RUINERNE af paladser og kongegrave giver os kun et glimt af den storhed, magt og rigdom der kendetegnede oldtidens Medien og Persien, som tilsammen udgjorde en dobbelt verdensmagt. Før de to riger blev forenet, var Medien det dominerende rige. Men i år 550 f.v.t. blev mederne underlagt perserkongen Kyros II, som derefter herskede over det medo-persiske rige. Dette vidtstrakte rige, der lå i området nord for Den Persiske Golf, kom med tiden til at strække sig fra Det Ægæiske Hav til Egypten og videre til det nordvestlige Indien. Det omfattede også Judæa.

Medo-Persien herskede over den jødiske nation i mere end 200 år — fra Babylons ødelæggelse i år 539 f.v.t. til Medo-Persien selv blev besejret af Grækenland i 331 f.v.t. Adskillige af Bibelens bøger nævner vigtige begivenheder fra denne tidsperiode.

Bibelen beretter at kong Kyros II frigav jøderne fra fangenskabet i Babylon og lod dem vende tilbage til Jerusalem så de kunne genopbygge Guds tempel, som babylonierne havde ødelagt i år 607 f.v.t. (Ezra 1:1-7; 6:3-5) Denne beretning bliver bekræftet af Kyroscylinderen, et kileskriftdokument som i 1879 blev fundet i ruinerne af det gamle Babylon. Dokumentet nævner Kyros ved navn og beskriver hans politik som gik ud på at sende fanger tilbage til deres hjemland og lade dem tage deres religiøse genstande med sig. Bibelskribenten Esajas nedskrev Jehovas profetiske ord angående Kyros: „’Alt hvad jeg har lyst til, vil han fuldbyrde;’ også det jeg sagde om Jerusalem: ’Det vil blive genopbygget,’ og om templet: ’Du vil få din grundvold lagt.’“ — Esajas 44:28.

Ifølge Ezra 6:3, 4 befalede Kyros endda at omkostningerne ved genopbyggelsen af templet  skulle ’dækkes af kongens hus’. Denne udtalelse stemmer overens med ikke-bibelske kilder. „Det var en fast politik at persiske konger støttede genopbygningen af helligdomme inden for deres rige,“ står der i bogen Persia and the Bible.

Bibelen fortæller at nogle af jødernes modstandere senere skrev til Darius den Store (også kaldet Darius I) og rejste tvivl om hvorvidt Kyros havde givet tilladelse til at genopbygge templet. Darius befalede at man skulle søge efter det oprindelige dekret. Hvad blev udfaldet? En skriftrulle med Kyros’ dekret blev fundet i Ekbatana, Mediens hovedstad. Som svar skrev Darius: „Jeg, Darius, udsteder hermed en befaling [om genopbygningen af templet]. Lad den omgående blive bragt til udførelse.“ Derefter ophørte modstanden mod arbejdet. * — Ezra 6:2, 7, 12, 13.

Ikke-bibelske kilder støtter disse detaljer. For eksempel havde Kyros sin sommerresidens i Ekbatana, og han har muligvis udstedt dekretet derfra. Desuden har arkæologiske fund vist at de medo-persiske konger var meget interesseret i religiøse sager der havde at gøre med deres undersåtter, og at de udfærdigede breve for at løse uoverensstemmelser.

I en drøm fra Gud så profeten Daniel fire dyr der et efter et steg op af havet; de skildrede fire på hinanden følgende verdensriger. Det første dyr, en løve med vinger, skildrede Babylon. Det andet „lignede en bjørn“. Beretningen fortsætter: „Man sagde følgende til det: ’Rejs dig, æd meget kød!’“ (Daniel 7:5) Den frygtindgydende bjørn var et billede på Medo-Persien.

Som Daniel havde forudsagt, var Medo-Persien sultent efter at erobre land. Kort efter Daniels syn besejrede Kyros mederne og førte derefter krig mod det nærliggende Lydien og Babylon. Hans søn Kambyses II erobrede Egypten. Nogle af de senere medo-persiske herskere udvidede riget yderligere.

