Paradis! Farverige rejsekataloger frister os med tilbud om rejser til et fjernt “paradis” hvor vi kan slappe af og glemme alle vores bekymringer og problemer. Men vi er udmærket klar over at når vi kommer hjem igen, er vores liv i det store og hele det samme som da vi tog afsted.

Alligevel er mange betaget af tanken om et paradis. Vi kan ikke lade være med at spekulere på om “paradiset” bare er ren og skær fantasi. Hvis dét er sandt, hvorfor er vi så så betaget af det? Vil det nogensinde blive til virkelighed?

I århundreder har mennesker været optaget af tanken om et paradis. For mange er det Bibelens beretning om “en have i Eden, mod øst” der har fremkaldt denne interesse. Hvad gjorde den have så tiltalende? I beretningen står der: “Således lod Jehova Gud af agerjorden fremvokse hvert træ som er indbydende at se på og godt at spise af.” Haven var et dejligt og godt sted. Det mest fascinerende af det hele var “livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt”. – 1 Mosebog 2:8, 9.

Desuden nævner beretningen i Første Mosebog fire floder der havde sit udspring i haven. Vi kender stadig to af disse floder – Tigris (eller Hiddekel) og Eufrat. (1 Mosebog 2:10-14, fodnote) De to floder løber ud i Den Persiske Golf gennem Irak, som tidligere var en del af oldtidens Persien.

Naturligt nok er et jordisk paradis en del af Persiens kulturarv. Et persisk tæppe fra det 16. århundrede som er udstillet på Philadelphia Museum of Art i Pennsylvania i USA, viser en indhegnet have med træer og blomster. Ordet “paradis” kommer af et gammelt persisk ord der betyder “indhegnet have”, og mønstret på tæppet er en skildring af Bibelens beskrivelse af den smukke og frodige Edens Have.

Faktisk bliver der genfortalt beretninger om et paradis på mange sprog og i mange kulturer jorden over. Efterhånden som mennesker flyttede til forskellige dele af jorden, tog de versioner af den oprindelige beretning med sig, og gennem århundreder blev de blandet sammen med trosopfattelser og legender der opstod lokalt. Selv i dag omtaler folk næsten automatisk meget naturskønne steder som et paradis.

Gennem tiden har opdagelsesrejsende påstået at de har fundet det tabte paradis. Da Charles Gordon, en britisk officer, besøgte Seychellerne i 1881, var han så imponeret over den slående skønhed der mødte ham ved Vallée de Mai – der nu er på verdensarvslisten – at han erklærede at det var Edens Have. I det 15. århundrede spekulerede den italienske søfarer Christopher Columbus på om han var tæt på at finde Edens Have da han gik i land på øen Hispaniola, nu Den Dominikanske Republik og Haiti.

Mapping Paradise, en nyere historiebog, indeholder detaljer fra mere end 190 meget gamle kort, hvoraf mange viser Adam og Eva i Edens Have. Der er for eksempel et usædvanligt kort i en afskrift af Beatus af Liebana-håndskriftet fra det 13. århundrede. Øverst er der en lille firkant med paradiset i midten. Derfra løber fire floder med navnene “Tigris”, “Eufrates”, “Pison” og “Geon” ud til de fire hjørner, hvilket angiveligt symboliserer kristendommens udbredelse til jordens fire hjørner. Sådanne afbildninger viser at selvom man ikke vidste hvor det oprindelige paradis lå, var forestillingen om det lige så fængslende som den altid havde været.

 John Milton, en digter fra det 17. århundrede, er kendt for sit digt Det tabte Paradis, der er baseret på Første Mosebogs beretning om Adams synd og bortvisningen fra Edens Have. I dette digt omtalte han løftet om at mennesker vil komme til at leve evigt på jorden; han skrev: “Thi da er hele Jorden som et Paradis.” Efterfølgende skrev Milton en fortsættelse der hed Det gjenvundne Paradiis.

Det er tydeligt at tanken om det tabte jordiske paradis går igen op gennem hele menneskets historie. Så hvorfor er det ikke en udbredt tanke i dag? Som Mapping Paradise siger, er det grundlæggende fordi “teologer har ... afvist at beskæftige sig med paradisets beliggenhed”.

De fleste kirkegængere får at vide at deres endelige bestemmelsessted er himlen, ikke et jordisk paradis. Men Bibelen siger i Salme 37:29: “De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.” Eftersom vores verden i dag næppe kan betegnes som et paradis, hvordan kan vi så have håb om at dette løfte vil gå i opfyldelse? *

Jehova Gud, der skabte det oprindelige paradis, har lovet at genoprette det der gik tabt. Hvordan? Husk at Jesus lærte os at bede: “Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.” (Mattæus 6:10) Dette rige er en verdensregering med Jesus som konge, og det vil erstatte alle andre regeringer. (Daniel 2:44) Under Rigets styre vil Guds vilje ske så hele jorden bliver et paradis.

Tidligere blev profeten Esajas inspireret af Gud til at beskrive forholdene i det lovede Paradis, hvor alle de sundhedsmæssige, økonomiske, sociale, racemæssige, religiøse og miljømæssige problemer der i dag skaber bekymringer og konflikter, vil være væk. (Esajas 11:6-9; 35:5-7; 65:21-23) Vi opfordrer dig til at bruge nogle få minutter på at læse disse vers i din egen bibel. Det vil give dig tillid til det Gud har lovet lydige mennesker. Til den tid vil alle kunne glæde sig over at leve i et paradis og have et godt forhold til Gud; noget Adam mistede. – Åbenbaringen 21:3.

Hvorfor kan vi være sikre på at håbet om et paradis på jorden ikke bare er fri fantasi, men vil blive til virkelighed? Fordi Bibelen siger: “Himmelen tilhører Jehova, men jorden har han givet til menneskesønnerne.” Det er “Gud, der ikke kan lyve”, der har givet løftet om et paradis på jorden. (Salme 115:16; Titus 1:2) Sikke en fantastisk fremtid vi kan få – evigt liv i Paradiset!