Gå direkte til indholdet

HJÆLP TIL FAMILIEN | ÆGTESKABET

Er det en god idé at bo sammen før vi bliver gift?

Er det en god idé at bo sammen før vi bliver gift?

 Mange par bor sammen før de bliver gift. Nogle mener at de på den måde kan teste om de passer sammen, og håber også at det giver dem bedre chancer for at få et godt ægteskab. Er det en god idé at flytte sammen før man bliver gift?

I den her artikel

 Hvad siger Bibelen?

  •   Bibelen gør det klart at det er forkert at have sex uden at være gift. For eksempel siger den: “I skal … holde jer fra seksuel umoral.” (1. Thessaloniker 4:3; 1. Korinther 6:18) Det indebærer også sex mellem to der bor sammen, selvom de har tænkt sig at blive gift senere. a Bibelens normer beskytter et par på mange måder. For eksempel undgår man de udfordringer der kan være ved at få et barn uden for ægteskabet.

  •   Det er Gud der har indstiftet ægteskabet. Og da han gjorde det, sagde han: “En mand [vil] forlade sin far og mor, og han vil holde sig til sin hustru, og de skal blive ét.” (1. Mosebog 2:24) Når en mand og en kvinde har sagt ja til at gifte sig og på den måde har forpligtet sig over for hinanden, er det mere sandsynligt at de får en lykkelig og stabil familie.

 Vil det at bo sammen forberede jer på ægteskab?

 Nogle siger ja. De mener at et par får god erfaring med hinanden når de er fælles om forskellige huslige pligter og ser hvordan den anden opfører sig i hverdagen, og hvilke vaner han eller hun har. Men noget meget væsentligt for at et ægteskab bliver godt, er følelsen af at man er forpligtet.

 Hvordan kan et par lære at holde sammen i både gode og dårlige tider? Det er ikke ved at have en “prøveperiode” hvor begge parter betragter forholdet som noget man nemt kan komme ud af. Nej, et forhold trives når begge parter føler en stærk forpligtelse over for hinanden og arbejder sammen om at klare problemerne.

 Pointen: Par der vælger at bo sammen uden at være gift, forbereder sig måske i virkeligheden ikke på ægteskab men på at gå fra hinanden.

 Tanke fra Bibelen: “Hvad et menneske sår, skal det også høste.” – Galaterne 6:7.

 Vil det gavne jer økonomisk at bo sammen uden at være gift?

 Nogle siger ja. En spørgeundersøgelse foretaget af Pew Research Center i USA viste at omkring fire ud af ti voksne der flyttede sammen uden at være gift, gjorde det af økonomiske grunde. Men efter at de havde boet sammen i et stykke tid, var der mange af de adspurgte der sagde at økonomiske problemer stadig var den største grund til at de ikke var klar til at blive gift.

 At bo sammen uden at være gift kan også have andre negative konsekvenser, især for kvinder. Når et forhold er slut, er det for eksempel meget ofte kvinderne der står tilbage med ansvaret for børnene.

 Pointen: De negative konsekvenser ved at bo sammen før man bliver gift, kan være langt større end de fordele man tror der er ved det.

 Tanke fra Bibelen: “Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig at gøre det der gavner dig.” – Esajas 48:17.

 Vil det at flytte sammen med en hjælpe dig til ikke at blive gift med den forkerte?

 Nogle siger ja. Men bogen Fighting for Your Marriage siger: “Folk der er flyttet sammen uden at være gift, finder ofte ud af at det at de bor sammen, gør det sværere at slutte forholdet.” Hvorfor? Nogle opdager at de i virkeligheden har meget svært ved at komme ud af det med hinanden, men de har måske nogle forpligtelser der gør det vanskeligt at afslutte forholdet igen, for eksempel et fælles kæledyr, en huslejekontrakt de begge har skrevet under på, eller en uventet graviditet. Det kan udvikle sig til det nogle forskere kalder “det papirløse samlivs inerti”, b nemlig det at man bliver fastlåst i et forhold der egentlig ikke er godt for en. Med andre ord “ender nogle med at gifte sig med en de ellers ville have slået op med, fordi det bare er nemmere at blive sammen”, siger bogen Fighting for Your Marriage videre.

 Pointen: Det at bo sammen gør det ikke nødvendigvis lettere for dig at træffe en god beslutning men kan faktisk gøre det sværere at afslutte et forhold der ikke fungerer.

 Tanke fra Bibelen: “Den kloge ser faren og søger i sikkerhed; de uerfarne går bare videre og må tage følgerne.” – Ordsprogene 22:3.

 Findes der en bedre mulighed?

 Som vi har været inde på, kan der være mange ulemper forbundet med at bo sammen inden man bliver gift. Hvordan kan man undgå de ulemper og få en større chance for at få et lykkeligt ægteskab? Ved at holde sig til Bibelens råd om ægteskabet. Tag dig tid til at lære den anden godt at kende før I begynder at bo sammen som mand og kone. Den bedste måde at vælge en partner på er ved at se på om I har fælles værdier og den samme tro. Det er noget der er meget vigtigere end fysisk tiltrækning.

 Bibelen giver nogle gode råd der kan hjælpe dig til at lægge det bedste fundament for et godt og stabilt ægteskab. c For eksempel indeholder den nogle principper der kan hjælpe dig til …

 Du kan lære mere om de her emner ved at se sektionen “Ægteskab og familie” på jw.org.

 Tanke fra Bibelen: “Hele Skriften er inspireret af Gud og nyttig til undervisning.” – 2. Timotheus 3:16.

b Fra artiklen “Sliding Versus Deciding: Inertia and the Premarital Cohabitation Effect” af Scott M. Stanley, Galena Kline Rhoades og Howard J. Markman, udgivet i tidsskriftet Family Relations.

c I nogle kulturer spiller forældrene en vigtig rolle i forbindelse med at vælge en ægtefælle til deres søn eller datter. I den slags tilfælde kan Bibelen hjælpe forældre til at vide hvilke egenskaber de skal se efter.