Hvordan kan vi være sikre på denne fortolkning? I et andet syn så Daniel en vædder „stange mod vest og mod nord og mod syd“. Profetien gik i opfyldelse da Medo-Persien ’stangede’ mod andre riger, deriblandt det mægtige Babylon. Guds engel forklarede Daniel hvad dette syn betød: „Vædderen med de to horn som du så, er Mediens og Persiens konger.“ — Daniel 8:3, 4, 20.

Omkring to hundrede år før Babylons fald forudsagde profeten Esajas både navnet på den sejrende persiske konge — som endnu ikke var blevet født — og hvordan han ville indtage Babylon. Esajas skrev: „Således har Jehova sagt til sin salvede, til Kyros,  hvis højre hånd jeg har grebet for at kue nationer foran ham . . . , for at åbne de tofløjede døre foran ham så end ikke portene lukkes.“ (Esajas 45:1) Både Esajas og Jeremias forudsagde at Babylons „floder“, de kanaler der fik tilført vand fra Eufratfloden, og som udgjorde en beskyttende voldgrav, ville tørre ud. (Esajas 44:27; Jeremias 50:38) De græske historikere Herodot og Xenofon bekræfter nøjagtigheden af Bibelens profeti, blandt andet det at babylonierne festede netop den nat Kyros indtog byen. (Esajas 21:5, 9; Daniel 5:1-4, 30) Efter at Kyros havde ledet Eufratflodens vande bort, kunne hans hære gå ind i byen gennem de åbne porte langs floden uden at møde større modstand. På kun én nat faldt det mægtige Babylon!

Denne begivenhed førte til en storslået opfyldelse af endnu en profeti. Profeten Jeremias havde forudsagt at Guds folk ville være i landflygtighed i Babylon i 70 år. (Jeremias 25:11, 12; 29:10) Denne profeti blev opfyldt lige til tiden, og de landflygtige fik lov til at vende hjem.

Kort tid efter at Medo-Persien havde erobret Babylon, nedskrev Daniel en profeti som kaster lys over en vigtig begivenhed i forbindelse med opfyldelsen af Guds hensigt med menneskeheden. Engelen Gabriel fortalte Daniel nøjagtig hvornår Messias — det „afkom“ der blev givet løfte om i Første Mosebog 3:15 — ville fremstå. Guds engel sagde: „Fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger,“ i alt 69 uger. (Daniel 9:25) Hvornår begyndte denne profetiske tidsperiode?

Kyros tillod ganske vist jøderne at vende hjem efter at Babylon var faldet, men flere år senere var Jerusalem og dets mure stadig i en sørgelig forfatning. I år 455 f.v.t. gav kong Artaxerxes sin jødiske mundskænk Nehemias tilladelse til at vende tilbage til Jerusalem så han kunne føre an i genopbygningsarbejdet. (Nehemias 2:1-6) Dette markerede begyndelsen på de 69 uger.

De 69 uger var dog ikke bogstavelige uger på syv dage, men åruger. Faktisk gengives udtrykket „uger“ med „åruger“ i flere bibeloversættelser. * (Daniel 9:24, 25) Messias skulle fremstå efter en periode på 69 „uger“ på hver 7 år — i alt 483 år. Profetien blev opfyldt i år 29 e.v.t. da Jesus blev døbt, nøjagtig 483 år efter år 455 f.v.t. *

Den nøjagtige opfyldelse af Daniels profeti er blot et af de mange vidnesbyrd der bekræfter Jesu identitet. Disse vidnesbyrd bekræfter også vores fremtidshåb. Jesus vil, som konge i Guds himmelske rige, gøre ende på menneskers hårde styre. Derefter vil han bringe mange andre af profetierne i Bibelen til opfyldelse, herunder dem der peger frem til at de døde vil blive oprejst til evigt liv i et jordisk paradis. — Daniel 12:2; Johannes 5:28, 29; Åbenbaringen 21:3-5.