Gå direkte til indholdet

Hvad siger Bibelen om ægteskab mellem mennesker af forskellig race?

Hvad siger Bibelen om ægteskab mellem mennesker af forskellig race?

Hvad Bibelen siger

 Gud godkender ægteskab mellem en mand og en kvinde der tilhører hver sin race, for alle racer er lige i hans øjne. Bibelen siger: “Gud behandler alle ens ... uanset deres race.” – Apostelgerninger 10:34, 35, Good News Translation.

 Her er nogle andre principper fra Bibelen der har at gøre med racelighed og ægteskab mellem forskellige racer.

Alle racer har et fælles udspring

 Alle mennesker nedstammer fra den første mand, Adam, og hans hustru, Eva, som Bibelen kalder “moder til alle levende”. (1 Mosebog 3:20) Af den grund siger Bibelen om Gud: “Han har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker.” (Apostelgerninger 17:26) Uanset deres race er alle mennesker én stor familie. Men hvad så hvis der er mange racefordomme eller klasseskel der hvor du bor?

Visdommen i at ‘rådslå’

 Ægteskab mellem mennesker af forskellig race er fuldstændig acceptabelt i Guds øjne, men det er ikke alle mennesker der ser sådan på det. (Esajas 55:8, 9) Hvis du overvejer at gifte dig med en der tilhører en anden race, bør du og din tilkommende overveje følgende:

  •   Hvordan vil I klare det pres I måske vil komme ud for fra samfundet eller familien?

  •   Hvordan vil I hjælpe jeres børn til at klare fordomme?

 Når I “rådslår” med hinanden, kan det hjælpe jer til at få et godt ægteskab. – Ordsprogene 13:10; 21:5.