Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

HVAD SIGER BIBELEN?

Tro

Tro

Nogle siger at de er troende, men har svært ved at forstå hvad der ligger i begrebet “tro”. Hvad er tro, og hvorfor er det vigtigt at have tro?

Hvad er tro?

HVAD NOGLE SIGER

Mange mener at en der har en tro, bare accepterer det han tror på, uden egentlig at have noget at basere det på. Et religiøst menneske siger måske: ‘Jeg tror på Gud.’ Hvis vedkommende bliver spurgt: ‘Hvorfor tror du på Gud?’, kan det være at han svarer: ‘Det er jeg blevet opdraget til,’ eller: ‘Det har jeg bare lært at man skal.’ Men når nogen siger det, kan det virke som om at der ikke er den store forskel på at være troende og godtroende.

HVAD BIBELEN SIGER

“Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.” (Hebræerne 11:1) For at en persons forventninger kan være sikre, har han eller hun brug for gode grunde til det. På originalsproget ligger der mere i ordet for “sikre forventning” end en indre følelse eller ren ønsketænkning. Tro er altså en overbevisning der er baseret på et solidt grundlag.

“Hans [Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.” Romerne 1:20.

Hvorfor er det vigtigt at have tro?

HVAD BIBELEN SIGER

“Uden tro er det umuligt at have hans velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.” – Hebræerne 11:6.

Som tidligere nævnt er der mange der tror på Gud udelukkende fordi det er det de har lært. ‘Det er jeg blevet opdraget til,’ siger de måske, men Gud ønsker at de der tjener ham, virkelig tror at han er til, og at han elsker os. Og det er en af grundene til at Bibelen understreger hvor vigtigt det er at vi gør en indsats for at søge ham så vi kan lære ham at kende.

“Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.” Jakob 4:8.

Hvordan kan du få tro?

HVAD BIBELEN SIGER

‘Troen kommer af det man hører.’ (Romerne 10:17) Det første man skal gøre for at få tro på Gud, er altså at ‘høre’ hvad Bibelen virkelig lærer om ham. (2 Timoteus 3:16) Ved at studere Bibelen får du svar på vigtige spørgsmål, som for eksempel: Hvem er Gud? Hvordan kan man vide at han eksisterer? Interesserer Gud sig virkelig for mig? Hvad er Guds hensigt med fremtiden?

Alting peger på at Gud er til

Jehovas Vidner vil meget gerne studere Bibelen med dig. På vores hjemmeside, jw.org, står der: “Jehovas Vidner er meget glade for at undervise andre ud fra Bibelen, men vi tvinger ingen til at blive medlemmer af vores trossamfund. Derimod fremholder vi respektfuldt Bibelens budskab i erkendelse af at hver enkelt selv har lov til at bestemme hvad han eller hun vil tro.”

I sidste ende skal din tro være bygget på de beviser du selv finder frem til når du undersøger om det der står i Bibelen, er sandt. På den måde efterligner du de kristne i det første århundrede, for de “tog imod ordet med den største iver og undersøgte daglig Skrifterne om disse ting forholdt sig således”. – Apostelgerninger 17:11.

“Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.” Johannes 17:3.