Esajas 33:1-24
33 Ulykken vil komme over dig,* du som ødelægger uden at du selv er blevet ødelagt,+du som forråder uden at du selv er blevet forrådt!
Når du er færdig med at ødelægge, vil du selv blive ødelagt,+og når du er færdig med at forråde, vil du selv blive forrådt.
2 Jehova, vis os din godhed.+
Vi har knyttet vores håb til dig.
Bliv vores styrke*+ hver morgen,ja, vores frelse i svære tider.+
3 Ved den voldsomme larm flygter folkeslag;når du rejser dig, bliver nationer spredt.+
4 Ligesom grådige græshopper tager bytte, sådan vil man tage bytte fra jer;man vil kaste sig over det ligesom sværme af græshopper.
5 Jehova vil blive ophøjet,for han bor højt oppe.
Han vil fylde Zion med ret og retfærdighed.
6 Han er den der vil give stabile tider.
Frelse,+ visdom, kundskab og frygt for Jehova+ i rigt mål– det er den skat han har.
7 Se! Deres helte skriger på gaden;fredens sendebud græder bittert.
8 Landevejene ligger øde;man er holdt op med at gå ad stierne.
Fjenden har brudt pagten,han foragter byerneog regner ikke dødelige mennesker for noget.+
9 Landet sørger* og visner bort.
Libanon er ydmyget+ og gået i opløsning.
Saron er blevet som en ørken,og Bashan og Karmel mister deres blade.+
10 “Nu vil jeg rejse mig,” siger Jehova,“nu vil jeg ophøje mig;+nu vil jeg vise min storhed.
11 Det I undfanger, er tørt græs, og det I føder, er kun halmstrå.
Jeres egen ånd vil fortære jer som ild.+
12 Det vil gå folkene som når der brændes kalk.
Og som afskårne tornegrene vil de blive brændt af.+
13 I som er langt væk, hør hvad jeg vil gøre!
Og I som er tæt på, erkend min styrke!
14 Synderne i Zion er bange;+de frafaldne ryster af skræk:
‘Hvem af os vil overleve når ilden fortærer?+
Hvem af os vil overleve når flammerne ikke kan slukkes?’
15 Den der altid vandrer i retfærdighed,+og hvis tale altid er ærlig,+den der afviser uærlig fortjeneste som stammer fra bedrag,den hvis hænder afviser bestikkelse i stedet for at række ud efter den,+den der lukker sit øre når der bliver talt om blodsudgydelse,og lukker sine øjne for ikke at se på det der er ondt
16 – han vil bo højt oppe;han vil have sin sikre tilflugt i klippefæstninger.
Han vil få sit brød,og hans vandforsyning vil aldrig svigte.”+
17 Dine øjne kommer til at se en konge i al hans skønhed;du vil se et land i det fjerne.
18 I dit hjerte vil du tænke tilbage på den skrækkelige tid:*
“Hvor er skriveren?
Hvor er den der plejede at afveje vores skat?+
Hvor er den der gik rundt og talte tårnene?”
19 Du kommer aldrig mere til at se det hensynsløse folk,folket hvis sprog er for mærkeligt* til at man kan forstå det,hvis hakkende sprog du ikke fatter.+
20 Betragt Zion, vores højtiders by!+
Dine øjne vil komme til at se Jerusalem som et sted hvor man bor i ro,et telt der ikke vil blive flyttet.+
Dets teltpløkke vil aldrig blive rykket op,og ingen af dets barduner vil blive revet over.
21 Nej, der vil Jehova, Den Majestætiske Gud,blive som et sted med floder for os, et sted med brede kanaler.
Dér kommer ingen flåde af galejer,og ingen stolte skibe sejler forbi,
22 for Jehova er vores Dommer,+Jehova er vores Lovgiver,+Jehova er vores Konge.+
Han er den der redder os.+
23 På fjendernes skibe vil rebene hænge slapt;de kan ikke holde masten oppe eller sejlet udspændt.
Til den tid vil en stor mængde bytte blive delt.
Selv de der halter, vil tage et stort bytte.+
24 Og ingen der bor i landet, vil sige: “Jeg er syg.”+
Alle som bor der, vil få deres synder tilgivet.+
Fodnoter
^ Henviser til Assyrien.
^ Bogst.: “arm”.
^ Eller muligvis: “tørrer ud”.
^ Eller “meditere over rædslerne”.
^ Bogst.: “dybt”.