Gå direkte til indholdet

Kan man “melde sig ud” af Jehovas Vidner?

Kan man “melde sig ud” af Jehovas Vidner?

 Ja. Man kan “melde sig ud” af vores organisation på to måder:

  •   Ved en formel henvendelse. Man kan enten mundtligt eller skriftligt give udtryk for sin beslutning om at man ikke længere ønsker at blive betragtet som et af Jehovas Vidner.

  •   Ved sin adfærd. Man kan handle på en måde der viser at man ikke længere ønsker at være et af Jehovas Vidner. (1 Peter 5:9) For eksempel kan man tilslutte sig et andet trossamfund og bekendtgøre at man er besluttet på at forblive i det. – 1 Johannes 2:19.

Hvad nu hvis en ikke længere forkynder eller kommer til jeres møder? Betragter I vedkommende som en der ikke længere er et Jehovas Vidne?

 Nej, det gør vi ikke. Det at man vælger at forlade Jehovas Vidner, eller at afskære sig selv, er noget andet end at blive svag i troen. Ofte har de der for en tid sætter tempoet ned, eller er blevet uvirksomme i deres tilbedelse, ikke opgivet troen, men er blevet modløse eller nedtrykte. I stedet for at vende dem ryggen forsøger vi at trøste og hjælpe dem. (1 Thessaloniker 5:14; Judas 22) Hvis den pågældende ønsker hjælp, vil menighedens ældste sørge for at han får åndelig hjælp. – Galaterne 6:1; 1 Peter 5:1-3.

 De ældste har ikke bemyndigelse til at tvinge eller presse nogen til at forblive et af Jehovas Vidner. Hver enkelt må træffe sit eget valg med hensyn til religion. (Josua 24:15) Vi tror at de der tilbeder Gud, må gøre det villigt, af hjertet. – Salme 110:3; Mattæus 22:37.