Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kvinders sikkerhed – Bibelens perspektiv

Kvinders sikkerhed – Bibelens perspektiv

 Millioner af piger og kvinder verden over er blevet udsat for krænkelser eller vold. Er det også sket for dig? Find ud af hvorfor din sikkerhed er vigtig for Gud, og hvad han vil gøre for at kvinder kan komme til at føle sig trygge.

 “Da jeg var lille, udsatte min bror mig for fysisk og psykisk vold hver eneste dag. Da jeg blev gift, gjorde min svigermor præcis det samme. Mine svigerforældre behandlede mig som en slave. Jeg overvejede at tage mit eget liv.” – Madhu, a Indien.

 “Vold mod kvinder er en global epidemi,” skriver WHO. WHO anslår at næsten en tredjedel af alle kvinder bliver udsat for fysisk eller seksuel vold på et tidspunkt i deres liv.

 Hvis det er sket for dig, kan det være du føler dig utryg uanset hvor du befinder dig, og er bange for at blive udsat for et overgreb – fysisk, seksuelt eller verbalt. Hvis man har været udsat for kønsbaserede overgreb, kan man nemt få følelsen af at alle tænker: “Kvinder betyder ingenting. De er værdiløse.” Men det er slet ikke sådan Gud ser på kvinder!

Bibelen viser at kvinders sikkerhed betyder noget for Gud.

Hvordan ser Gud på kvinder?

 Vers fra Bibelen: “Som mand og kvinde skabte [Gud] dem.” – 1. Mosebog 1:27.

 Hvad det betyder: Gud skabte mænd og kvinder. Han ser mennesker af begge køn som nogle der fortjener værdighed og respekt. Derudover har han i Bibelen tydeligt sagt at en mand “skal elske sin hustru som sig selv”. Han skal ikke forsøge at kontrollere hende og slet ikke tale hårdt til hende eller være voldelig. (Efeserne 5:33; Kolossenserne 3:19) Der er ingen tvivl om at kvinders sikkerhed betyder meget for Gud.

 “Som barn blev jeg seksuelt misbrugt af flere i min familie. Da jeg var 17, truede min chef med at fyre mig hvis jeg ikke gik i seng med ham. Som voksen er jeg blevet ydmyget og dårligt behandlet af min mand, mine forældre og nogle af mine naboer. Men på et tidspunkt lærte jeg om Jehova, b som har skabt os. Han behandler kvinder med stor respekt. Det overbeviser mig om at han elsker mig, og at jeg er meget værd i hans øjne.” – Maria, Argentina.

Hvad kan hjælpe dig til at hele følelsesmæssigt?

 Vers fra Bibelen: “En ven kan ... være mere trofast end en bror.” – Ordsprogene 18:24.

 Hvad det betyder: En ægte ven vil være der for dig. Hvis du føler at det kan hjælpe dig, så fortæl åbent en du stoler på, hvordan du har det.

 “I 20 år fortalte jeg ikke en eneste at jeg var blevet seksuelt misbrugt. Jeg var ulykkelig, plaget af angst og deprimeret. Da jeg endelig betroede mig til en der virkelig lyttede, følte jeg en enorm lettelse.” – Elif, Tyrkiet.

 Vers fra Bibelen: “Kast alle jeres bekymringer på [Gud], for han har omsorg for jer.” – 1. Peter 5:7.

 Hvad det betyder: Når du beder, lytter Gud virkelig. (Salme 55:22; 65:2) Han har stor omsorg for dig, og derfor vil han gerne hjælpe dig til at forstå hvor værdifuld du er.

 “At lære om Jehova hjalp mig til at komme mig efter de dybe sår jeg havde fået. Nu kan jeg bede til Gud og fortælle ham alt. Han er som en nær ven der virkelig forstår mine følelser.” – Ana, Belize.

Vil Gud nogensinde stoppe al mishandling af kvinder?

 Vers fra Bibelen: “Jehova ... vil sørge for at de faderløse og de der er knust, får deres ret så jordiske, dødelige mennesker ikke længere skal gøre dem bange.” – Salme 10:17, 18.

 Hvad det betyder: Gud vil meget snart fjerne al uretfærdighed, deriblandt krænkelser og vold mod kvinder.

 “Det har gjort en stor forskel for mig at lære at Jehova snart vil sætte en stopper for at kvinder og piger bliver behandlet dårligt og udsat for overgreb. Det har givet mig ro i sindet.” – Roberta, Mexico.

 Jehovas Vidner kan hjælpe dig til at se hvilken forskel Bibelen kan gøre for dig. Hvis du vil lære mere om det håb Bibelen giver, og hvorfor man kan have tillid til dens løfter, kan du bede om at få et besøg.

 Download en printvenlig udgave af artiklen.

a Navnene er ændret.

b Jehova er Guds navn. (Salme 83:18) Se artiklen “Hvem er Jehova?