Jehovas Vidner går ikke i krig af følgende grunde:

1.   Lydighed mod Gud. Bibelen siger at Guds tjenere ville “smede deres sværd til plovjern” og “ikke mere lære at føre krig”. – Esajas 2:4.

2.   Lydighed mod Jesus. Jesus sagde til apostlen Peter: “Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.” (Mattæus 26:52) Jesus viste således at hans disciple ikke skulle gribe til våben.

    Jesus’ disciple adlyder befalingen om ikke at være “en del af verden” ved at holde sig strengt neutrale i politiske spørgsmål. (Johannes 17:16) De protesterer ikke mod militæraktioner og blander sig ikke i om andre vælger at tjene i væbnede styrker.

3.   Kærlighed til andre. Jesus befalede sine disciple at “elske hinanden”. (Johannes 13:34, 35) De ville altså udgøre et internationalt brodersamfund og aldrig gå i krig mod deres broder eller søster. – 1 Johannes 3:10-12.

4.   De første kristnes eksempel. Et opslagsværk om religion og krig siger: “Jesus’ første disciple nægtede at gå i krig og at udføre militærtjeneste,” da det efter deres mening var “uforeneligt med Jesus’ kærlighedsetik og påbuddet om at man skal elske sine fjender.” (Encyclopedia of Religion and War) Den tyske teolog Peter Meinhold har sagt noget lignende om Jesus’ første disciple: “At være kristen og soldat blev betragtet som uforeneligt.”

 Jehovas Vidner er gode samfundsborgere og udgør ingen trussel mod sikkerheden i de lande hvor de bor. Vi respekterer myndighedernes autoritet i overensstemmelse med disse bibelske befalinger:

•   “Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder.” – Romerne 13:1.

•   “Tilbagebetal da kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.” – Mattæus 22:21.

 Derfor følger vi loven, betaler skat og samarbejder med det myndighederne gør for at sørge for den offentlige velfærd.