Nogle ældre bibeloversættelser, for eksempel den engelske King James Version, bruger i nogle vers ordet “helvede”. (Salme 16:10; Apostlenes Gerninger 2:27 a) Som billedmaterialet i artiklen her viser, tror mange at helvede er et sted hvor de onde bliver straffet med evig ild. Men er det hvad Bibelen siger?

I denne artikel

•  Er helvede et sted hvor man bliver pint i al evighed?

•  Hvad så med Jesus’ lignelse om den rige mand og Lazarus?

•  Symboliserer helvede at man er blevet forladt af Gud?

•  Er nogen kommet tilbage fra helvede?

•  Bibelvers der nævner helvede, eller Graven

•  Bibelske ord på originalsproget

•  Hvor stammer læren om helvede fra?

 Nej. De ord der oprindeligt blev oversat med “helvede” i nogle ældre oversættelser af Bibelen (hebraisk: “Sheol”; græsk: “Hades”), betyder egentlig “Graven”, altså hele menneskehedens grav. Ifølge Bibelen er de der er i “Graven”, ikke til længere. De eksisterer ikke.

•   Når man er død, kan man ikke føle smerte. “Hverken arbejde eller tanker eller visdom eller viden findes i helvede.” (Prædikeren 9:10, Douay-Rheims Version) Der kan ikke være mennesker der skriger af smerte i helvede. Bibelen siger i stedet: “Lad de onde blive ydmyget, og lad dem være tavse i graven [helvede, Douay-Rheims].” – Salme 31:17; King James Version (30:18, Douay-Rheims); Salme 115:17.

•   Gud har sagt at konsekvensen af at begå en synd er at man dør, ikke at man bliver pint i et brændende helvede. Gud sagde til den første mand, Adam, at straffen for at bryde Guds lov er døden. (1. Mosebog 2:17) Han nævnte ikke noget om evig pine i helvede. Efter at Adam havde syndet, udtalte Gud hvad hans straf ville være: “Jord er du, og til jord vil du vende tilbage.” (1. Mosebog 3:19) Han ville ikke længere eksistere. Hvis det var Guds mening at Adam skulle brændes i helvede, ville han helt sikkert have omtalt det. Straffen for at bryde Guds lov har ikke ændret sig. Lang tid efter at Adam var død, fik Gud en bibelskribent til at sige: “Den løn synden betaler, er døden.” (Romerne 6:23) Der er ikke noget grundlag for yderligere straf, for “den der dør, bliver nemlig frikendt for sin synd”. – Romerne 6:7.

•   Gud afskyr tanken om evig pine. (Jeremias 32:35) Sådan en tanke går imod det Bibelen lærer om at “Gud er kærlighed”. (1. Johannes 4:8) Han ønsker at vi tjener ham fordi vi elsker ham, og ikke fordi vi frygter at blive pint for evigt. – Matthæus 22:36-38.

•   Gode mennesker kom i helvede. I de bibeloversættelser der bruger ordet “helvede”, fremgår det at trofaste mænd, som for eksempel Jakob og Job, regnede med at skulle i helvede. (1. Mosebog 37:35; Job 14:13) Selv Jesus Kristus omtales som om han var i helvede i tiden mellem sin død og opstandelse. (Apostlenes Gerninger 2:31, 32) Så når “helvede” bliver brugt i de bibler, henviser det tydeligvis bare til Graven. b

 Jesus’ lignelse er nedskrevet i Lukas 16:19-31. Lignelser er illustrationer der lærer os noget om hvordan Gud ser på moralske spørgsmål og andre ting. Lignelsen om den rige mand og Lazarus var ikke en virkelig beretning. (Matthæus 13:34) Hvis du vil vide mere om lignelsen, kan du læse artiklen “Hvem var den rige mand og Lazarus?”

 Nej. Læren om at de døde kan være bevidste om at Gud har forladt dem, underbygges ikke af Bibelen, hvor der helt klart siges at de døde slet ingenting ved. – Salme 146:3, 4; Prædikeren 9:5.

 Ja. I Bibelen er der nedskrevet ni detaljerede beretninger om nogle der var i Graven (i nogle bibler oversat med “helvede”), og som fik livet igen ved en opstandelse. c Hvis de havde været i stand til at opfatte noget mens de var i “helvede”, ville de helt sikkert have fortalt om det efter at de var blevet oprejst. Det er interessant at ingen af de ni personer nævnte noget om smerte eller noget som helst andet. Hvordan kan det være? Som Bibelen gentagne gange slår fast, har de ikke været i stand til at opfatte noget fordi de har været som i en dyb “søvn”. – Johannes 11:11-14; 1. Korinther 15:3-6.