Nej, hele Bibelen er harmonisk. Selvom nogle passager tilsyneladende viser at Bibelen modsiger sig selv, kan de som regel forstås korrekt hvis man anvender et eller flere af følgende principper:

1.   Se på sammenhængen. Enhver forfatter kan se ud til at modsige sig selv hvis hans ord tages ud af sammenhængen.

2.   Tænk på hvad skribentens synsvinkel var. Øjenvidner kan godt beskrive en begivenhed nøjagtigt uden at de bruger de samme ord eller nævner de samme detaljer.

3.   Tag historiske fakta og skikke i betragtning.

4.   Skeln mellem den symbolske og den bogstavelige brug af et ord.

5.   Vær opmærksom på at en handling kan tilskrives en der ikke personligt har udført den. a

6.   Brug en nøjagtig bibeloversættelse.

7.   Forsøg ikke at få det Bibelen siger, til at stemme med fejlagtige religiøse idéer eller dogmer.

 De følgende eksempler viser hvordan disse principper kan afklare tilsyneladende selvmodsigelser i Bibelen.

Princip nr. 1: Sammenhængen

  Hvis Gud hvilede på den syvende dag, hvordan er han så blevet ved med at arbejde? Sammenhængen i skabelsesberetningen i Første Mosebog viser at det at Gud “på den syvende dag [gav sig] til at hvile fra hele sit værk som han havde frembragt”, specifikt henviser til skabelsen af jorden og det der har med den at gøre. (1 Mosebog 2:2-4) Jesus modsagde ikke dette da han sagde at Gud “er blevet ved med at arbejde til nu”, for han talte om andre af Guds gerninger. (Johannes 5:17) Med til Guds gerninger hører at han har inspireret Bibelen og ledet menneskeheden og taget sig af den. – Salme 20:6; 105:5; 2 Peter 1:21.

Princip nr. 2 og 3: Synsvinklen og de historiske fakta

  Hvor helbredte Jesus den blinde mand? Lukasevangeliet siger at Jesus helbredte en blind mand da han “nærmede sig Jeriko”, mens parallelberetningen i Mattæusevangeliet nævner to blinde mænd og siger at episoden fandt sted da Jesus “gik ud af Jeriko”. (Lukas 18:35-43; Mattæus 20:29-34) Disse to beretninger, som er skrevet ud fra forskellige synsvinkler, supplerer faktisk hinanden. Med hensyn til antallet af mænd er Mattæus mere specifik og nævner at der var to, mens Lukas fokuserer på den mand Jesus henvendte sig til. Hvad stedet angår, har arkæologer fundet ud af at Jeriko på Jesus’ tid var en dobbeltby, og at den gamle jødiske by lå omkring halvanden kilometer fra den nyere romerske by. Jesus har måske befundet sig mellem de to byer da han udførte dette mirakel.

Princip nr. 4: Symbolske og bogstavelige udtryk

  Vil jorden gå under? I Prædikeren 1:4 siger Bibelen at “jorden består evindelig”, hvilket kunne opfattes som en modsigelse af dens udsagn om at “elementerne skal komme i brand og opløses”, og at “jorden ... skal brændes op”. (2 Peter 3:10, da. aut. 1948) Men i Bibelen bruges udtrykket “jorden” både bogstaveligt, om vores planet, og symbolsk, om menneskene der bor på den. (1 Mosebog 1:1; 11:1) Den tilintetgørelse af “jorden” der beskrives i Andet Petersbrev 3:10, hentyder ikke til at vores planet skal brændes op, men til ‘de ugudelige menneskers undergang’. – 2 Peter 3:7.

Princip nr. 5: Hvem en handling tilskrives

  Hvem kom til Jesus med centurionens anmodning i Kapernaum? Mattæus 8:5, 6 siger at centurionen (officeren) selv opsøgte Jesus, mens Lukas 7:3 siger at han sendte nogle af jødernes ældste. Denne tilsyneladende selvmodsigelse i Bibelen kan forklares med at officeren tog initiativet til at fremsætte anmodningen men sendte de ældste som sine repræsentanter.

Princip nr. 6: Nøjagtig oversættelse

  Synder vi alle? Bibelen lærer at alle mennesker arver synden fra det første menneske, Adam. (Romerne 5:12) Nogle oversættelser synes at modsige dette ved at sige om gode mennesker at de “synder ikke”. (1 Johannes 3:6, da. aut.) Men på grundsproget, græsk, står det udsagnsord der i Første Johannesbrev 3:6 er oversat med “synder”, i nutid, hvilket normalt angiver en fortsat handling. Der er forskel på arvesynden, som vi ikke kan slippe for, og på at man med vilje bliver ved med at overtræde Guds love. Ved korrekt at gengive udsagnsordet med udtryk som “øver ikke synd” eller “praktiserer ikke synd” undgår nogle oversættelser denne tilsyneladende selvmodsigelse. – Ny Verden-Oversættelsen; Phillips.

Princip nr. 7: Bibelen, ikke dogmer

  Er Jesus ligestillet med Gud eller underordnet Gud? Jesus sagde engang: “Jeg og Faderen er ét,” hvilket synes at modsige hans udtalelse: “Faderen er større end jeg.” (Johannes 10:30; 14:28) For at forstå disse vers korrekt må vi undersøge hvad Bibelen virkelig siger om Jehova og Jesus, i stedet for at prøve at få versene til at passe med treenighedsdogmet, der ikke er baseret på Bibelen. Bibelen viser at Jehova ikke kun er Jesus’ Far men også Jesus’ Gud, den som selv Jesus tilbeder. (Mattæus 4:10; Markus 15:34; Johannes 17:3; 20:17; 2 Korinther 1:3) Jesus er ikke ligestillet med Gud.

 Den sammenhæng Jesus’ udtalelse “jeg og Faderen er ét” forekommer i, viser at det han mente, var at han og hans Far, Jehova Gud, var forenet om samme hensigt. Jesus sagde senere: “Faderen er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med Faderen.” (Johannes 10:38) Jesus var på samme måde forenet med sine disciple, for han sagde i bøn til Gud: “Jeg har givet dem den herlighed som du har givet mig, for at de må være ét ligesom vi er ét. Jeg i samhørighed med dem og du i samhørighed med mig.” – Johannes 17:22, 23.