43  Sia afo okokụtde ukwak abuahade ye mbateso, mmọ ẹyebuaha ye nditọ owo; edi mmọ ididianake kiet, kpa nte ukwak mîbuahake ye mbateso. 44  “Ndien ke eyo ndidem oro,+ Abasi enyọn̄+ oyowụk obio ubọn̄+ eke owo mîdisoboke ifep tutu amama.+ Ndien idikpọn̄ke obio ubọn̄ oro inọ mbio efen.+ Enye ayanuak onyụn̄ osobo kpukpru mme obio ubọn̄ emi,+ ndien enye ayada ke nsinsi;+ 45  sia afo okokụtde nte ẹsiakde itiat ẹsio ke obot, edi idịghe ubọk owo asiak,+ ye nte enye anuakde ukwak ye okpoho ye mbateso ye silver ye gold.+ Akwa Abasi+ amanam edidem ọfiọk se iditịbede ke emi ebede.+ Ndien ndap emi edi se ẹberide edem, se enye ọwọrọde onyụn̄ edi akpanikọ.”+ 46  Kpa idaha oro Edidem Nebuchadnezzar ọduọ ekịbi iso ke isọn̄, onyụn̄ okpono Daniel, onyụn̄ ọdọhọ ẹnọ enye enọ ẹnyụn̄ ẹfọp incense ẹnọ enye.+ 47  Edidem ọbọrọ Daniel onyụn̄ ọdọhọ ete: “Ke akpanikọ, Abasi mbufo edi Abasi mme abasi+ ye Ọbọn̄ ndidem+ ye Andiyarade mme ndịben̄kpọ, koro afo ekekemede ndiyarade ndịben̄kpọ emi.”+ 48  Mmọdo edidem anam Daniel edi akwa owo,+ onyụn̄ ọnọ enye ediwak ikpọ enọ, onyụn̄ anam enye edi andikara ofụri ikpehe obio ukara Babylon+ onyụn̄ edi etubom kpukpru mbon ọniọn̄ Babylon. 49  Daniel eben̄e edidem, ndien enye emek Shadrach ye Meshach ye Abednego+ ete ẹse ẹban̄a ikpehe obio ukara Babylon oro, edi Daniel okodu ke okụre+ edidem.

Mme Ikọ Idakisọn̄